Med dette tema bliver dine elever klogere på Vejle som cykelby. Kildebankstemaet henvender sig til 7.-9. klassetrin.
Vejle som sportsby
Vejle Amts Avis udkom fra 1828 til 1960. Den 19. december 1899 priste avisen Vejle som en sportsby, bl.a. med følgende ord:
Og dengang dyrkede mange vejlensere da også en eller flere former for sport. Det gjaldt også cykling, der var den nye sportsgren blandt de ældre. For omkring 100.000 danskere var cykling deres sport – eller retter motion – omkring år 1900.
Der var også en cykelklub i Vejle, der blev oprettet i 1897, og som afholdt cykelløb på sportspladsen ved Horsensvej. Og klubben havde en af tidens berømte cykelryttere, Rasmus Jørgensen, som omkring århundredeskiftet satte flere verdensrekorder, bl.a. i 24 timers løb og 1.000 km udholdenhedsløb.
Det bakkede landskab omkring Vejle er i tidens løb indgået i flere cykelløb. De mest udfordrende stigninger i Vejle er Kiddesvej med en stigning på 19 %. Cykelløbet Post Danmark rundt – nu PostNord Danmark rundt – har siden 2004 haft målby i Vejle med afslutning på Kiddesvej.
Og der er den 1,27 km lange Munkebjergbakke, der for cyklister er Danmarks hårdeste bakke at overvinde. Og så er der strækninger på Christian Winthersvej, hvor vejen i løbet af 350 m. stiger 57 m. Det giver en gennemsnitlig stigning på 16 %. I 2022 er Vejle startby for 3. etape af Tour de France.
Også andre byer i Vejle Kommune har spillet en rolle i forskellige cykelløb. Således var byen Give vært for DM i landevejscykling i 2021.
Eluf Dalgaard
Eluf Dalgaard (1929-2004) er en af Vejles mest berømte cykelryttere. Han arbejdede på andelsslagteriet, da han i 1948 fik den første store sejr i ”De unges Cykelløb”. Det store gennembrud skete i 1950 med en fin placering i et tredagesløb. I 1952 vandt han det svenske landevejs-seksdagesløb. Samme år flyttede han til Uppsala, hvor han arbejdede som cykelmontør. I 1950’erne vandt han flere løb, bl.a. DM i landevejsløb i 1954 og 1957. I 1958 deltog han i Tour de France, men måtte udgå efter 5. etape.
I en periode var Dalgaard professionel cykelrytter. I 1959 stoppede han karrieren og vendte hjem til fødebyen Vejle. Her arbejdede han som tankbestyrer frem til 1989.
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Et farligt køretøj
Cyklen fik en større udbredelse i årtierne omkring 1900. Der skete flere ulykker – også i Vejle – og dem kunne man læse om i avisen.
Kilde a)
”En ung handelsbetjent kørte i søndags på velocipede ud på en af havnemolerne og foretog der en manøvre, der havde det skæbnesvangre udfald, at både velocipede og rytter styrtede ud i søen og forsvandt i dybet. Herfra dukkede den sidste dog op igen. Ved tililende assistance blev begge bjærgede.”
(Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 28. marts 1882)
Kilde b)
”Søndag eftermiddag var en halvvoksen dreng (søn af en her i byen boende næringsdrivende), der øvede sig i at ride på velocipede (væltepeter), så uheldig at vælte med denne. Han brækkede i faldet sit ene ben og blev i en meget lidende tilstand båret til sit hjem, hvor han er under lægebehandling.”
(Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 18. juli 1883)
Kilde c)
”En 10-årig dreng, søn af handelsmand Anton Andreasen, Thyregod, faldt i mandags ved cykling på gaden i Thyregod og fik hovedet slemt slået.
Drengen blev i bevidstløs tilstand ført hjem. Lægen erklærer, at det hårde slag, drengen har fået i tindingen, har bevirket hjernerystelse.”
(Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 9. juni 1921)
Spørgsmål
- I dag sker der dagligt cykelulykker, som dem der omtalt i kilderne. Men det er kun meget alvorlige ulykker, der omtales i avisen. Hvorfor man dengang også skrev om mindre alvorlige cykelulykker?
Kilde 2: Ny sygdom
Også i Vejle advarede lægerne om, at cykling og anden form for sport kunne gøre folk syge.
”en ny sygdom ud over alle de andre, menneskeslægten allerede døjer med. […] Den har fået det højtidelige og lærde navn kyphosis bycyklistarum. Den hærger i sportskredse og består i, at de, der rider velocipede – bliver krogede i ryggen – hvis de vænner sig til at bøje sig forover under ridtet.”
(Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 9. september 1893)
Spørgsmål
- Mon lægen havde ret? Begrund.
Kilde 3: Hestevogne og cykler
Mødet mellem hestevogne og cykler kunne give problemer. De lokale politimyndigheder fastlagde retningslinjer for, hvordan det skulle foregå. Sognerådet i Kollerup-Vindelev ønskede at retningslinjerne blev skærpet.
”På offentlig vej må ingen ride på bicykle eller velocipede forbi en forankørende vogn, uden at rytteren har forvisset sig om, at kusken er opmærksom på, at han er i nærheden.
Rider bicykel-rytteren imod en vogn, skal han standse og så vidt muligt trække bicyklen til side, hvis kusken med ord eller tegn opfordre om til det, eller hvis han selv bliver opmærksom på, at hestene er tilbøjelige til at blive sky.
Kollerup-Vindelev sogneråd har ønsket bestemmelsen skærpet, så ingen bicykel-rytter må ride forbi en foran kørende vogn medmindre kusken giver ham tegn til at passere.”
(Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 5. juni 1886)
Spørgsmål
- I dag er det sjældent et problem, at en cyklist og en rytter eller hestevogn mødes. Hvad kan være forklaringen på, at det dengang kunne være et problem?
- Hvorfor mon det er cyklisten – og ikke hestevognen, der skal vise hensyn?
- Hvad viser det om tiden?
Kilde 4: En verdensrekord
I sommeren 1899 kunne man i Jyllandsposten læse historien om Rasmus Jørgensens verdensrekord
”Møllebygger Rasmus Jørgensen fra Vejle […] har slået den hidtil bestående verdensrekord for 24 timers cykelridt på landevej. Dennes indehaver var englænderen Mr. Goodwin, som hvad tilbagelagt 68½ mil.
Hr. Jørgensen tog fat lørdag aften kl. 7½ og standsede søndag aften ved samme tid. Han havde tilbagelagt strækningen mellem Nørre Snede og Molgjer 24 gange på nær ¾ mil. I alt 74 ¼ mil.
Om natten var vejret ham endda meget ugunstig. Han brugte kun en gang et kvarter til at spise i. Ellers kørte han hele tiden. Løbet fuldførtes på en Cituscykel, som holdt udmærket godt.”
(Kilde: Jyllandsposten, 4. jul 1899)
Spørgsmål
- Undersøg hvor Molgjer ligger.
- En mil er ca. 7,5 km. Hvor mange kilometer kørte Rasmus Jørgensen?
- Hvor mange km. kørte han i gennemsnit i timen?
- I dag skal en nogenlunde veltrænet cykelrytter på en landevejsløb på 100 km kunne holde en gennemsnitsfart på 35 km/t. Hvad kan være forklaringen på, at Rasmus Jørgensens gennemsnitsfart var betydeligt lavere?
Kilde 5: Lokal opfinder
I 1913 fyldte Hospitalsforstander Jens Jensen fra Kolding 70 år. I den anledning skrev Vejle Amts Folkeblad om ham. Ud over sit faste arbejde var Jensen også opfinder. I 1865 konstruerede han en velocipede.
”[…] der dog ikke var konstrueret som nutidens cykler, men til at træde i midten. Det var tre- eller firhjulet, og den skulle kunne bære 3-4 mennesker.
Maskinen blev færdig, og den store dag oprandt, da han skulle starte. Det foregik ad Vestergade under megen opmærksomhed. Starten var drøj. Jens Jensen sled i det, så vandet trillede ned ad ansigtet. Han opdagede hurtigt, at køretøjet var alt for svært at sætte i bevægelse, og opgav det.”
(Vejle Amts Folkeblad, 13. januar 1913)
Spørgsmål
- Hvorfor mon opfinderen hvad så svært ved at få gang i cyklen?
- Hvad kan have været opfinderens ide med at konstruere en cykel, der kunne ”bære 3-4 mennesker”?
- I dag er det sjældent, at man ser en cykel, der er beregnet til mere end én person. Hvad kan være forklaringen på det?
Kilde 6: Eluf Dalgaard
Eluf Dalgaard (1929-2004) var en kendt cykelrytter fra Vejle og lokal helt. Det gik dog ikke så godt for ham. I Politiken kan man læse, at det ikke gik så godt for ham til et cykelløb i 1955.
Kilde a)
”Hvor bliver dog Eluf af […] Med store øjne stod de mange smådrenge i Vejle by og kiggede efter deres store cykelrytter, da hovedfeltet på 16 mand med fuldt drøn svingede ind i Vejle by efter den hårde og anstrengende 1. dags etape i ABCs 2-dages Simperløbet. Eluf Dalgaard var ikke med.
Lige uden for Nyborg styrtede han med fire andre ryttere. Det dramatiske styrt kostede ham seks dyrebare minutter – og dermed chancen for at være med i opløbet på rundstrækningen ved Vejle Havn. Han nåede i mål 4 minutter og 25 sekunder efter.”
(Kilde: Politiken, 25. juni 1955)
Kilde b)
I 1958 var Eluf Dalgaard, Hans E. Andersen og Kaj Allan Olsen de danske deltagere i Tour de France. Det gik ikke helt som det skulle for Eluf Dalsgaard. Politiken skrev:
”Så er der kun to danske ryttere i Tour de France. Den store jyde Eluf Dalsgaard måtte opgave på løbets femte etape i dag fra Versailles til Caen efter kun 40 kms kørsel.
Dalgaard nærmest faldt af cyklen af udmattelse. Selv om det internationale holds leder, østrigeren Max Bulla, opfordrede ham til at fortsætte, var der ikke noget at stille op. Eluf Dalgaard var færdig, og det fortæller lidt om, hvor hårdt Tour de France er. […]
Der skal noget til, før jeg opgaver i et landevejsløb, men det her var for meget for mig, sagde Eluf Dalsgaard, da han var kommet lidt til hægterne. På de to sidste etaper er jeg blevet hængt af og har måttet køre alene, og det slog mig ud. Jeg ville allerede have opgivet i går, men de andre fik mig også til at stille op i dag. […]”
(Kilde: Politiken, 1. juli 1958)
Spørgsmål
- Søg på nettet efter billeder af Eluf Dalsgaard. Lav en tidslinje over hans karriere som cykelrytter.
Kilde 7: Kiddesvej
Denne kilde omhandler Kongeetapen og afslutningen af PostNord Danmark rundt 2017.
>>> Se klip fra Kongeetapen, afslutningen af PostNord Danmark rundt 2017 (2:17 min.)
Spørgsmål
- Hvorfor mon afslutningen af cykelløbet kaldes ”Kongeetapen”?
- Hvordan kan man se på cykelrytterne, at det er hårdt at komme fremad?
- Læg mærke til speakerens brug af sproget.
