Problemstilling
Hvorfor var begyndelsen af 1800-tallet præget af kulturel, kunstnerisk og videnskabelig fremgang, når det økonomisk gik dårlig i det danske rige?
Præsentation og begrundelse
Foto: “Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde”, 1847, af Johan Thomas Lundbye. Wikimedia Commons.
Napoleonskrigene (1792-1815) betød en brat afslutning på den økonomiske vækst, der havde kendetegnet udviklingen i den danske helstat i sidste halvdel af 1700-tallet. Økonomisk gik det så dårligt for riget, at staten gik bankerot i 1813. Hovedparten af landets befolkning var bønder, og korn var den vigtigste eksportvare. I 1820’erne blev krisen forværret af et voldsomt fald i kornpriserne.
Romantikken som kulturel og kunstnerisk strømning blev udbredt inden for litteratur, maleri og musik i Europa fra slutningen af 1700-tallet, og kan ses som en reaktion mod oplysningstidens dyrkelse af fornuften. I dansk sammenhæng betegnes perioden som Guldalderen og rummer ud over det kulturelle og kunstneriske også videnskab.
Guldalderen er mest synlig i tidens malerkunst, der hentede sine motiver fra både Italien og Danmark. Mange kunstnere fremstillede i deres billeder romantiseret natur og historiske spor, f.eks. af gravhøje. I en del billeder var der også elementer fra dagligdagen på landet, som regel fremstillet som almindelige menneskers hyggelige, rolige og harmoniske liv i pagt med naturen. Dvs. helt i modsætning til det slidsomme liv - ofte på sultegrænsen, som var grundvilkåret for mange mennesker i den danske helstat i første halvdel af 1800-tallet.
Forestillingen om national identitet og nationalfølelse hører til romantikkens idegrundlag. Fra slutningen af 1700-tallet voksede tanken om nationen, som bestående af et folk, der havde et fælles sprog, historie og kultur – og senere, at hver nation ideelt set skulle have deres eget land, en nationalstat.
Visionen om nationen som det ideelle fællesskab blev en trussel mod de enevældige stater, der ofte bestod af forskellige nationer. Efterhånden inddrog mange nationale også liberale ideer om, at folket – eller i hvert fald en del heraf – skulle være med til at vedtage landets love. I årtierne midt i 1800-tallet førte det til, at enevælden blev afskaffet i mange vesteuropæiske lande. En del steder skete det efter voldelige opstande og revolutioner. I den danske helstat skete det fredeligt. I 1849 underskrev kongen Grundloven, der dog kun gjaldt for den kongerigske del af riget.
Arbejdet med et forløb om Guldalderen kan dels give eleverne en forståelse for, hvordan kontinuitet og forandringer er processer, der inden for forskellige historiske perioder kan foregå parallelt, og dels indsigt i nogle områder i en samfundsmæssig udvikling – i eksemplet med kultur, kunst og videnskab – kan der være fremskridt, mens der på andre områder – her økonomi og produktion – kan være tale om tilbagegang.
Forløbet inddrager to kanonpunkter: Københavns Bombardement 1807 og Grundloven.
Forløbet er udarbejdet med udgangspunkt i DR’s serie Historien om Danmark.
Den redigérbare lektionsplan og bilag kan downloades i Internet Explorer eller ved at åbne i ny fane ved at højreklikke på lektionsplanen.
Udarbejdet af:
Jens Aage Poulsen
Marie Bonde Olesen
Steen Chr. Steensen
Klassetrin
7. - 9. klasse
Omfang
Kort forløb (1-4 lekt.)
Kompetenceområde/-mål
KRONOLOGI OG SAMMENHÆNG
Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes et samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
• Eleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng
• Eleven har viden begivenheders forudsætninger, forløb og følger
• Eleven kan anvende principper for inddelingen af historien til at få et historisk overblik
• Eleven har viden om principper for inddeling af historien
• Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse
• Eleven har viden om kanonpunkter
KILDEARBEJDE
Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger
• Eleven kan formulere historiske problemstillinger
• Eleven har viden om udarbejdelse af historiske problemstillinger
HISTORIEBRUG
Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid
• Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger
• Eleven har viden om sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger
• Eleven kan diskutere egen og andres historiske bevidsthed
• Eleven har viden om faktorer, der kan påvirke historisk bevidsthed
Materialer
- Forløbet inddrager afsnittet ”Guldalderen” fra DR’s serie Historien om Danmark, og indeholder materialer fra DR’s undervisningssite Guldalderen. Det drejer sig om filmklip fra Historien om Danmark, billedmateriale og tekster. Sitet kræver UNI-login.
- https://www.dr.dk/skole/historie/fokus-paa-danskhed
- https://www.dr.dk/skole/historie/kvinders-rolle-i-samfundet
- https://www.dr.dk/skole/historie/krigshelte