Historier om Danmark – Industrialisering

Problemstilling

Hvorfor foregik industrialiseringen i Danmark langt senere end i de fleste andre vesteuropæiske lande, og hvilke konsekvenser fik industrialiseringen for levevilkårene?

Præsentation og begrundelse

Fra omkring 1870 til 1914 fandt den første industrialisering i Danmark sted. Det var 100-150 år efter, at industrialiseringen begyndte i England. Industrialiseringen hang sammen med den tids globalisering. Fra kolonier uden for Europa hentede industrilandene råvarer, som blev bearbejdet på fabrikkerne – og en del af de færdigproducerede varer blev eksporteret til kolonier og andre lande uden for Europa.

Også Danmark havde kolonier i Vestindien, hvorfra man bl.a. hentede råsukker. Danmark forblev dog længe et landbrugsland og søfartsnation, hvor eksport af korn og kødkvæg var vigtigt, og hvor handelsflåden tjente penge ind til landet. Først i sidste del af 1800-tallet kom der gang i industrialiseringen i Danmark. En stærkt medvirkende årsag var krisen i det overvejende kornproducerende landbrug i 1870’erne. I de følgende årtier blev landbruget omstillet til mere animalsk produktion. Det betød, at der blev behov for nye redskaber og maskiner til forarbejdning af landbrugsvarer. Dermed blev der skabt et grundlag for mange af de små og store fabrikker, der blev anlagt i sidste del af 1800-tallet.

Med industrialiseringen ændredes ikke kun måden, man fremstillede varer på. Den førte til en generel velstandsstigning – som dog var ulige fordelt. Det - sammen med bl.a. en mere effektiv sygdomsbekæmpelse - betød, at befolkningstallet steg. Tiden var præget af mobilitet, hvor mange karle og piger flyttede fra landet, fordi der ikke var arbejde til dem, og til byerne, hvor de søgte at få job på de nye fabrikker. Yderligere udvandrede op mod 10 % af befolkningen til udlandet – de fleste til USA.

Industrialiseringen skabte også forandringer i samlivsformerne. På landet bestod en husstand ofte af tre generationer og ugifte familiemedlemmer. Som regel var det unge mennesker, der flyttede fra landet til byen, og det var enten alene, eller det var yngre ægtepar med børn. Det betød, at kernefamilien blev den mest udbredte familieenhed i byerne. Livet og arbejdet i byen viste sig ikke at være nemt for en tilflyttet arbejder, og for at forbedre arbejds- og lønforhold sluttede arbejderne fra begyndelsen af 1870’erne sig sammen og skabte grundlaget for fagbevægelsen.

Arbejdet med forløbet giver eleverne indsigt i en periode af dansk historie, hvor der skete markante forandringer på en række områder i samfundet. Bl.a. var industrialiseringen med til at bane vejen for større ligestilling. Endelig vil der ofte i skolens nærområde være spor efter den første industrialisering, som eleverne kan bruge som kilder. Det kan være en station, der måske stadig er i brug, et nedlagt mejeri, en nu lukket maskinfabrik osv.

Udarbejdet af:
Jens Aage Poulsen
Marie Bonde Olesen
Steen Chr. Steensen

Klassetrin

7. - 9. klasse

Omfang

Kort forløb (1-4 lekt.)

Kompetenceområde/-mål

KRONOLOGI OG SAMMENHÆNG
Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
• Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud
• Eleven har viden om historisk udvikling
• Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt
• Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt
• Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse
• Eleven har viden om kanonpunkter

KILDEARBEJDE
Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger
• Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger
• Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt historiske kilders formål og struktur
• Eleven kan forklare valget af kildekritiske begreber til analyse af historiske spor, medier og udtryksformer
• Eleven har viden om kildekritiske begreber

HISTORIEBRUG
Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid
• Eleven kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier
• Eleven har viden om historiske scenariers funktion

Materialer