Tilbage

Historier om Danmark – Metallernes tid

Problemstilling

Hvordan skabte nye metaller som bronze og jern nye muligheder for mennesker både i deres daglige liv og i deres kommunikation med omverdenen?

Præsentation og begrundelse

Foto: Nationalmuseet

Bronzealderen efterfulgte stenalderen og begyndte omkring 1800 år f.v.t. Den blev efterfulgt af jernalderen, der begyndte omkring 500 f.v.t. og varede indtil ca. 750 e.v.t. De to epoker er opkaldt efter de metaller, der kom til at præge alt fra det daglige liv til forholdet til omverdenen. Der var dog også mange andre materialer, som havde betydning, f.eks. rav, glas, uld, sølv og guld.

I Historien om Danmark bliver bronzealderen fremstillet som en periode i opblomstring, mens jernalderen beskrives som en tid præget af stagnation.

Råstoffer, som kan bearbejdes til redskaber og andet, som mennesker kan bruge, har altid været afgørende for levevis, produktion og organisation af et samfund. Arbejdet med emnet kan bl.a. give eleverne anledning til at reflektere over råstoffer og materialer, som har afgørende betydning for nutidens samfund. Er det f.eks. plastik? Kan det være, at den tid vi lever i, i fremtiden vil blive kendt som plastikalderen?

Det er spørgsmålet, om de to perioder kan betragtes som modsætninger, sådan som det fremstilles i Historien om Danmark, eller om der er tale om en mere langsom proces, hvor nye materialer og livsvilkår (bl.a. klima) får forskellig indflydelse på menneskers liv i forskellige tempi (f.eks. boformer, møde med andre kulturer, forhold til naturen). For at belyse dette er materialet delt op i tematikker: Bronzealderens handel, rejser og kontakter, bronzealderens tro og forestillinger, jernalder med guld og moselig. Eleverne bliver ud fra egne forudsætninger konfronteret med spørgsmål om materialers betydning som daglige brugsgenstande, pynt og udsmykning til symboler for det, mennesker den gang troede på. Sammenlagt blev de daglige eksistensvilkår forandret, og verdenssynet blev udvidet i de godt 2500 år, bronzealderen og jernalderen varede. Mennesker begyndte også at etablere sig på nye måder i noget, der minder om små byer.

For at aktivere elevernes refleksion over sammenhænge og forskelle mellem fortid og nutid vil der i forløbene både blive lagt op til gruppearbejder, egne aktiviteter ud af klasseværelset og inddragelse af eksterne læringsmiljøer.
Ud over forslag til lektionsplan m.m. rummer forløbet ideer til undervisningen, opgaver og aktivitetsforslag samt forslag til museer m.m., der dækker perioden. De kan anvendes sammen de analoge materialer og digitale portaler, som klassen har til rådighed.

Forløbet er udarbejdet med udgangspunkt i DR’s serie Historien om Danmark.

Den redigérbare lektionsplan og bilag kan downloades i Internet Explorer eller ved at åbne i ny fane ved at højreklikke på lektionsplanen.

Udarbejdet af:
Jens Aage Poulsen
Marie Bonde Olesen
Steen Chr. Steensen

Klassetrin

3. - 4. klasse

Omfang

Mellemlangt forløb (5-8 lekt.)

Kompetenceområde/-mål

KRONOLOGI OG SAMMENHÆNG
Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv
• Eleven kan beskrive ændringer i livsgrundlag og produktion
• Eleven har viden om livsgrundlag og produktion før og nu
• Eleven kan placere elementer fra historien tidsmæssigt i forhold til hinanden
• Eleven har viden om relativ kronologi
• Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse
• Eleven har viden om kanonpunkter

KILDEARBEJDE
Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden
• Eleven kan bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden
• Eleven har viden om identifikation af historiske spor i lokalområdet
• Eleven kan bruge digitale medier og andre udtryksformer som kilder til at beskrive fortiden
• Eleven har viden om enkle kildekritiske begreber

HISTORIEBRUG
Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie
• Eleven kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier
• Eleven har viden om historiske scenarier

Materialer