Historier om Danmark – Den tidlige middelalder

Problemstilling

Hvordan var det at leve i et land, hvor nogle få, konger, kirke og stormænd, bestemte det hele?

Præsentation og begrundelse

Perioden ca. 1050 – 1350, som i Historien om Danmark kaldes ”Den tidlige middelalder”, betegnes i europæisk sammenhæng som højmiddelalderen. Det er en epoke, hvor der skete markante forandringer i dansk historie, politisk, økonomisk, socialt og kulturelt.

I begyndelsen af perioden tilhørte den reelle magt nogle få gamle stormandsslægter som f.eks. Hvide-slægten på Sjælland. Mænd fra disse slægter valgte kongerne. For at blive valgt til konge var der tradition for, at man var af kongelig slægt. Som følge af giftemål på tværs af slægterne var der som regel flere, der mente, at de var berettiget til at overtage tronen. Det førte ofte til konflikter, borgerkrige og mord på konger og potentielle tronkandidater. Således blev Knud (den Hellige) myrdet i 1086 af jyske stormænd. I 1130’erne fik kong Erik Emune sin medkonge Harald Kesja myrdet og for at være på den sikre side, dræbte han også Haralds sønner. I det hele taget var begyndelsen af perioden en urolig og utryg tid, hvor lederne af stormandsslægterne bedst kan karakteriseres som krigsherre, og hvor det kan diskuteres, i hvilken grad Danmark var en samlet stat.

Forholdene ændrede sig. Det skyldtes bl.a. et stadig tættere samarbejde mellem konge og kirke. Kongen havde brug for kirken for at legitimere sin magt, og kirken havde brug for kongen til at beskytte sig. Samarbejdet betød, at begge institutioner etablerede sig med mere magt på stormændenes bekostning. Et markant eksempel er samarbejdet mellem Valdemar den Store og biskop Absalon i anden halvdel af 1100-tallet, som indleder den såkaldte Valdemarstid, hvor kongerne leder korstog og erobrer store landområder i det nuværende Nordtyskland, Polen og de baltiske lande langs Østersøen. I 1241 udsteder Valdemar Sejr Jyske Lov. Dermed havde kongen også fået den lovgivende magt. Da Valdemar Sejr døde samme år var tronfølgen ikke helt på plads, og så blev der igen ballade.

Arbejdet med perioden kan give eleverne forståelse af og mulighed for at reflektere over, hvordan magt og ret og forholdet mellem stat og individ var væsentlig anderledes i tidlig middelalder end i dag. Materialet kan også bruges til at diskutere begreber som årsager og konsekvenser og hvem eller hvad, der skaber forandringer i historien.
Forløbet er udarbejdet med udgangspunkt i DR’s serie Historien om Danmark.

Udarbejdet af:
Jens Aage Poulsen
Marie Bonde Olesen
Steen Chr. Steensen

Klassetrin

5. - 6. klasse

Omfang

Mellemlangt forløb (5-8 lekt.)

Kompetenceområde/-mål

KRONOLOGI OG SAMMENHÆNG
Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
- Eleven kan placere historiske perioder i absolut kronologisk sammenhæng
- Eleven har viden om historiske perioders tidsmæssige placering
- Eleven kan identificere brud og kontinuitet i historien
- Eleven har viden om væsentlige træk ved historiske perioder
- Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse
- Eleven har viden om kanonpunkter

KILDEARBEJDE
Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at redegøre for fortolkninger af fortiden
- Eleven kan identificere historiske problemstillinger
- Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger
- Eleven kan formulere enkle historiske problemstillinger
- Eleven har viden om kriterier for opstilling af enkle historiske problemstillinger
- Eleven kan bruge kildekritiske begreber i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer
- Eleven har viden om kildekritiske begreber
- Eleven kan vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problemstillinger
- Eleven har viden om kildekritiske begreber

HISTORIEBRUG
Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum
- Eleven kan analysere brug og funktion af fortalt historie
- Eleven har viden om særtræk ved fortalt historie

Materialer