Undervisningsforløb om overgangsritualer i livet

Written by 10:56 Uv-forløb 7.-9. klasse

Overgangsritualer i livet

Hvordan markerer vi overgange?

Dette undervisningsforløb handler om de overgangsregler, der har markeret særlige livsfaser igennem tiden. Har vi stadig overgangsritualer i dag? Og i så fald hvorfor?
Forløbet henvender sig til 7.-9. klassetrin, og lektionsplanen kan downloades nederst på siden.

Præsentation og begrundelse

I alle kulturer opdeler man grundlæggende et menneskes liv i fire grundfaser (fødsel, barn til voksen, ægteskab og døden). I alle verdens store religioner udføres der i forbindelse med disse grundfaser nogle ganske faste ritualer.

Eleverne vil i forløbet indhente viden om disse ritualer i henholdsvis jødedom, kristendom, islam og buddhisme og forholde sig til de indbyrdes forskelle og ligheder. Livsvilkårene for samfundet og det enkelte menneske udvikler sig hele tiden. Dette har naturligvis også betydning i forbindelse med livets overgange. Der er fx forskel på, om man lever i en tid, hvor ungdommen strækker sig over en lang årrække eller i en tid (eller sted), hvor man går fra barn og direkte ind i en voksenverden. Eleverne vil i forløbet få et indblik i en historisk udvikling via forskellige nedslag og med udgangspunkt i overgangene (fødsler og ægteskab i middelalderen, ungdomsbegrebets opståen i det forrige århundrede samt statistik over forventet levetid).

Forløbet er tværfagligt og dækker fagene historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Der afsluttes med en større opgave, der kombinerer de forskellige faglige synsvinkler.

Forløbet er udarbejdet af Michael G. Andersen.

Undervisningsforløb om overgangsritualer i livet

Undervisningsforløb

Undervisningsforløb: 7.-9. klassetrin
Undervisningsforløb: Omfang af forløbet er længere (9-14 lektioner)

Problemstilling

I forbindelse med livets overgange har mennesker på tværs af tid, kultur og religion altid udført forskellige ritualer. Hvordan har livsvilkår i fortiden haft indflydelse på disse overgange, og hvordan adskiller overgangsritualerne sig fra hinanden blandt de store religioner?

Kompetenceområde/-mål

Historie

Kronologi og sammenhæng

Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

  • Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt
  • Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt

Kildearbejde

Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger

  • Eleven kan formulere historiske problemstillinger
  • Eleven har viden om udarbejdelse af historiske problemstillinger
  • Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger
  • Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt historiske kilders formål og struktur

Religion
Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer

  • Eleven kan reflektere over centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv
  • Eleven har viden om centrale symbolers og ritualers anvendelse i verdensreligioner og livsopfattelser

Samfundsfag
Sociale og kulturelle forhold

Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger

  • Eleven kan analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænomener
  • Eleven har viden om kulturel globalisering

Samfundsvidenskabelige metoder

Eleven kan anvende samfundsfaglige metoder

  • Eleven kan tolke enkel statistik 
  • Eleven har viden om typer af statistiske fremstillinger

Materialer

  • Osler, Mogens: Fødselshjælpens historie (ISBN: 87-7749-333-8 ). Anvendes til lærerens egen baggrundsviden.
  • En god fødsel (Livet i middelalderen 1) – Engelsk dokumentarfilm 60 min. vist på DR Kultur d. 15-12 2015 kan lånes via CFU.
  • Clio Online: Religionsfaget.dk – Tema om Overgangsritualer – kræver abonnement.
  • Ægteskabets historie handler ikke om kærlighed – artikel fra Kristeligt dagblad d. 01–11 2006.
  • Mehlsen, Camilla: Tweens, artikel fra Faktalink 2011.
  • Nationalmuseet: Rend mig! – et digitalt materiale.
  • Danmarks Statistik: Befolkningen i 150 år – PDF.
  • FN-forbundet: Globalis – hjemmeside, der sammenligner statistik fra verdens lande om mange temaer, fx levealder.

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close