Historieundervisning rummer ofte emner, der betegnes som følsomme og omstridte. Men hvad gør man som lærer, hvis eleverne ikke oplever dem som så?
I denne RADAR-artikel undersøger Michael Løhde Andersen og Heidi Eskelund Knudsen, hvordan læreres didaktiske valg og etablering af didaktiske trædesten kan styrke elevers tilnærmelse til et historisk emne – selv når det opleves som fremmed og fjernt.
Artiklens indhold
Artiklen tager udgangspunkt i et dansk undervisningsforløb om Katyn-massakren i Polen i 1940 og belyser, hvordan et historieemne, der i én kontekst (den polske) betragtes som følsomt og omstridt, kan overføres til og gøres meningsfuldt for elever i en dansk 8. klasse.
Forfatterne har fulgt afprøvningen af forløbet med fokus på de didaktiske forudsætninger, der skal være til stede, for at eleverne oplever undervisningen som vedkommende – også når de ikke selv opfatter emnet som følsomt eller omstridt.
Artiklen bygger på observationer fra historieundervisningen samt materialer fra projektet Contested Histories Monument(al) Challenges (MONCHAL), der er finansieret af Den Europæiske Union. Projektet gennemføres i samarbejde med en række europæiske partnere, herunder UCL og Historielab.
Artiklen er opbygget omkring tre centrale observationer, efterfulgt af historielærerens refleksioner og uddybninger.
God læsning!
