Problemstilling
Blev enevælden indført i 1660 eller i 1661?
Præsentation og begrundelse
I forløbet skal eleverne arbejde med enevælden i Danmark. Begivenhederne omkring enevældens indførsel er ofte i læremidlerne reduceret i sin kompleksitet og betyder, at enevældens indførsel ofte tilskrives 1660, mens det i hvert fald juridiske mere korrekte svar er 1661, med underskrivelsen af Enevoldsarveregeringsakten den 10. januar 1661. Eleverne får i forløbet styrket deres kildekritiske kompetencer og bliver præsenteret for et af fagets vigtigste grundvilkår: At historie er rekonstruktion af fortiden, og at anvendelsen af kilder eller mangel på samme derfor er af stor betydning for, hvordan vi reflekterer over nutiden og fremtiden.
Eleverne arbejder desuden med det tværgående emne IT i forløbet under læringsmålet ”Jeg kan foretage informationssøgning” – og faglig læsning med vægt på skimmelæsning og nærlæsning.
Eleverne undersøger forskellige kilders syn på, om enevælden indføres i 1660 eller i 1661 og skal i den forbindelse også arbejde med at vurdere kilders troværdighed i forhold til dens ophavssituation. De får en indføring i en objektiv beskrivelse af begivenhederne i 1660/1661 og skal på baggrund deraf selv tage stilling til og argumentere for, at enevælden blev indført i enten 1660/1661. Forløbet lægger vægt på, at eleverne får øget bevidsthed om, at de selv kan være historieskabende ved at forholde sig til kilder.
Forløbet er udarbejdet af Tanja Andersen.
Kompetenceområde/-mål
Kronologi og sammenhæng
Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
- Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse
- Eleven har viden om kanonpunkter
Kildearbejde
Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger
- Eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger
- Eleven har viden om kriterier for søgning af kilder
- Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger
- Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt historiske kilders formål og struktur
Materialer
- Tanja Andersen, oversigt til kilder (lærer) og oversigt til kilder (elever), 2016 (vedlagt som bilag 1+2)
- Tanja Andersen, Elevteksten ”Enevælden”, 2016 (vedlagt som bilag 3)
- Tanja Andersen, Kahoot, 2016.
Guide:
Kopier linket til en browser for at gå ind på kahoots hjemmeside, og vælg her ”Play” og herefter ”Start now”. Herefter dukker log-in (pin) frem. Eleverne går på deres pc´ere, tablets eller telefoner på www.kahoot.it. Her indtaster de den pin, som skal bruges for at deltage i kahoot’en. Når de logger sig ind, skal de samtidigt indtaste deres navn. Når alle er logget ind – det fremgår på siden, hvem der er logget ind – kan læreren starte spillet op. Det er en fordel, hvis læreren har kahoot’en kørende på en stormskærm, f. eks. et smartboard, så alle kan følge med i, hvordan de klarer sig. Dog skal man vente med at vise det på storskærm, før pin dukker op, da eleverne ellers kan se spørgsmålene forud for selve afviklingen. - Kjær, Sidse: Statskuppet 1660, SorrySister
