Denne artikel i RADAR er udgivet september 2022 og er skrevet af Henrik Smedegaard Larsen, VIA University College.
Denne artikel handler om at inddrage QR-koder i undervisningsforløb. Artiklen kommer med forslag til, hvordan du kan forberede dig til et QR-kode-løb samt erfaringer med at inddrage QR-koder i historie- og samfundsfagsundervisningen.
Artiklens indhold
Henrik Smedegaard Larsen skriver bl.a. i artiklen, at formålet med at inddrage QR-koder i undervisningen bl.a. er at udnytte de elektroniske muligheder som QR-koderne giver i forhold til at kvalificere undervisningen, at bevægelse kommer til at fylde mere i undervisning samt at øge elevernes motivation ved at de kan bruge deres mobiltelefoner i undervisningen. Denne artikel er skrevet på baggrund af erfaringer med at inddrage QR-koder i historie- og samfundsfagsundervisning på Læreruddannelsen i Skive og på kurser for lærere i folkeskolen.
God læselyst.
Fra artiklen QR-kode-løb i historie- og samfundsfags-undervisningen
Det er oplagt, at læreren kan lave QR-kode-opgaver til eleverne med kundskabs-, færdigheds- og holdningsspørgsmål. For eleverne vil der dog også være meget læring i at lave spørgsmålene til hinanden. Selve værktøjet til at lave QR-koderne kan eleverne nemt finde ud af at bruge. Udfordringen bliver, at de skal øve sig i ikke kun at stille quizspørgsmål. Ved at eleverne selv udfordres i at stille færdigheds- og holdningsspørgsmål, får de mulighed for at fordybe sig fagligt.
Henrik Smedegaard Larsen
Denne artikel indgår i RADARs årsnummer 2022
RADAR-artikler fra 2022
23. september 2024• Forside-header, RADAR 2024
Læringspotentialet i (længere) vandreture med elever i historie
10. august 2024• Forside-header, RADAR 2024