Aargang 0
Astrid
Hvilke familier får hun?
I år 1900 bliver ca. 10 % af alle børn født uden for ægteskab. Er et barns forældre ikke gift, bliver barnet undertiden omtalt som “uægte”. Barnets fremtid er også mere usikker end de fleste andre børns.
Følg Astrid gennem hendes barndom og ungdom og se, om den bliver tryg og god – og hvordan hendes familieforhold udvikler sig.
Fødsel 12. august 1900
Astrid Marie Frederikke Petersen bliver født i Helsingør den 12. august 1900. Find byen på et kort, hvis du ikke ved, hvor den ligger.
Kig i “Kirkebog 1900”
a) Hvem var Astrids forældre, hvem var fadderne, og hvilket erhverv havde de?
b) Læg mærke til pigen oven over Astrid i kirkebogen. Hvad havde hun til fælles med Astrid? Hvorfor tror du, hun blev bortadopteret?
Kirkebog 1900
Læsevenlig udgave
Kirkebøgerne er en vigtig kildetype, når der skal laves undersøgelser om den danske befolkning. Her findes samtlige fødsler, konfirmationer, vielser og dødsfald, for fødslernes vedkommende uanset om man er medlem af folkekirken eller ej.
Læs temaet “Socialklasser i byerne”
c) Hvilket socialt udgangspunkt havde Astrid?
I byerne var fire grupper: arbejdsgivere, funktionærer, arbejdere og offentligt ansatte. Der var store forskelle mellem grupperne, men også inden for hver gruppe var der forskel på ‘høj og lav’, både når det gjaldt indtjening og anseelse.
Arbejdsgiverne omfattede den rige industrimagnat og den lille håndværksmester. Funktionærerne var en voksende gruppe. Det var en følge af industrialisering og urbanisering. Større virksomheder fordrede mellemledere af alle slags – og med stor forskel i indtjening.
De offentligt ansatte strakte fra den laveste kontorist til kontorchefen i departementet.
Det store skel i arbejderklassen bestod mellem faglærte og ufaglærte arbejdere. De faglærte havde med stærke fagforeninger i ryggen tilkæmpet sig tålelige lønforhold, mens de ufaglærte haltede bagefter.
Kvinderne var ofte ufaglærte i industrien og generelt ringere betalte end mændene.
Nederst i hierarkiet var fattighjælpsmodtagere. Der kunne i princippet alle havne – som følge af sygdom, forsørgers død eller arbejdsløshed.
Udforsk…
Hvor industrialiseret var Helsingør omkring år 1900? Brug f.eks. artiklerne “Industrialiseringen i Danmark” og “Helsingør” på Wikipedia. Beskriv virksomhederne i byen og vurder, om det i forhold til andre danske byer var en – for den tid – moderne, industrialiseret by.
Læs om Kvindeligt Arbejderforbund på Danmarkshistorien.dk. Tror du Astrids mor, Anna Sofie, var medlem af en fagforening? Hvorfor/hvorfor ikke?
Hvem er Astrids far?
Dét spørgsmål er de sociale myndigheder optagede af. Ikke så meget af hensyn til Astrid, som for at forhindre, at Astrids mor som eneforsørger “falder fattigvæsenet til byrde”, som man siger på den tid.
Kig i “Faderskabssag 1900”
a) Hvad kan du finde i kilden om Astrids far? Kig efter navn, erhverv, baggrund og hvad du ellers kan finde i sagen.
b) Hvordan mødte Astrids mor og far hinanden? Beskriv deres forhold.
c) Hvordan reagerede Astrids far, da han først hørte om, at Astrids mor var gravid?
d) Hvad skulle Astrids far betale til Astrids forsørgelse?
Faderskabssag 1900
Læsevenlig udgave
Faderen til et barn, der var født uden for ægteskab, har siden 1763 været forpligtet til at betale et bidrag til barnets forsørgelse. Siden 1888 til barnet fyldte 18 (om nødvendigt).
Det var omkring 1900 politiets opgave at finde ud af, hvem faderen var – og hvis ikke faderen indrømmede det, kunne faderskabet blive fastslået ved dom. Så blev altså også retten og dommeren involveret. Amtet (eller i København: Overpræsidiet) skulle dernæst fastslå det bidrag, faderen skulle betale til moderen.
Det er i korte træk indholdet af en faderskabssag.
Læs temaet “Børns rettigheder”
e) Hvor længe kunne Astrids mor være sikker på at modtage bidrag til sit barns forsørgelse? Havde det samme været tilfældet, hvis hun havde været skilt fra faren? Hvorfor tror du, at der var denne forskel?
f) Hvilke muligheder for hjælp har en kvinde i dag, hvis hun får et barn med en mand, som hun ikke er kæreste med?
Praktiske hensyn og beskyttelse danner grundlag for rammerne (lovgivningen) omkring børns opvækst langt op i 1900-tallet.
Et af de praktiske hensyn var forsørgelsen af børn af ugifte mødre. Fra 1888 skulle faderen bidrage til barnets forsørgelse frem til det 18. år. Da mange børn i konfirmationsalderen fik et arbejde, blev faderskabsbidraget genvurderet i 14 års alderen.
Først i 1908 fik skilsmissebørn samme ret til at modtage bidrag fra faderen.
Børns arbejde i fabrikker blev også reguleret på denne tid.
Menneskerettighederne blev nedfældet i forbindelse med de amerikanske og franske revolutioner i 1700-årenes sidste halvdel. I 1989 kom FN’s børnekonvention.
Udforsk…
Vurdér Viktors og Anna Sofies forhold ud fra seksualmoralen omkring 1900. Var forholdet acceptabelt ud fra denne målestok – og hvis ikke, hvorfor? Du kan finde materiale her på siden under temaet “Køn og seksualitet”.
Ville Viktors og Anna Sofies forhold have været acceptabelt i dag? Hvorfor/hvorfor ikke?
Andreas' far sendes i krig
Andreas er for ung til at blive soldat. Det er hans far imidlertid ikke. En dag kommer posten med en indkaldelsesordre til Andreas’ far, Peter.
Soldater på vej i krig, Haderslev.
Foto udlånt af Leo Vinther Petersen
Kig i “Krigsstamrullen 1917” (i uddrag, fra I-akten)
a) Hvornår blev Peter Knutzen Hansen indkaldt – og hvor gammel var han?
b) Hvilket regiment blev han indkaldt til – og hvor kæmpede han?
c) Hvad fortæller kilden, at der skete med Andreas’ far frem til 1917?
Krigsstamrullen 1917
Læsevenlig udgave
Personsager om invaliderede under 1. verdenskrig kaldes I-akter.
Læs temaet “Soldat i den tyske hær”
d) Hvor mange soldater deltog i Første Verdenskrig på tysk side?
e) Hvor mange af dem var sønderjyder?
f) Hvad er en landstormsmand eller -rekrut?
g) Hvordan passer Andreas’ far ind i beskrivelsen af, hvad de sønderjyske soldater blev brugt til?
h) Hvor stor var risikoen for at dø eller blive såret?
Der deltog omkring 70 millioner soldater i 1. Verdenskrig, heraf 13,4 millioner tyske soldater. Da Sønderjylland på dette tidspunkt var en del af det Tyske Rige, deltog omkring 35.000 nordslesvigere i 1. Verdenskrig på tysk side. Mindst 5.270 af dem faldt i krigen og 4.000 blev såret. Soldaterne blev udskrevet til forskellige regimenter. En gruppe af soldater blev kaldt landstormsmænd. Det var især de ældre soldater, som f.eks. blev brugt til at bevogtning eller til at kæmpe på mindre aktive fronter. Det skete dog, at landstormsmænd blev forflyttet til linjeregimenter, hvor de deltog i kamp på samme betingelser som de yngre soldater.
Livet som soldat
Andreas’ far kæmper på Østfronten, i Galizien. Livet som soldat er noget anderledes end livet som snedker i Broager. Andreas’ far har sikkert, ligesom Matthias Møller, sendt breve hjem til familien fra felten.
Soldater i skyttegrav ca. 1917,
formentlig i Galizien. Foto i Museum
Sønderjylland, Institut for sønderjysk
lokalhistorie
Kig i “Erindringer 1944”
Matthias Møller fik i 1944 udgivet sine erindringer i D.S.K-Årbogen (Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere). Han gav erindringerne titlen “Omskiftelige tider”. Et uddrag findes herunder (læs ikke det markeret med gråt).
a) Hvordan oplevede Mathias Møller livet ved Østfronten?
b) Hvem kæmpede tyskerne mod på denne front? Hvilke typer våben kæmpede soldaterne med?
c) Hvad mindede kampene Matthias Møller om?
Erindringer 1944
Erindringer er personers gengivelse typisk af begivenheder, som de mere eller mindre selv har oplevet.
Livet går videre derhjemme
Da Andreas’ far tager afsted til fronten, står moren, Marie Catharine alene med ansvaret for hus, hjem og fire børn. For at kunne forsørge familien begynder hun at sælge brød fra et lille brødudsalg, som hun selv etablerer.
Da mange mænd og store drenge var
sendt i krig, måtte kvinderne i familierne
overtage nye opgaver i hjemmet – som
her hvor en kvinde er i marken med hest
og plov. “Brev fra fronten”, litografi fra
1916 af Poul Steffensen, i Museum
Sønderjylland, Sønderborg Slot.
Kig i “Opraab 1915”
Opråbet stammer fra Nordslesvigsk Landbrugs- og Mejeritidende 1915.
a) Hvad fortæller kilden om situationen i Sønderjylland i 1915?
b) Hvad ville Fælleslandboforeningen for Nordslesvig opnå med opråbet?
Opraab 1915
Læsevenlig udgave
Et opråb er en henvendelse til en bred modtagergruppe med et klart budskab eller opfordring. Et opråb kan udsendes af alt fra enkeltpersoner til regeringer. Og de kan være udsendt af en national forening.
Læs temaet “Livet derhjemme under krigen”
c) Hvordan ændrede livet sig for Andreas’ mor og de andre kvinder?
d) Hvad gjorde de tyske myndigheder for at afhjælpe manglen på fødevarer?
e) Hvad er et rationeringsmærke, hvad brugte man det til, og hvornår og hvorfor blev det indført?
På hjemmefronten ændrede 1. Verdenskrig livet radikalt. Eftersom mændene var i krig, skulle kvinderne pludselig forsørge familien økonomisk samtidig med at, at kvinderne gik i frygt for deres mands, sønners og brødres liv. Fra 1915 blev der mangel på fødevarer og de tyske myndigheder forsøgte at fordele de begrænsede midler på en socialt retfærdig måde. De indførte maksimalpriser på de vigtigste fødevarer og fra marts 1915 rationeringsmærker. Hver gang man fremover købte de rationerede varer, skulle man aflevere et rationeringsmærke. Der blev også oprettet folkekøkkener til bespisning af børn fra fattige hjem.
En krigsinvalid
Siden 1915 har Andreas’ far været soldat i Første Verdenskrig. Han er på Østfronten, da det en dag går galt.
Lazaret i Slesvig by. Foto i Museum
Sønderjylland, Institut for sønderjysk
Lokalhistorie
Kig i “Krigsstamrullen 1917” (i uddrag, fra I-akten)
a) Hvor, hvornår og hvordan blev Andreas’ far såret?
b) Hvad skete der med ham, efter at han blev såret?
Krigsstamrullen 1917
Læsevenlig udgave
Personsager om invaliderede under 1. verdenskrig kaldes I-akter.
Kig i “Efterundersøgelse 1927”
c) Hvilke lidelser beskrev Andreas’ far, at han havde?
d) Hvilken diagnose fik Andreas’ far?
e) Hvor invalid vurderede man ham til at være i 1917? Og i 1927? Hvorfor blev renten reguleret?
Krigsstamrullen 1917
Læsevenlig udgave
Personsager om invaliderede under 1. verdenskrig kaldes I-akter.
Læs temaet “Krigens ofre”
f) Hvor stor en andel af de sønderjyske krigsdeltagere blev krigsinvalider?
g) Hvor stor en andel blev dræbt under krigen?
h) Beskriv hvilke former for krigsskader der fandtes.
i) Hvornår kunne man få krigsinvaliderente?
j) Hvordan passer Andreas’ far ind i beskrivelsen af de hjemvendte invalider?
1. Verdenskrig betød et enormt tab af menneskeliv. Tyskland havde næsten 2 millioner faldne heraf omkring 5.270 faldne sønderjyder. Omkring hver ottende af de sønderjyder, som havde deltaget i 1. verdenskrig, var blevet såret i en sådan grad, at de kunne modtage invaliderente fra Invalidenævnet. Mange havde fået krigsskader som følge af skudlæsioner i arme og ben, mens andre krigsskader skyldtes høreskader som følge af artilleriild, skader ved fald eller slag, hestespark (heste blev brugt i rytteriet og som trækdyr for det tunge skyts), frost- og kuldeskader, smitsomme sygdomme, som blev forværret af de dårlige hygiejniske forhold i skyttegravene og psykiske lidelser. Der blev udbetalt krigsinvaliderente, hvis invalideprocenten eller erhvervsindskrænkningen var 10 % eller mere.
Det bliver Andreas' tur
Krigen skrider frem med mange tilfangetagne, sårede og døde soldater. Tyskland må udvide rammen for, hvem der kan blive indkaldt som soldat.
I oktober måned fylder Andreas 17 år. Hans far har på det tidspunkt været hjemme i nogle måneder efter et år på lazaret, så Andreas ved godt, hvad krigen kan gøre ved folk.
Andreas (til venstre) i soldateruniform.
Foto i Rigsarkivet, Aabenraa
Kig i “Spørgeskema 1922”
a) Hvornår blev Andreas indkaldt, hvilket regiment blev han indkaldt til, og hvor længe var Andreas i krig?
b) Hvor og hvordan kom Andreas til skade?
c) Hvorfor søgte Andreas om invaliderente?
d) Hvad arbejdede Andreas med, inden han blev indkaldt som 17-årig?
Spørgeskema 1922
Læsevenlig udgave
Personsager om invaliderede under 1. verdenskrig kaldes I-akter.
Kig i “Invalidenævnets afgørelse 1923”
e) Hvad fik Andreas i invaliderente?
f) Hvad var Invalidenævnets begrundelse for dette? Er du enig?
Invalidenævnets afgørelse 1923
Personsager om invaliderede under 1. verdenskrig kaldes I-akter.
Tabene i Broager
Andreas og hans far slipper gennem Første Verdenskrig med livet i behold. Det er langt fra alle, der gør det.
Mindehøjen i Broager. Foto i
Museum Sønderjylland, Institut
for sønderjysk lokalhistorie
Kig i “Spørgeskema 1923”
I redaktør Niels Hansens privatarkiv findes to pakker med titlen “Sager vedr. mindesmærker for de faldne i verdenskrigen”. Blandt disse sager findes udfyldte spørgeskemaer til Sprogforeningens Almanak (som Niels Hansen var redaktør for), herunder også et spørgeskema, der vedrører Broager.
a) I Broager boede i år 1910 1.223 personer. Hvor mange fra Broager blev ifølge spørgeskemaet dræbt i Første Verdenskrig?
b) Hvad fortæller kilden, at man gjorde i Broager for at mindes de faldne?
c) Hvor og hvordan blev mindesmærket afsløret?
d) Hvad fortæller det om krigens betydning for folk i Broager?
Spørgeskema 1923
Læsevenlig udgave
Et særligt spørgeskema udsendt m.h.p. at gengive mindesmærker efter faldne under 1. verdenskrig.
Læs temaet “Krigens ofre”
e) Var Broager særlig hårdt ramt i forhold til hvor mange sønderjyder, der i alt døde i Første Verdenskrig?
f) Find databasen over faldne i Første Verdenskrig: http://www.ddd.dda.dk/faldne1914/find_faldne.asp
Hvor mange af de faldne er ifølge databasen født i år 1900 ligesom Andreas? Hvilken militær rang havde mange af dem? Tror du, at Andreas har kendt nogle af dem?
g) Også i tiden efter Anden Verdenskrig forblev Første Verdenskrig i ældre sønderjyders bevidsthed “Den store krig”. Kan du give et bud på hvorfor?
1. Verdenskrig betød et enormt tab af menneskeliv. Tyskland havde næsten 2 millioner faldne heraf omkring 5.270 faldne sønderjyder. Omkring hver ottende af de sønderjyder, som havde deltaget i 1. verdenskrig, var blevet såret i en sådan grad, at de kunne modtage invaliderente fra Invalidenævnet. Mange havde fået krigsskader som følge af skudlæsioner i arme og ben, mens andre krigsskader skyldtes høreskader som følge af artilleriild, skader ved fald eller slag, hestespark (heste blev brugt i rytteriet og som trækdyr for det tunge skyts), frost- og kuldeskader, smitsomme sygdomme, som blev forværret af de dårlige hygiejniske forhold i skyttegravene og psykiske lidelser. Der blev udbetalt krigsinvaliderente, hvis invalideprocenten eller erhvervsindskrænkningen var 10 % eller mere.
Udforsk…
Find databasen over faldne i Første Verdenskrig: http://www.ddd.dda.dk/faldne1914/find_faldne.asp Hvor mange faldne fra Broager er der ifølge databasen? Sammenlign det tal med antallet af faldne på mindestenen i Broager. Hvad kan være forklaringen på, at tallene er forskellige?
Diskutér – eventuelt sammen med Volmer-gruppen – den politiske udvikling i Danmark i årene efter verdenskrigen, hvis ikke det var lykkedes den danske regering at holde Danmark ude af Første Verdenskrig. Tror du, vi havde fået revolution og kommunisme som i Rusland eller revolution, kontrarevolution og på længere sigt nazisme som i Tyskland? Eller ville vi også som krigsførende nation have fulgt den demokratiske vej som f.eks. i England?
Forestil dig, at Danmark var gået med ind i krigen på ententens side. Hvordan ville det have været for Andreas at skulle kæmpe mod f.eks. Peter og Volmer?
Er Danmark i krig i dag?
Dansk igen
Tyskland taber krigen, og Andreas kan vende hjem til Broager. Her, som overalt blandt dansksindede sønderjyder, er der glæde over den tabte krig. Det betyder nemlig, at et gammelt løfte kan blive indfriet: Løftet fra 1866 om selvbestemmelsesprincippet. Der er grund til optimisme. Senest har den amerikanske præsident, Woodrow Wilson, talt om folkenes selvbestemmelsesret i sine 14 punkter, som dannede grundlag for fredsslutningen.
Og sådan bliver det. Den 10. februar 1920 går sønderjyderne til stemmeurnerne.
Kig i “Afstemningskort 1920”
Afstemningskortet findes i Plakatsamlingen på Rigsarkivet, Aabenraa.
a) Hvor mange procent af indbyggerne i Broager stemte henholdsvis dansk og tysk?
b) Hvordan så det ud i Sønderjylland generelt, var der et mønster f.eks. by/land?
Afstemningskort 1920
Grafisk fremstilling af afstemningsresultatet i 1920.
Kig i “Det nationale register”
c) Hvor boede Andreas den 1. oktober 1918?
d) Læs om kildetypen “Det nationale register”. Hvordan (punkt for punkt) opfyldte Andreas kravene til at få dansk statsborgerskab?
Register, som skulle afklare, hvem der havde ret til dansk statsborgerskab.
Læs temaet “Genforeningen”
e) Hvordan fandt man ud af, hvor grænsen skulle gå?
f) Hvad fortæller stemmetallet om situationen i Slesvig?
g) Hvilken dag blev Sønderjylland dansk igen? Hvordan fejrede man det?
Straks efter våbenstilstanden i november 1918 lovede den nye tyske udenrigsminister, at grænsespørgsmålet skulle løses på grundlag af befolkningens selvbestemmelsesret. Det vil sige, at befolkningen skulle stemme om, hvorvidt Sønderjylland skulle være dansk eller tysk.
Man gennemførte i 1920 to folkeafstemninger, der førte til den nuværende grænse. Den 10. februar stemte Nordslesvig sig med et dansk flertal på 75 % af stemmerne til Danmark. Den 14. marts stemte 80 % af vælgerne i den mellemslesvigske afstemningszone for at området skulle forblive tysk. Den 15. juni 1920 (Genforeningsdagen) overtog den danske regering styret i Nordslesvig.
Udforsk…
Diskuter selvbestemmelsesprincippet. Hvad er fordelene, og hvad er ulemperne? Kender du andre eksempler på, at selvbestemmelsesprincippet har været anvendt?
Sammenlign udviklingen i Slesvig 1920-1945 med den i Sudeterlandet i samme periode. Hvilke ligheder og hvilke forskelle er der?
Mærket af krigen
Efter krigen skal Andreas i gang med at skabe sig et normalt liv. Han får sig en kæreste og flytter til Sønderborg.
Kig i “Ægteskabsregister 1924”
a) Hvem blev Andreas gift med – og hvornår?
b) Hvilken stillingsbetegnelse oplyste han i forbindelse med vielsen?
Ægteskabsregister 1924
Læsevenlig udgave
Det sønderjyske personregister blev indført som led i indførelsen af tysk forvaltning efter krigen 1864. I personregistrene er alle fødsler, vielser og dødsfald i Sønderjylland registreret (foruden i kirkebøgerne).
Læs “Ansøgning 1927”
c) Hvad fortæller kilden om, hvilket erhverv Andreas havde?
d) Hvorfor søgte han om hjælp, og hvad skulle han bruge pengene til?
e) Læs om kildetypen ‘Ansøgninger til Den sønderjydske Fond’. Hvad var den sønderjyske fond – og fik Andreas noget ud af sin ansøgning?
Ansøgning 1927
Læsevenlig udgave
Den Sønderjydske Fond blev oprettet i 1918/19 for at yde økonomisk og humanitær hjælp til sønderjyder, som var mærket af virkningerne efter 1. verdenskrig. Det kunne være som krigsinvalid eller som enke og børn efter en død krigsdeltager.
Andreas' historie
Du skal nu skrive Andreas’ historie ved hjælp af spørgsmålene her på siden. Brug dine notater fra arbejdet med kilderne, mens du skriver, og genlæs kilden, når du har behov for dét. For at beskrive Andreas’ liv vil du også nogle gange blive nødt til at gætte. Der er mange ting, vi ikke har kilder til og derfor aldrig kan få at vide. Hvor meget legede et barn f.eks. med sine søskende?
Det er ok at gætte – det bliver uddannede historikere også nødt til – det vigtige er bare, at du hver gang begrunder dine gæt i noget, du faktisk ved fra kilderne. Man må nemlig gerne gætte “med kilderne”, men ikke “imod kilderne”. Hvis kilderne f.eks. viser, at et barn arbejdede fra 14 til 18 hver eftermiddag efter skole, vil dette være at digte med kilden: “Han legede ikke så meget med sine søskende, fordi han var nødt til at arbejde ved siden af skolen”, mens dette vil være at digte imod kilden: “Han elskede sine mindre søskende og legede med dem hver dag efter skole”. Men husk – det er også i orden at skrive f.eks.: “Man kan ikke vide noget om, hvor meget han legede med sine søskende”, hvis du slet ikke kan finde noget spor i kilderne.
Inden du går i gang, skal du kigge billederne i de forskellige livsafsnit igennem. Måske er der noget, du kan støtte dig til, eller noget, du direkte kan bruge som kilde til Andreas’ barndom eller ungdom. Husk også på muligheden for at læse temateksterne igen. De siger noget om rammerne for barnet og dets historie.
God fornøjelse!
Frisører ca. 1950. Fotos i Rigsarkivet, Aarhus.
Andreas og Marie Christine flyttede til Sønderborg, da de var blevet gift. Andreas forsøgte sig som bolchekoger, og Marie Christine arbejdede på kamgarnsspinderiet i Sønderborg. Men det lykkedes ikke Andreas at få sig etableret som bolchekoger, og i 1930 skiftede han erhverv og blev frisør. Andreas og Marie Christine fik to børn, Knud og Bent i henholdsvis 1932 og 1937. Samme år meldte Andreas sig ind i D.S.K. – Foreningen af Sønderjyske Krigsdeltagere. Foreningen blev oprettet i 1936 som en reaktion på tyske soldaterforeninger, der var præget af nazismens fremmarch. I Foreningen mødes Andreas med andre ligesindede.
Ægteskabet med Marie Christine holdt ikke, og nytårsaftensdag 1948 blev Andreas gift for anden gang med Cathrine Høgh.
Andreas døde i 1970, 70 år gammel.
Spørgsmål til Andreas’ historie
Preussisk undersåt
Fortæl om Andreas’ barndom. Hvem er hans forældre? Hvordan lærer han dansk? Hvordan er det at være “dansksindet” barn i Broager? Hvordan oplever han stemningen mellem dansksindede og tysksindede? Har han både dansksindede og tysksindede venner?
Sønderjylland i krig
Hvordan oplever Andreas den dag, de røde plakater bliver slået op? Hvor meget ved han om krigen i Europa, og hvorfra ved han det? Hvad tænker han om det?
Andreas’ far sendes i krig
Er Andreas til stede, da faren åbner brevet med indkaldelsen? Kommer det bag på familien, at faren bliver indkaldt? Hvad tænker Andreas om det? Hvordan tager de afsked? Hvad forestiller Andreas sig, at hans far skal lave som soldat?
Livet som soldat
Hvad skriver Andreas’ far i brevene hjem? Beskriver han kampscener som dem i kilden, eller undlader han det? Hvad skriver Andreas, hans søskende og hans mor i deres breve til faren? Hvordan er kommunikationen sammenlignet med, hvad den ville være i dag?
Livet går videre derhjemme
Fortæl om en typisk dag i Andreas’ liv under krigen. Hjælper han sin mor med brødbutikken? Hvem køber brød hos dem? Er der kun kvinder tilbage i byen? Hvilken ændring i stemningen mellem dansksindede og tysksindede kommer der pga. krigen? Kommer der social uro i Broager i 1917 som i resten af landet, og hvordan udspiller den sig?
En krigsinvalid
Fortæl om den dag Andreas’ far kommer hjem fra krigen. Hvordan er han? Hvordan går det for faren? Lider han stadig 10 år senere, som han beskriver for lægen? Hvad betyder det for familiens økonomi, at han ikke kan arbejde som før? Hvordan får de penge?
Det bliver Andreas’ tur
Beskriv Andreas’ liv inden han blev indkaldt. Hvordan ser hans arbejdsdag ud? Hvad laver han den dag, han får sin indkaldelse, og hvordan reagerer han? Hvordan oplever han krigen? Beskriv dagen hvor han kommer hjem. Hvorfor går der så længe, inden Andreas søger om invaliderente?
Tabene i Broager
Er Andreas med til arbejdet med at opføre mindesmærket i Broager? Er han med til afsløringen af mindesmærket? Hvordan oplever han det i så fald? Kender han nogle af navnene på mindesmærket?
Dansk igen
Hvordan oplever Andreas genforeningen? Er han til stede den dag, hvor kongen rider over den gamle grænse på sin hvide hest, eller hvor er han? Hvad tænker Andreas om den måde, det blev besluttet, hvor grænsen skulle gå? Føler han sig mere eller mindre dansk end før?
Mærket af krigen
Hvordan går det med Andreas efter genforeningen – ændrer genforeningen hans liv? Fortæl om hans kone, og hvordan de mødtes. Hvordan ser en almindelig dag ud i deres liv? Får de børn?
