Banner til undervisningsforløbet den vildeste opfindelse

Written by 11:24 Uv-forløb 7.-9. klasse

Den vildeste opfindelse

Undervisningsforløb med formålet at få elever i udskolingen til at reflektere over opfindelser gennem tiden samt i hverdagsscenarier.

Problemstilling

Hvad har mennesker gennem tiden måtte opfinde, for at jeg i dag har de ting, jeg har?

Præsentation og begrundelse

Hver dag omgiver vi os med redskaber, teknologier og andre goder, der bidrager til en bestemt levestandard og ofte også bedre livsvilkår. Men hvad nu, hvis disse ting aldrig var opfundet? Og hvilken en af dem må siges at være den vigtigste eller mest revolutionære opfindelse, som menneskeligheden ikke havde udviklet sig uden? Nogle elever mener måske, at internettet er den største opfindelse, men dertil må man spørge, hvad internettet var værd, hvis ikke man først havde opfundet de apparater, der gør det muligt at kommunikere over internettet: computeren, elektriciteten, talsystemet osv.

Eleverne arbejder med en selvvalgt opfindelse, som betyder meget for deres hverdagsliv i dag. Herefter undersøger de de opfindelser, der har ført til, at deres selvvalgte opfindelse i dag er mulig.

Eleverne skal med dette forløb tilegne sig en forståelse for den historie, der ligger bag de mange hverdagsting, som de omgiver sig med. De skal opnå en større erkendelse af, at mennesker gennem tiden har udviklet sig, og at udvikling tager tid.

Forløbet er udarbejdet af Tanja Andersen.

Undervisningsforløb: Omfang af forløbet er mellemlangt (5-8 lektioner)

Kompetenceområde/-mål

Kronologi og sammenhæng

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

  • Eleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng
  • Eleven har viden om begivenheders forudsætninger, forløb og følger
  • Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud
  • Eleven har viden om historisk udvikling
  • Eleven kan anvende principper for inddelingen af historien til at få et historisk overblik
  • Eleven har viden om principper for inddeling af historien

Materialer

  • Andersen, Tanja: ”Den vildeste opfindelse”. 2016 (bilag 1)

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close