Disse fire film er blevet optaget på baggrund af webinarer, der ligger i forlængelse af projektet Holocaust og andre folkedrab.
De fire film skal understøtte læreres brug af de udviklede materialer og didaktiske tilgange fra projektet, og dermed at opkvalificere læreres undervisning om Holocaust og andre folkedrab.
Fire film om Holocaust og andre folkedrab
Hvad er folkedrab?
Det 20. århundrede bliver kaldt ‘folkedrabets århundrede’, og i perioden blev millioner af mennesker myrdet på grund af ideen om, at de ikke tilhørte fællesskabet. Eksemplerne tæller blandt andre det armenske folkedrab, Holocaust, folkedrabene i Cambodja, Rwanda og Bosnien. Også i dag finder etnisk udrensning og folkedrab sted rundt om i verden. Det 21. århundrede blev indledt med folkedrabet i Darfur, og aktuelt diskuteres det, om overgrebene mod yazidierne i Irak og rohingaerne i Myanmar har karakter af folkedrab. Dette oplæg tager fat i folkedrabskonventionen og en række af de grundlæggende spørgsmål, der kan rejse sig i undervisningen: Hvad er folkedrab, og hvordan går en befolkning fra sameksistens til udryddelse?
v/Solvej Berlau, lektor i historie og samfundsfag ved Slagelse Gymnasium. Hun er medforfatter til bogen “Vejen til folkedrab” (2023).
Krig og folkedrab i Bosnien-Herzegovina og Srebrenica
Krigen i Bosnien-Herzegovino 1992-1995 og folkedrabet i Srebrenico er tæt på os, både i tid og geografisk. Dette oplæg giver et bud på, hvordan vi kan forsøge at forklare forudsætningerne for krigen og folkedrabet. Hvilke aktører og processer vor centrale for krigen, og hvordan fungerede de som kontekst for folkedrabet? Og hvilke kilder har vi til at forsøge at forstå, hvad der skete i Bosnien-Herzegovino og i Srebrenico?
v/Tea Sindbæk Andersen, lektor i Østeuropastudier ved Københavns Universitet og arbejder især med Jugoslaviens nyeste historie, historiebrug og kulturel og kollektiv erindring.
Er vi stadig helte?
Hvad siger forskningen om redningen af de danske jøder i oktober 1943?
Historien om de danske jøders redning under Holocaust er ikke bare verdensberømt. Det er en begivenhed, som stadig har stor betydning for vores selvforståelse som danskere, og som stadig bruges – og misbruges – intens i den politiske debat. Men hvad er fakta og myter i historien? Og har de 80 år gamle begivenheder stadig et budskab til os i dag?
Historiker Sofie Lene Bak gør status over forskningen i de danske jøders skæbne under 2. Verdenskrig og fortæller om heltemod og solidaritet, men også om svigt og misbrug og om årsagerne til, at det lykkedes hovedparten af danske jøder at undslippe Holocaust.
v/Tea Sindbæk Andersen, lektor i Østeuropastudier ved Københavns Universitet og arbejder især med Jugoslaviens nyeste historie, historiebrug og kulturel og kollektiv erindring.
Folkedrabets gerningsmænd
Siden anden verdenskrigs afslutning har historikere, filosoffer, sociologer og psykologer diskuteret, hvorfor gerningsmændene medvirkede til jødeudryddelserne. Var de voldspsykopater drevet af had? Eller var de almindelige mennesker, der befandt sig i ualmindelige situationer, hvor grænsen for, hvordan man behandlede andre mennesker, hele tiden rykkede sig? Studier af gerningsmændene har givet indsigt, men ingen endegyldige svar.
Dette oplæg giver et overblik over gerningsmandsforskningen og diskuterer udfordringerne forbundet med forståelsen af folkedrabets gerningsmænd.
v/Ditte Marie Munch-Jurisic, studielektor ved KU, og forsker i den sociale, moralske og politiske betydning af følelser som afsky, ubehag og stress. Hun er blandt andet forfatter til bogen “Perpetrator Disgust: The Moral Limits of Gut Feelings” (2022).
