Undervisningsforløb om folkedrab

Written by 14:06 Uv-forløb 7.-9. klasse

Folkedrab. Hvordan og hvorfor?

Hvordan karakteriseres folkedrab, og hvad ligger til grund for dem?

Dette undervisningsforløb sigter mod at skabe en forståelse for de bagvedliggende årsager til folkedrab, samt at karakterisere folkedrab.

Præsentation og begrundelse

Det 20. århundrede har ikke uden grund fået den kedelige betegnelse ”Folkedrabets århundrede”. Over 100 mio. mennesker har mistet livet som følge af folkedrab. Men hvad er det egentligt der gør, at folkedrab opstår? Og hvorfor knytter begrebet sig særligt til det 20. århundrede?

Dette undervisningsforløb er både en øvelse i at læse kilder og en måde at starte et større forløb op på. Her er det dog udelukkende illustreret som det førstnævnte, men kan sagtens udvides ved at arbejde mere i dybden med kilder og artikler på folkedrab.dk.

Forløbet er udarbejdet af Tanja Andersen.

Undervisningsforløb om folkedrab.

Undervisningsforløb

Undervisningsforløb: Omfang af forløbet er mellemlangt (5-8 lektioner)

Problemstilling

Hvordan og hvorfor opstår folkedrab?

Kompetenceområde/-mål

Kronologi og sammenhæng

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

  • Eleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng
  • Eleven har viden om begivenheders forudsætninger, forløb og følger

Kildearbejde

Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger

  • Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger
  • Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt historiske kilders formål og struktur

Materialer

  • Dansk Institut for Internationale Studier: ”Folkedrab.dk. Oplysning og undervisning om folkedrab”,www.folkedrab.dk. Hjemmeside udviklet som en del af projektet ”Undervisning i og folkeoplysning om Holocaust og folkedrab”.
  • Skabelon fra eQuizShow, video om hvordan man laver en online Jeopardy

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close