Dette undervisningsforløb kaster et historisk blik på indvandring. Hvordan kan perioder med særlige niveauer af indvandring sammenlignes med idag og hvordan har den politiske diskurs om indvandring taget form gennem tiden?
Forløbet henvender sig til 7.-9. klassetrin, og lektionsplanen kan downloades nederst på siden.
Præsentation og begrundelse
Der findes næppe et tema, der er mere aktuelt – eller kan skabe større diskussioner i samfundsdebatten end migration. Det er naturligvis en opgave for skolen at give eleverne mulighed for at debattere og tage stilling til dette tema på et oplyst grundlag. Forløbet tager sit udspring i de voldsomme episoder, der fandt sted i 2015 med store grupper af indvandrere på de danske motorveje. Derefter går forløbet godt 100 år tilbage i tiden og ser ved hjælp af videoklip på indvandring i forrige århundrede. Herefter samles hele billedet af det 20. århundredes indvandring til Danmark og den medfølgende politiske debat, der fulgte i kølvandet. Endelig afsluttes forløbet med et mere overordnet perspektiv på mennesket som traditionel vandrer gennem hele historien. Forløbet har desuden indbygget gruppearbejde med valgmuligheder og redskab til undersøgelse af hjemmesiders troværdighed.
Forløbet er udarbejdet af Michael G. Andersen.
Undervisningsforløb
Problemstilling
Hvilken sammenhæng er der mellem nutidens og fortidens indvandring til Danmark, og hvordan har den politiske debat om indvandring ændret sig?
Kompetenceområde/-mål
Kronologi og sammenhæng
Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes et samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
- Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt
- Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt
- Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud
- Eleven har viden om historisk udvikling
Kildearbejde
Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger
- Eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger
- Eleven har viden om kriterier for søgning af kilder
Materialer
- Boel, Niels. Migration – en verden i bevægelse. Columbus 2016
- Nissen, Maya. Politiet lukker motorvej med flygtninge til fods. DR-nyheder d. 07. Sep. 2015 kl. 22.42
- 100 års indvandring (1). Tilrettelægger Jacob Gottschau m.fl. Sendt første gang på DR2 d. 23. marts 2003 – her anvendt klip fra 0.00 – 16.10 min. Er tilgængelig på CFU-TV (kræver UNI-Login).
- 100 års indvandring (2). Tilrettelægger Jacob Gottschau m.fl. Sendt første gang på DR2 d. 30. Marts 2003 – her anvendt klip fra 0.00 – 16.05 min. Er tilgængelig på CFU-TV (kræver UNI-Login).
- Fenger-Grøndahl, Malene. Den danske indvandrerdebat. Faktalink oktober 2013
- Gram, Betinna. Migration – verdens vagabonder. Mellemfolkeligt Samvirke 2004
- Varberg, Jeanette. Mennesket er født som vandrer for at overleve. Kronik i Politiken d. 9. september 2015,