Kildebanktema 1: Ejner Jørgensen – offer, forbryder eller tilskuer?

Written by 22:28 Kildebankstema om spadeslaget

Tema 2: Politivold eller nazivold?

Kilder om nazisternes march til Højskolehjemmet og politiforstærkninger fra Aabenraa og Kolding.

Ved 16-tiden nåede nazisterne på deres march til Højskolehjemmet, hvor deres møde skulle afholdes. På første politiforstærkninger fra Aabenraa og Kolding nåede frem lidt før kl. 16.30. 

Uden for Højskolehjemmet opstillede nazisterne to vagter, som begge bar skrårem og hjelm. Vagten blev opstillet til fotografering på politistationen efter Spadeslaget.  

Det var forbudt at bære uniform. Derfor anholdt politiet de to vagter uden for Højskolehjemmet. Vagterne satte sig til modværge, og uroen uden for Højskolehjemmet fik forsamlingen til at strømme ud. Fotoet viser anholdelsen af den ene vagt. 

Kildebanktema 1: Ejner Jørgensen – offer, forbryder eller tilskuer?

Kildesættet om Politivold eller nazivold

Kilderne i dette kildesæt handler om det, der skete lige efter anholdelsen af vagterne, hvor politi og nazister kom i slagsmål. 

Opgaven

Din opgave er at undersøge, hver der angreb hvem. Var det: 

  • Politiet, der gik til angreb på nazisterne inde i salen? 

Eller 

  • Nazisterne, der angreb politiet? 

Når du har læst over vurderet de fire kilder kildekritisk (brug evt. et arbejdsark pr. kilde), skal du skrive din version af, hvad der foregik. Husk også at skrive, hvorfor du mener, at tingene hænger sådan sammen. 

Kildekritiske værktøjer

Kom i gang med kilderne

Uddrag af Fædrelandets artikel den 9. december 1940, “Sønderjyllands SA i kamp med politiet. Navnet på journalisten er ikke oplyst. Det fremgår heller ikke af artiklen om journalisten var til stede, eller om han spurgte sig for. Fædrelandet var det danske nazistpartis avis. 

[…] Ved 16-tiden indledtes mødet på Højskolehjemmet, hvortil SA var marcheret i sluttet trop. En halv time efter, at mødet var begyndt forsøget ca. 30 betjente at trænge ind i mødelokalet. 

En af SA’erne blev overfaldet af politiet, hvorfor der straks blev udkommanderet til hjælp for kammeraten. Der opstod da et almindeligt slagsmål mellem politiet og vore SA-folk. Herunder blev tre SA’er slået i jorden af politiet. Og da to af dem forsøget at rejse sig igen, blev betjentene ved med at slå løs med knipler. Herunder mistede politiet tre hjelme, imens fortsatte mødet uforstyrret til afslutningen ved 18-tiden.

Ordforklaringer

  • Sønderjyllands S.A.: Den sønderjyske afdeling af S.A., som igen var en del af nazistpartiet. ”S.A.” stod for ”Sports-Afdelingen”, men var inspireret af den uniformerede og bevæbnede afdeling af det tyske nazist-parti, hvor S.A. stod for ”Sturm-Abteilung”.

Artiklen er en del af Haderslev Politis sag om Spadeslaget og er fundet i pakken med nr. 911. Læs uddraget af artiklen på billede 2:

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse (åbner ny fane)

Uddrag af en artikel i Jydske tidende den 10. december 1940. Journalistens navn fremgår ikke, og det oplyses ikke, om journalisten var til stede. Jyske Tidende blev udgivet i Kolding og var en del af Det Konservative Folkepartis presse. 

Clausen-folkene er nazisterne, navngivet efter deres leder Fritz Clausen. 

Spadehug mod politiet 

[…] Politiet anholdt de uniformerede vagtposter og puttede dem ind i “Salatfadet”. Men Clausen-folkene på Højskolehjemmet opdagede, at deres vagtposter var taget i forvaring af politiet, gik de over til angreb. Bevæbnede med spader stormede de op til gaden, hvor politiet modtog dem med gummiknipler. 

Under håndgemænget faldt der knubs til begge sider. Clausen-folkene tog deres “sårede” med sig, da de trak sig tilbage til Højskolehjemmet. Arbejder-Samaritterne (i dag Dansk Folkehjælp) behandlede […] de sårede betjente. Tre af betjentene måtte dog hen på amtssygehuset til undersøgelse og behandling […]. Det viste sig, at den ene af dem havde fået et brud på den ene hånds lillefinger samt en flænge i underarmen efter et spadehug. De andre havde fået forskellige skrammer. 

Ordforklaringer

  • Clausen-Folk: Det danske nazistpartis leder hed Fritz Clausen.
  • Arbejder-Samariterne: Arbejdernes Samariter Forening blev stiftet i 1907. Det eksisterer stadig under navnet Dansk Folkehjælp. En samarit er uddannet i førstehjælp.
  • Aabenraa-Betjente: Haderslev Politi havde blandt andet tilkaldt forstærkninger fra Aabenraa.

Artiklen er en del af Haderslev Politis sag om Spadeslaget og er fundet i pakken med nr. 911. Læs uddraget af artiklen på billede 2.

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse (åbner ny fane)

 

Uddrag af Haderslev Politis rapport med afhøringen af Jonny Friederich Tiedemann den 8. december 1940. Under mødet var Jonny Tiedemann på et tidspunkt gået udenfor for at tisse. Han stod i alleen foran Højskolehjemmet, da det kom til sammenstød mellem politi og SA-tropper.

Du behøver ikke at læse den del, der handler om marchen gennem Haderslev, men kan nøjes med at læse det, der handler om sammenstødet (indrammet).

Ordforklaringer

  • Kontorist: Èn, der arbejder på et kontor
  • A.: Afdeling af det danske nazistparti. Det stod for ”Sports-Afdelingen”, men forkortelsen var inspireret af den uniformerede og bevæbnede afdeling af det tyske nazist-parti, hvor S.A. stod for ”Sturm-Abteilung”.
  • N.S.A.P: Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti (nazistpartiet).
  • Kpt: Forkortelse for ”komparenten”, som betyder ”den afhørte” – i dette tilfælde altså Jonny Tiedemann.

Rapporten med afhøringen findes i et læg, der indeholder papirerne om Jonny Tiedemann. Den findes i pakke nr. 912 i Haderslev Politis sag om Spadeslaget. Læs den indrammede del af teksten på billede 2.

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse (åbner ny fane)

Uddrag af politiassistent Tofts seks sider lange rapport “angående uroligheder i Haderslev i anledning af offentligt møde på Højskolehjemmet”. Rapporten er dateret søndag den 8. december 1940. Politiassistent Toft var til stede foran Højskolehjemmet, da kampene mellem nazisterne og politiet brød ud. 

[…] De pågældende nazister satte sig dog kraftigt med slag og spark til modværge. En fløjte skingrede længere ned i indkørslen, hvorefter en meget stor trop af med spader bevæbnede deltagere i nazistmødet stormede frem for at forsøge at befri deres kammerater. Efter ordre blev der nu af det tilstedeværende politi trukket stave, og politiet gik løs på de fremstormende nazister, og det kom til et regulært slagsmål, idet nazisterne brugte både og korte og lange spader og enkelte gummistave til at hugge ind på politiet. 

Herunder blev tre politibetjente fra Aabenraa såret i hånd og arm og måtte på […] samaritter- stationen og få en foreløbig forbinding, hvorefter de førtes til amtssygehuset til videre behandling. 

Under slagsmålet blev flere nazister slået ned med stave. Flere betjente, blandt dem undertegnede, der blev ramt på underarmen af en spade, dog uden at der skete nævneværdig skade. 

Der blev foretaget to anholdelser af nazister. Politiet måtte efter en kort kamp på grund af den store overmagt fra nazisternes side og disses bevæbning med spader, trække sig tilbage uden for indgangsporten, hvor de gjorde holdt. Der blev givet ordre til at trække pistolerne. På den måde lykkedes det at holde nazisterne indenfor portene. […]  

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse (åbner ny fane)

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close