I dette tema kan du finde oplysninger om, hvordan transporten af slaverne fra Afrika over Atlanterhavet til De Dansk Vestindiske Øer foregik. Her er kilder til, hvordan skibene var lastet, og hvordan slaverne blev behandlet, mens de var ombord på de store slaveskibe. Du kan eksempelvis undersøge, hvad slaverne fik at spise på et slaveskib.
Kildebankstemaet henvender sig til 7.-9. klassetrin.
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Lægens brev
Kilde:
”(…) Det var 7ende oktober at jeg forlod Afrika og gik om bord i skibet Christiansborg, som sejlede samme aften. Forestil dig tummelen på et negerslaveskib, som, når det bruges i kongens tjeneste, ikke rummer mere end 200 mennesker [til handel med andre varer end slaver], men som nu indeholder 452 slaver, der holdes i tømme af 36 europæere!
Tænk dig synet af en sådan mængde ulykkelige, som fordi de er født af slaver, eller fordi de er fangne i krigen, eller som uskyldige er stjålne eller som af andre og ligegyldige grunde er solgte til europæerne, nu føres i lænker fra deres fædreland til et andet, de ikke kender!
Umulig kan de vente sig noget synderligt godt af deres fremtid, når europæerne bruger så voldsomme midler for at være sikre på dem. I deres hjemland går så frygtelige rygter om slavernes brug i Vestindien, at man forskrækkes, når man hører dem.
En slave spurgte mig en gang i fuldeste alvor, om de sko, jeg gik med, var lavede af negerskind: han så, sagde han, de var af samme farve som hans hud. Andre siger, vi æder negrene og laver krudt af deres knogler. De kan ikke fatte, at de kun skal bruges til markarbejde (…).
Derfor tror de heller ikke, hvad europæerne siger, at de skal føres til et dejligt land, men griber enhver lejlighed til flugt eller til at dræbe sig, for de frygter døden mindre end slaveriet i Vestindien. Ja, man må anvende den største omtanke for at hindre dem i at tage sig af dage [begå selvmord]. De franske skippere tillader ikke engang, at de har en strimmel lærred som [lændeklæde, tøj] af frygt for, at de skal hænge sig i den, hvilket flere har gjort. (…).”
Uddrag fra Ingeborg Raunkiær: Iserts breve fra Dansk Guinea 1783-87. G.E.C Gad, København, 1917, side 165 ff.
Kilde 2: Brændemærkning for afgang
Kilde 3: Lasteplan for et slaveskib
Kilde 4: Slaveskibet Fredensborg
Kilde:
Regi til maleriet:
De 3 store rør på skibet er udluftningsrør af stof, kaldet vindsejl, som kunne føre frisk luft ned til skibets slavedæk, hvis vinden blæste. Hvis der var storm, kunne vindsejlene ikke bruges. Hver aften blev udluftningsrørene hejst op og lugerne ned til slavedækket blev lukket og låst, så slaverne ikke kunne flygte.
Kilden er lånt fra slaveryimages.com, som har billedet fra Leif Svalesens, The Slave Ship Fredensborg, 2000, p. 104.
Kilde 5: Mad og drikke ombord (1)
Kilde:
“En slaves kost ugentlig:
Et halvt pund flæsk [1 pund= ½ kilo]
Et ottingkar [ca. 2.2 liter] bønner
Et ottingkar gryn
En tredjedel ottingkar Millie [kornsorten hirse]
En halv pæl brændevin [en pæl= 250 ml.]
En ottendedel pund tobak
En tobakspibe
Palmeolie gives altid ud i grød som kan beregnes ugentlig ¼ pæl pr. slave. Ti skæpper [1 skæppe= ca. 17,39 l] mallaget [en slags peber] for et hundrede slaver på hele rejsen. En tønde [ca. 131 l] brændevin til remidorerne [bådsmændene] og negrene som fylde vand.
En [sø]mands kost ugentlig:
Et halvt pund flæsk
To pund kød
Halvandet pund smør
En og en ottendel ottingkar gryn
Et halvt ottingkar ærter
Fire pund hart brød
Syv pund blødt brød i de første 4 a 6 uger
En halv potte [en pot= ca. 1 l]
En tønde øl til mand for hele rejsen
En pot vand daglig når øllet slipper [op]
Af olie, øleddike, og svesker, som ikke er nogen almindelig spise, spises som skibsrådet synes.”
Kilden er en bearbejdet udgave af et uddrag af ”Danskernes slaver. Kolonisation og slavehandel ca. 1650-1850” af Calundan et. Al., 1. udgave, 1. oplag, 2003. Forlaget Pantheon, s. 52.
Kilde 6: Mad og drikke ombord (2)
Skibet sejlede med slaver fra Afrikas kyst til Vestindien. Teksten er bearbejdet.
Kilde:
”Ranson og spise taxt for slaverne
(…)
Søndag… Flæsk.. . Bønner…Gryn… Toback. Pibe
Mandag .. Bønner. Gryn … Brændevin…………….
Tirsdag ……………Bønner…Gryn…..Toback……….
Onsdag …………..ditto……ditto…..Brændevin…….
Torsdag .. Flæsk …ditto……ditto…..Ditto…………..
Fredag.……………ditto……ditto…..Brændevin…….
Lørdag…………Milie 2 gange ….Brændevin……….
København s. 5. november. 1708.”
Ordforklaring:
Ranson: ration, portion af mad
Milie: korn, hirse, som man har kogt grød af.
Kilden er en bearbejdet udgave af en affotografering af en originalkilde fra Rigsarkivet.
Affotograferingen er bragt i ”Vore Gamle Tropekolonier”, Sophie Petersen, København, 1948
Kilde 7: Døden med ombord
Sejlturen tog ofte 2-3 måneder. Den lange tur var hård for sømændene, der ofte blev syge af mangel på ordentlig kost. Slaverne, der fik endnu dårligere kost, led også under at være spærret inde på meget lidt plads i lang, og sygdomme spredte sig hurtigt. Mange slaver og sømænd døde på sejlturene. Teksten er bearbejdet.
Kilde:
“Den 1. juni: Slaverne meget medtaget af skørbug [sygdom pga. mangel på c-vitamin], de blev smurt med palmeolie. … 6 mands- og 2 kvindeslaver i sygelukafet [sygekahytten]. En fin mandsslave død af skørbug, brændemærket foran på højre lår.
Den 4. juni: Om morgenen 1 kvindeslave fødte, fik 1 pige. 1 mandsslave død af skørbug og 1 ditto dreng … samt en mandsslave, som var brændemærket bag på højre lår.
Den 5. juni: Om eftermiddagen blev slaverne behandlet så godt, som muligt var. 7 mand og 2 kvindeslaver i sygelukafet. En kvindeslave død.
Den 8. juni: Slaverne blev vasket og smurt med palmeolie. … 8 mands og 1 kvindeslave i sygea. En fin mandsslave død, 1 kvindeslave død, 1 pigeslave død.
Den 13. juni: Slaverne kom op, alle blev løsladt af jernene [lænkerne], fik vand og brændevin, fortsatte med at barbere slaverne. Om eftermiddagen smurte slaverne sig med palmeolie … fik vand og dobbelt ration mad. 1 mandsslave død, gammel og udtæret.
Den 15. juni: Kom til ankers [ved byen Christiansted på St. Croix]. … 8 mandsslaver i sygelukafet.
Den 16. juni: 1 fin mandsslave død.
Den 18. juni: Om morgenen sendte chaluppen [lille robåd] i land for at hente grønt til slaverne. … Slaverne fik også medicin. 1 mandsslave død. … Slaverne blev hele dagen sat til at danse og springe, fik brændevin.”
Billede af den originale skibsprotokol. Billedet er lånt fra Rigsarkivet.
Kilden er en bearbejdet udgave af en bearbejdet udgave af en skibsprotokol fra skibet Christiansborg, 1.juni-18.juni, 1775.
Kilde 8: Antal døde på slaveskibe
Billede af tabellen fra den originale skibsprotokol. Billedet er lånt fra Rigsarkivet.
Kilde 9: Slaver lagt i jern
Kilden er lånt fra Collectionsprojects.org.uk/slavery/
Kilde 10: Mandskab under angreb
Kilde:
”Den 26. om morgenen kl. 5 som sædvanlig åbnede vi en fjerdedel af vores store luger for at kalde 4 styk af dækslaverne op til hjælp med at gøre rent skib sammen med søfolkene og nogle få, 4-5 styk, andre mandsslaver. Dette arbejde var knap nok kommet i gang, før jeg gik ned fra dækket i kahytten.
Kort derefter hørte jeg over mig en stærk tummel og alarm. Derpå blev råbt ned, at slaverne angreb os. Jeg greb da 2 hukkerter [sværd], én gav jeg overstyrmanden, og én beholdt jeg selv. Da vi kom op – hvad der ikke var sent – erfarede vi, at 30-40 mandsslaver var rundtom, for og agter på dækket. Nogle havde knive, nogle andre havde håndvåben af træstumper, og nogle skreg af fuld hals. (…)
I dette oprør, overløb og angreb blev 4 af de hvide stukket og skåret af negrene, meget nær dødsstik. Dog håber jeg, de kan nok endnu kureres. (…) Vi havde langtfra ikke kræfter imod dem, men vi manglede ikke mod, og Guds hjælp stod os bi, så at vi fik de fleste fast. Dog sprang mange overbord, som vi aldrig kunne få. (…)
Nu gik det videre med skyderi og stormløben imod os (…) Vi værgede os imod dem, til sidst – af mangel på krudt – med varmt vand, men slaverne havde krudt og kugler nok. De kom op til os (…) 3 af mine folk blev skudt, en i låret og to i ansigtet. (…) Jeg så mig ikke overvundet endda, men jeg kunne heller ikke andet end at søge mod land med skibet. ”
Billede af den originale skibsprotokol. Billedet er lånt fra Rigsarkivet. Klik på billedet for at se en større version i en ny fane.
Kilde 11: Slaveoprør på skiib
Kilde:
”Den alt for strenge behandling, som disse ulykkelige ikke sjældent må lide af barbariske skippere, bringer dem ofte til at sammensværge sig mod magten. De lægger råd [holder møder] op om natten og beslutter, hvorledes de vil lade skibet drive til land. I almindelighed sker sådanne slaveoprør enten på rheden [ankerplads udenfor havnen] eller i de første dage, mens skibet sejler i nærheden af kysten.(…)
Et slaveskib har midtskibs og tværs over dækket en høj og stærk bræddevæg, som man kalder skansen, og som på den side, der vender mod forstavnen af skibet, er yderst glat, så at slaverne ikke kan få fat noget sted med fingrene. Oven på denne væg er der så mange små kanoner og geværer, som der kan være. De er altid ladte, og de affyres hver aften for at holde slaverne i frygt. På skansen står altid vagt, som holder skarpt øje med alt, hvad negrene foretager sig. (…)
Mændene er altid lænkede sammen parvis, den enes hånd til den andens fod. Desuden er de i hele rækker lænkede til hverandre ved fødderne med tunge lænker, for at de ikke uden tilladelse skal rejse sig op, og ikke bevæge sig fra stedet, undtagen når de om morgenen kommer op på dækket og om aftenen bliver lukkede ned under dækket. Men da de er så mange, kan de kun hver anden dag glæde sig ved at komme op; hver anden må de blive nede, hvor de er sammenpakkede som sild i en tønde.
[Isert fortæller så om, hvordan slaverne gjord oprør, som dog blev nedkæmpet uden at nogle hvide mistede livet.]
Uden dette ulykkelige oprør vilde vi have haft en meget heldig rejse, idet kun syv negre døde undervejs, hvilket er meget få af så mange mennesker i sådanne forhold. Man har eksempler på, at skibene ikke har bragt flere end halvdelen til Vestindien af de slaver, de havde tilhandlet sig [købt] på den afrikanske kyst. Den lange rejse og især negrenes behandling er for en del årsag til den store dødelighed på slaveskibene. På dette skib blev den største renlighed overholdt, og slaverne skulle hver anden dag være på dækket og røre sig, så meget som pladsen tillod.”
Uddrag fra Ingeborg Raunkiær: Iserts breve fra Dansk Guinea 1783-87. G.E.C Gad, København, 1917, side 165 ff.
Kilde 12: Rejsens ende – Vestindien
Kilde:
”Når kosten en skønne dag blev bedre, dæmrede det vel for slaveskibets ulykkelige last, at overfartens rædsler stundede mod afslutningen, og de overlevende kunne også på andre måder mærke en ændret behandling.
Det gjaldt jo om, at ladningen ikke ankom i en alt for miserabel forfatning. Man veg end ikke tilbage for ved kosmetiske midler at fikse lidt op på naturen. Slaverne blev indgnedet i palmeolie for at tage sig mere præsentable ud (…).
Af hver skibsladning var der dog mange, som var i en sådan forfatning af sygdom eller kvæstelse, at de døde, inden de nåede at komme på auktion.”
Kilden er et bearbejdet uddrag af: Brøndsted, Johannes, Vore Gamle Tropekolonier, Westermanns Forlag, 1966 (1. oplag 1952), s. 135.
