Efter mødet på Højskolehjemmet i Haderslev kom det om aftenen den 8. december 1940 til et sammenstød mellem politiet og de nazistiske mødedeltagere. Politiet mente, at nazisterne overtrådte uniforms- og våbenforbuddet.
Kildesættet om uddrivelsen fra Højskolehjemmet
Et af de midler, som politiet brugte for at få nazisterne ud, var tåregas. Ifølge de retningslinjer, som politimesteren i Haderslev arbejdede ud fra, måtte tåregas kun benyttes som ”nødværge”. Nødværge er almindeligvis retten til at anvende vold, når man føler sig truet på liv og helbred.
På billedet ser du Højskolehjemmets indkørsel den 8. december 1940, tidligere på dagen. Situationen er gengivet fra politiets synsvinkel – med nazisterne stående over for, nogle med hævede spader.
Opgaven
Nedenfor finder du to kilder, der beskriver uddrivelsen af nazisterne fra Højskolehjemmet ret forskelligt. Du skal nu:
- Læse de to kilder og tænke over, hvad de er uenige om
- Formuler en problemstilling, som de to kilder besvarer forskelligt
- Analysere de to kilder kildekritisk og vurdere kildernes svar på din problemstilling
- Skrive dit svar på problemstillingen og begrunde dit svar på baggrund af kilder, kildekritik og -begreber.
Det er ikke sikkert, at det er muligt at finde ”det rigtige svar” på din problemstilling – det vigtigste er, at du vurderer kilderne i forhold til hinanden.
Når du har læst og vurderet alle fire kilder kildekritisk (brug evt. et arbejdsark pr. kilde) skal du skrive din version af, hvad der foregik. Husk også at skrive, hvorfor du mener, at tingene hænger sådan sammen.
Kildekritiske værktøjer
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Artikel i avisen Fædrelandet
Uddrag af Fædrelandets artikel den 9. december 1940, ”Sønderjyllands S.A. i Kamp med Politiet”. Det er ikke noget sted i artiklen oplyst direkte, om journalisten var til stede, eller om han har spurgt sig for og derfor heller ikke, hvilke kilder han har haft.
Fædrelandet blev udgivet i København. Den var det danske nazistpartis avis.
SA var et uniformeret korps under det danske nazistparti DNSAP.
Flere SA-folk gasforgiftede og må under lægebehandling
[…]Man står uforstående overfor politiets drastiske aktion, da mødet holdtes på fuldt ud lovlig måde, og der herskede ro og orden. Efter hvad der har kunnet oplyses, skete der indledningsvis følgende:
Politiet forsøgte at trænge ind til DNSAP’s møde. Ved indgangen kom det til håndgemæng med SA-folk, som politiet råt og brutalt slog ned. Da politiet var trængt ind i salen, blev det lokale brandvæsen tilkaldt, og hele salen blev overpøset med vand. Samtidig var det, at tåregas-bomberne regnede ind gennem de knuste vinduer, så at flere SA gasforgiftedes. De måtte til lægebehandling.
Efter at salen var blevet fyldt med tåregas bemægtigede politiet sig 400 mennesker, som man førte bort til arresten. […]
Kilde 2: Politimesterens redegørelse
Uddrag af politimester Hartmanns ni sider lange rapport om begivenhederne den 8. december, som blev sendt til rigsadvokaten den 28. december 1940. Hartmann var leder af politiets indsats under Spadeslaget, og han bestemte, hvordan politiet skulle handle. Jes Friis var leder af det sønderjyske SA. Teksten er let bearbejdet.
[…] Klokken ca. 20.30 sendte jeg fire mand ind i salen for at anmode Friis om at komme ud til forhandling. Friis indfandt sig derefter flere gange ved indkørslen til højskolehjemmet. Under de samtaler, jeg havde med ham, fastholdt jeg, at en betingelse for fri afmarch fra højskolehjemmet var, at samtlige befalingsmænd i optoget skulle anholdes og transporteres til politistationen. Desuden at styrken i holde på 10 mand skulle aflevere alle spader, våben og uniformer og opgive deres navne og bopæl.
Da dette blev nægtet, endte forhandlingerne med, at jeg meddelte Friis, at overgav de sig ikke inden 10 minutter, ville politiet indfinde sig i højskolehjemmets lokaler, og alle ville blive anholdt. […]
I salen var de spadebevæbnede deltagere opstillet ved vinduer og døre. Da godt 10 minutter var gået, og det var tydeligt, at en overgivelse ikke ville finde sted, lod jeg to ruder til salen ituslå og kastede en tåregasbombe fra hver side.
Deltagerne styrtede derefter ud ad døren og angreb politiet, idet de forsøgte at slå sig igennem. Det lykkedes ikke for dem, og der blev foretaget flere anholdelser. De anholdte blev anbragt i politiets udrykningsvogne under bevogtning.
Under kampen kom flere politibetjente til skade og en enkelt måtte indlægges på hospitalet. Tre brandslanger blev derefter lagt ned gennem højskolehjemmets indkørsel, og der blev sat vand på, hvorefter deltagerne styrtede ind i salen. Ved hjælp af tåregasbomber blev de drevet ud igen. Og da de på grund af vandstrålerne ikke kunne nærme sig politiet og heller ikke på grund af tåregassen kunne opholde sig i lokalerne, kastede de spaderne og rakte hænderne i vejret som tegn på overgivelse. […]
