Dette tema handler om, heksen Anne Palles historie. Hendes møde med Fanden, nabokonens død og den barske dom, som blev udstedet til hende.
I 1686 bestemte den enevældige konge Christian 5., at alle højesteret skulle vurdere dødsdomme for trolddomme. Det betød, at jagten på hekse næsten gik i stå. Men det var ikke slut endnu. I 1693 blev den 74-årige bondekone Anne Pallis som den sidste i Danmark dømt til døden som heks. Hun blev dog først halshugget, før man brændte hende på bålet.
Scan QR-koden og hør Charlotte S. H. Jensen (Statens Arkiver) fortælle om Anne Palles.
En heks afsløres
Det var Karen, den kloge kone fra Lommelev, der under et forhør beskyldte Anne Palles og fire andre på Falster for at være hekse. Ifølge Karen var Anne vred over, at herredsfogeden Morten Faxe havde taget Anne og hendes mand Peders gård. Da Anne og Peder forlod gården, havde Anne pisset inde i gården, påstod Karen. På den måde havde hun forgjort Morten Faxes kreaturer, så de ”styrtede om og døde”.
Peder var en del yngre end Anne. Til en fest havde Peder danset med nabokonen Maren. Han kunne godt lide hende og sagde: ”Hvem der engang kunne få sådan en kvinde”. Det gjorde Anne rasende, og hun truede Maren med en ulykke. Efter nogen tid blev Maren syg, og efter nogen tid døde hun.
Bonden Hans Sværke skulle udvælge bønderkarle, der skulle være soldater. Anne Palles blev vred over, at Hans Sværke udtog hendes søn til soldat. Efter den tid blev afgrøderne på Hans Sværkes marker dårlige.
Anne Palles blev arresteret og sat i fængsel på Nykøbing Slot. Og forhørene af hende begyndte – først af tre præster og siden på herredstinget.
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Annes møde med Fanden
Ved herredstinget afhørte Jes Taisen Anne Palles. Han spurgte hende, hvor og hvordan hun havde indgået en pagt med Fanden.
”Til det svarede hun, at for seks år siden var hun gået ud på marken med kreaturerne. Her havde Fanden opsøgt hende. Han kom i skikkelse som en sort kat med ild ud af øjnene. Han talte til hende og sagde: ”Vil du være min, så vil jeg give dig alt, hvad du vil have.
Til de svarede Anne Palles ja. Hun ville være Fandens med live og sjæl. Den sorte kat forlangte nu et tegn af hende og bed hende i hendes højre pegefinger. Hun kaldte ham Pus, og han kaldte hende Annis.”
(Kilde: J. C. Jacobsen: Den sidste Hexebrænding i Danmark 1693. 1971)
Kilde 2: Marens død
Under forhøret fortalte Anne mand Peder kunne godt lide nabokonen Maren. Derfor ville Anne rydde Maren af vejen. Pus (Fanden) fortalte, hvad Anne skulle gøre.
”Pus skaffede Anne nogle af Marens afklippede negle. Pus gav Anne besked på at vikle dem ind i en klud og kaste det ind i hendes gård. Det gjorde Anne, der samtidig sagde: ”Når du træder over dette, skal du få betaling for, at du dansede med min mand”.
Kort tid efter fik Maren først ondt i fingrene. Smerterne bredte sig til hænderne og til hele kroppen. Hun blev dårligere og dårligere og måtte blive i sengen. Til sidst døde hun.”
(Kilde: J. C. Jacobsen: Den sidste Hexebrænding i Danmark 1693. 1971)
Kilde 3: Andre hekse?
Under forhøret indrømmede Anne, at det var 50 år siden, at hun havde indgået en aftale med Fanden. Hun havde brugt sine evner til at gøre flere bønders marker ufrugtbare.
”Anne Palles indrømmede også, at Hans Stang af Hasselø (på Falster) var deres trommeslager på heksemøderne. Heksene mødtes ved Hesnæs (på Falster). De var 20 i flokken. Anne Palles nævnte navne som Abigael, Anne Kruses og Anne Børreses i Stavreby.
Men da hun blev spurgt, hvem de andre var, svarede hun: ”Jeg tør ikke sige det”. Så gjorde Fanden hende stum, og hun var ved at falde om. […]
Hun kom op igen, efter at vi havde holdt en bøn for hende. Så fortalte hun, at Kirstine Bødkers i Øverup også var med til heksemødet”
(Kilde: J. C. Jacobsen: Den sidste Hexebrænding i Danmark 1693. 1971)
Kilde 4: Gøre dyr syge
Herredsfoged Morten Faxe afsagde sin dom over Anne Palles den 2. november 1692:
”Hendes tunge bør afskæres, mens hun endnu er levende og sættes på en stage. Kroppen skal herefter kastes levende på ilden og opbrændes.”
Landstinget i Ringsted vurderede dommen den 11. december 1692:
”[…] vi anser det ikke for forsvarligt at følge den hårdhed, som herredsfogeden har dømt med tungens afskærelse. […] Men hun må lide som troldkvinden […] og brændes levende.”
Også Højesteret i København skulle gennemgå sagen. Over for Højesteret benægtede Anne, at hun var en heks, og at hun havde brugt trolddom. Hun havde kun indrømmet først præsterne og siden herredsfogeden brutalt havde forhørt hende. Herredsfogeden havde slået hende og fået hende til at sige, at hun havde forgjort Maren.
De 17 dommere i højesteret skulle tage stilling til sagen. Flere kritiserede, at hun i fængslet og i herredsretten havde været udsat for mishandling. De mente, at det havde fået hende til at sige, at hun var en heks. Derfor ville de frifinde hende. Men et flertal på 11 dommere mente, at hun var en heks, og derfor skulle hun brændes.
Christian 5. mildnede dommen. Anne blev halshugget, før hun blev kastet på bålet. Henrettelsen fandt sted den 4. april 1693. Ingen af de øvrige, Anne Palles havde angivet som hekse blev henrettet. Anne Kruse var død i fængslet. Hendes lig blev kastet på bålet. Nogle blev pisket og tvunget til at forlade landet. Andre blev frifundet.
