I dette tema kan du finde oplysninger om slavernes liv i Vestindien. Her er kilder til, hvad slaver kunne koste, når de ankom til Vestindien. Her er også kilder til, hvordan slaverne arbejdede i markederne, og hvordan man dyrkede sukker. Her er også kilder til slavernes private liv; hvordan de boede og deres religioner.
Kildebankstemaet henvender sig til 7.-9. klassetrin.
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Annonce – Slaveauktion!
Oversat annoncetekst:
”150 meget gode Guldkystslaver (kyst i Vestafrika), som lige er hentet fra Afrika på skibet Ada, vil blive sat til salg næste mandag d. 14. Kl 9 af John Prihn.
Prihn har også dansk linned (stof), som er meget godt til negertøj (…). ”
Kildeteksten er en bearbejdet udgave af en annonce, der blev bragt i avisen Royal Danish Gazette, d. 12.09.1772.
Kilde 2: På slaveauktion
Kilde:
”Der drives ellers en rimelig stor handel, med disse slaver ligesom med umælende bæster. For lige så snart som skibene kommer med dem, så bliver det indbyggerne tilkendegivet ved plakat og trommeslag, på hvilken dag der skal holdes auktion på slaver.
På den bestemte dag kommer alle som vil købe, og de har barbererne [en slags læger] med sig, der efterser og undersøger enhver slave, om han er frisk eller ej, har nogen skade. Derefter sker vurderingen og bliver omtrent sådan solgt: for en fuldvoksen, ung, stærk slave betales med 80 rigsdaler, ja undertiden med 100 rigsdaler. For en halvvoksen 40 til 60 rigsdaler. En mindre koster 24 til 30 rigsdaler. Slavinderne sælges for samme pris (…).”
Kilden er en bearbejdet uddrag af udgave af bogen: ”En almindelig Beskrivelse om alle de Danske, Amerikanske eller Westindiske Eijlande ca. 1740”, af Johan Lorenz Carstens, 1740, København, s.100 ff.
Kilde 3: Priser på slaver fra auktio
Kilde 4: Livet på en plantage
Kilde:
Maleriet, prospekt af plantagen Mary´s Fancy på Skt. Croix. Plantagen var ejet af Georg Ryan. Billedet er usigneret, og er tidligere tilskrevet maleren Fritz Melbye, men dette er ikke bekræftet.
Rettighederne tilhører M/S Museet for Søfart.
Kilde 5: Sukkerdyrkning
Af William Clarke, 1823.
Kilde 6: Slavernes arbejde på markerne
Kilde:
Om plantningen
” (…) Negrene i midten af hver lille firkant gravede et hul og opkastede jorden som små volde med nabofirkanterne. Dette arbejde regnes for det strengeste negerarbejde overhovedet. Arbejdet foregik i takt og ofte under en sang, der lige så lidt som matrosernes opsang ved gangspillet bør tages som et udtryk for overskud og livsglæde, men udelukkende som en arbejdsteknisk foranstaltning. (…)”
Om høsten
”De stærkeste negre var i frontlinjen op sukkermarkerne; med deres knive huggede de sukkerrørene af ved rode. De mindre duelige (stærke) sankede (samlede) rørene sammen i knipper., hvorefter hjemtransporten – alt efter vejrforholdene – foregik på æselryg eller på kærrer. (…)”
Om arbejdet ved sukkermøllen
” Arbejdet var farligt for slaverne, der let kunne få hånden mellem valserne , og møllen lod sig ikke standse. For dog at redde, hvad reddes kunne, havde man en skarp økse hængende, men hvilken de andre slaver hurtigt kunne afhugge den ulykkeliges arm.”
Kilden er et bearbejdet uddrag af: Brøndsted, Johannes, Vore Gamle Tropekolonier, Westermanns Forlag, 1966 (1. oplag 1952), s 114-119.
Kilde 7: Sukkermølle
Maleriet, prospekt af plantagen Castle på Skt. Croix. Billedet er malet af Frederik von Scholten, 1833.
Udlånt af Museet for Søfart.
Kilde 8: Sukkerfabrik
Billedet af William Clark fra 1823, øen Antigua.
Kilde 9: Tobaksfabrik
Udlånt af på M/S Museet for Søfarts, billedarkivsamlingen.
Kilde 10: Plantageejers bolig
Kilde:
Farvelagt tegning af Plantagen Høgensborg, Skt. Croix. Tegnet af Frederik von Scholten, juni 1838. Fra Frederik von Scholtens skitsebog II, tegning nr. 50.
Tegningen findes på M/S Museet for Søfart, billedarkivsamlingen. Rettighederne tilhører M/S Museet for Søfart.
Billede af den originale skibsprotokol. Billedet er lånt fra Rigsarkivet. Klik på billedet for at se en større version i en ny fane.
Kilde 11: Opdeling af af de sorte på øerne
Kilde:
“Alle de sorte vestindiske indbyggere på de danske øer kalder i almindelighed enten negere, mohrer [sort, afrikaner] eller slaver, hvilke kan henføres til de fire klasser. Nemlig:
den 1. klasse handler om frimændene og fri-slaverne [frie sorte]. (…)
Til den 2. klasse henhører alle huslaver og slavinder. (…)
Til den 3. klasse henhører alle plantageslaverne. (…).
Til den 4. klasse henhører Maronnegrene eller de bortløbne slaver. (…).”
Kilden er en bearbejdet uddrag af udgave af bogen: ”En almindelig Beskrivelse om alle de Danske, Amerikanske eller Westindiske Eijlande ca. 1740”, af Johan Lorenz Carstens, 1740, København, s.60.
Kilde 12: Slavereligion – obeah
Kilde:
”(…) Det er blevet informeret at negeren Joseph, som hører til plantagen Slob, selv har erkendt at han har været til stede på Morning Star for at udøve nogle kunster. Med hensyn til hvilke kunster det drejede sig om, havde Joseph under den første afhøring erklæret at han intet kendte om Obiah kunster, men på samme tid tilstod han, at han gik til Morning Star for at koge eller lave noget til en syg kvinde (…).
Af det omhandlede forhør i det hele, og specielt negeren Cornelius´ forklaring virker det som om at den tiltalte Joseph har beskæftiget sig med Obiah kunster, hvis udøvelse og tiltroen dertil, synes på den sidste tid at have tiltaget, og uden tvivl har en højst og skadelig indflydelse på landsbefolkningen eller plantagernes slavebefolkning. (…)”
Kilden er et bearbejdet uddrag af dokumenter fra en retsprotokol. Kilden er lånt fra www.emu.dk
Kilde 13: Slavekirke
Tegning af David Cranz, Kurze, zuverlässige Nachricht von der, under dem namen der Bömisch-Märischen Brüder bekantean, (Halle 1757), p.7.
Kilde 14: Omvendelse til kristendo
Kilde:
”(…) Mange af negernes herrer [ejere] erkendte den nytte, som de havde deraf, når deres slaver omvendte sig [til kristendommen] og drev selv på dem, at de skulle få nytte af brødrenes [missionsfolkenes] undervisning.
Dog fandtes der også endnu nogle, som var dem imod. En enke lod hver neger, som var gået til kirken, binde og afstraffe; og når nogle under tugtelsens [afstraffelsen] hårdhed råbte og påkaldte Gud, så drev hun spot dermed [gjorde grin med dem], og befalede at fordoble straffen. (…)”
Kilden er et bearbejdet uddrag af Moser, Jacob Johan ”Historisk Beretning om de hedenske Neger-Slavers Omvendelse paa de Danske Øer i Vestindien, som et Udtog af C.G.A. Oldendorp’s De Evangeliske Brødres Missions-Historie paa de Caraibiske Øer, C.L. Buchs Forlag, København, 1784, 180-81.
Original på tysk: Oldendorp, C.G.A., ”Historie der caribischen Inseln Sanct Thomas, Sanct Crux und Sanct Jan : insbesondere der dasigen Neger und der Mission der evangelischen Brüder unter denselben”.
Kilde 15: Fordeling på øerne
Grafen er lavet på baggrund af statistisk fra Sveistrup.
