Written by 23:02 Kildebankstema om slaveriet og Vestindien

Tema 8: Fra frihed til fattigdom på øerne

Tema om forholdene for de sorte indbyggere på De Dansk Vestindiske Øer var efter slaveriets ophør i 1848.

I denne tematik kan du filde kilder til, hvordan forholdene for de sorte indbyggere på De Dansk Vestindiske Øer var efter slaveriets ophør i 1848.  Her er blandt andre også kilder til, hvordan overgangen fra at være slave til at være fri arbejder blev bestemt ved en lov hjemme i Danmark.

Her er også kilder til det oprør, der brød ud blandt øens sorte befolkning i 1878 og den store strejke blandt øernes arbejdere i 1916.

Kildebankstemaet henvender sig til 7.-9. klassetrin.

Kom i gang med kilderne

Kilde 1: Arbejdsreglement for de fri sorte på øerne
Uddrag af et arbejdsreglement fra 1849, der blev indført efter slaveriets ophævelse i 1848.
 
Arbejdsreglementet var en lov med et sæt af regler for de tidligere slaver, der nu var frie arbejdere på øerne. Det var meningen, at arbejdsreglementet skulle fungere midlertidigt, ind til man fandt ud af, hvordan man kunne lave en fornuftig overgang fra slavearbejdere til frie arbejdere. Arbejdsreglementet kom dog til at gælde frem til 1878, hvor mange af øens sorte gjorde oprør på grund af den måde, de blev behandlet på efter slaveriets ophævelse på øerne.
Kilde:

Provisorisk [midlertidig] anordning til at bestemme forholdene mellem landejendomsbesiddere og de frie arbejdere af landbefolkningen. (…).

Opsigelse af tjeneste, såvel fra arbejdsherrens [plantageejeren]som arbejderens side, må kun finde sted en gang om året, i løbet af august måned. (…).

Ingen arbejder må driste sig til at bestemme, hvad gerning han vil udføre, eller vægre sig ved [sige nej til] at forrette det arbejde, der anvises ham, medmindre han udtrykkeligt er fæstet for [ansat til et] et vist slags arbejde. (…).

Arbejdsdagene skulle være, som hidtil, alene de 5 dage i ugen og de samme som førhen. Det sædvanlige plantagearbejde skal begynde med solens opgang og ende ved dens nedgang, således, at der gives en fritime til frokost [morgenmad], og to middagstimer fra 12 til 2. (…).

Arbejderne skulle indtil videre få følgende vederlag [betaling, løn]:

a) Brugen af et hus eller beboelseslejlighed, for dem og deres børn (…).

b) Brugen af et stykke jord, 30 fod i Qvadrat [ca. 3 m2) (…).

c) En ugentlig løn af 15 Cents om dagen til enhver arbejder af 1ste klasse, 10 Cents til enhver arbejder af 2den klasse, og 5 Cents til en arbejder af 3die klasse, for enhver arbejdsdag at regne. (…)

Arbejdere, der forgribe sig på nogen befalingshavende [angriber den ansvarshavende] på plantagen eller som sammenrotte sig for at hæmme eller standse arbejdet, eller enes om at afholde sig derfra, og bryde deres forpligtelser, skulle straffes efter loven(…).

Ingen arbejder må, uden ejerens eller forvalterens særlige tilladelse, tilegne sig træ, træs, urter, frugter eller deslige, henhørende til plantagen, ej heller må han tilegne sig sådant fra andre plantager således som stjæle sukkerrør eller brændekul. (…).”

Kilden er et bearbejdet uddrag af arbejdsreglementet af 26. januar 1849, Labour Act of 1849.

Kilde 2: Oprøret i 1878
I 1878 udbrød der oprør på Skt. Croix. Her ses et uddrag af en indberetning fra øerne om oprøret.
 
Efter at slaverne blev frigivet i 1848, blev mange af de tidligere slaver landarbejdere. Men mange var ikke tilfredse med arbejdsforholdene og den løn, de fik for arbejdet. I det følgende kan man læse en indberetning om begivenhederne fra en løjtnant. Indberetningen er fra 1882.
Kilde:

”Natten mellem 1. og 2. oktober kom der ordre til militæret om hurtigst muligt at afsende en patrulje til Frederiksted, hvor (…) der skulle være udbrudt uroligheder blandt negerne.

Jeg fik ordre af kompagnichefen til af føre patruljen, som bestod af 6 ryttere og 18 mand fodfolk på 2 vogne. (…) Jeg skulle så vidt muligt undsætte fortet i Frederiksted, hvor politiet skulle være belejret. Fra Kingshill så vi tydeligt ild i retning af Frederiksted (…) og jo nærmere jo klarere blev det for os, at hele byen brændte. I udkanten af byen hørte vi en voldsom larm og skrigen blandet med tuden i konkylier og knaldene af de sprængte rom- og petroleumsfade.

Det begyndte at blive dag. Jeg rykkede fodfolket frem samlet foran parat til at give salver [skyde] og rytterne umiddelbart efter med ordre til at gøre indhug.

Der stod en del negre langs vejen, men de forsvandt ind i sukkerstykkerne, og vi rykkede uden modstand ind i fortet og besatte det. Negrene samlede sig uden for, og vi rykkede ud med fodfolket og afgav en salve. Herefter rykkede vi ind i byen og afgav salver i de gader, hvor det var anledning til det. Negrene blev fordrevet, men samlede sig hele dagen i hobe på 3-500 mand. […]

Der blev de følgende dage indbragt 3-400 fanger. Som afskrækkende eksempel blev de mest aktive negre dømt til døden og skudt.”

Kilden er en bearbejdet udgave af et uddrag af: Ulrik Lauridsen. Fra Dansk Vestindien til Ribe – i min farfars fotospor. 2016

Kilde 3: Billeder af oprøret i dansk ugeblad
Billede af opstanden på skt. Croix i 1878.
 
Efter at slaveriet var blevet afskaffet i 1848, skulle de tidligere slavers løn i stedet bestemmes ud fra en lov om arbejde og løn. For mange betød det et liv i fattigdom og for nogle dårligere kår end da de var slaver. En stor del af øens sorte befolkning gjorde oprør i 1878. Billedet herunder blev bragt i bladet Illustreret Tidende i 1878, som kunne købes i Danmark.
Kilde:

Tryk fra Illustreret Tidende, nov. 1878.

Kilde 4: Oprørslederen Queen Mary
Tegning af en af hovedpersonerne bag oprøret i 1878, Queen Mary.
 
I 1878 udbrød der oprør på St. Croix, hvor befolkningen var vrede over, at forholdene ikke var blevet meget bedre siden slaveriet blev ophævet i 1848. Mary Thomas var en meget aktiv del af oprøret, og fik titlen Queen Mary af de lokale. På billedet har hun en skarp sukkerrørskniv og en brændende fakkel.
Kilde:

Tegning af Ch. E. Taylor, Leaflets from the Danish Westindies, 1888. Kilden er lånt fra Rigsarkivet.

 

Kilde 5: Analyse af de 3 "Negeropstande"
Analyse af slaveoprøret i 1878 på De Dansk Vestindiske øer.
 
En premierløjtnant ved navn E.V. Kolthoff, som havde gjort tjeneste i på øerne, skrev i 1880 en analyse af oprøret i 1878.
Kilde:

(…) har der været tre negeropstande paa vore vestindiske Øer. Den første fandt sted næppe et halvt år efter, at den ovenstaaende barbariske, men af tidsforholdene nødvendiggjorte forordning udkom [Gardelins slavereglement], og den var den blodigste og langvarigste af dem alle. Den udbrød den 13de november 1733 paa St. Jan og endte først, efter at øen havde været i oprørernes hænder og udelukkende besiddelse i 6 måneder.

Den anden opstand fandt Sted paa St. Croix den 2den juli 1848, men endte mere roligt og fredeligt, i det intet menneskeliv blandt de hvide gik tabt. Den tredje og sidste fandt Sted på St. Croix den 2den og 3die december 1878, hvor kun en hvid mand, en tyskfødt planter ved navn Fontaine, måtte lade livet, maaske ved egen uagtsomhed.

Vi må jo alle ønske, at regeringen, der har taget sagen i hånd, også må vide at finde de rette midler til at føre den sorte mands liv og tankegang ind i et spor, hvorved i al fald den opvoksende generation frelses fra dens trælletilstand [slavetilstand], der lige så meget er en følge af gammel slendrian [dovneri] som af, at den rette humanitet ikke har besjælet de mænd, der havde i deres magt at føre denne sag igjennem. (…)”

Artikel fra Geografisk Tidsskrift, Bind 4 (1880).

Artiklen kan tilgås på dette link

Kilde 6: Arbejderbolig
Fotografi af en arbejderbolig (tidligere slavebolig). I slutingen af 1800-tallet var mange blandt øernes sorte befolkning meget fattige.
Kilde:

Billedet er lånt fra Museet for Søfart.

Kilde 7: Børnehjem
Fotografi af børnehjemsbørn på Skt. Croix fra 1900.
 
Kvinden er en søster, en slags nonne, som tog sig af børnene på børnehjemmet.
Kilde:

Billedet er udlånt af M/S Museet for Søfart, billedarkivsamlingen.

Kilde 8: Skoleklasse
Fotografi af skoleklasse på Skt. Croix omkring år 1900.
 
I 1839 indførte den daværende generalguvernør på øerne, Peter von Scholten, at der skulle oprettes en række skoler på øerne for sorte børn. Guvernøren mente at man kunne forbedre de sortes forhold ved at give dem muligheden for skolegang.
Kilde:

Billedet er udlånt af Museet for Søfart.

Kilde 9: Satiretegning af arbejdslederen D.H. Jackson
Dansk satiretegning af de vestindiske arbejdsleder, David Hamilton Jackson, der arbejdede for at forbedre forholdene for de sorte på øerne.
 
Omkring år 1900 var mange af beboerne på øerne stadig stadig utilfredse med forholdene. Mange ønskede omfattende reformer af eksempelvis forholdene for de sorte arbejdere. I 1915 rejste den vestindiske arbejdsleder, David Hamilton Jackson til Danmark som repræsentant for arbejderne i Vestindien. Jacksom var veluddannet og veltalende. Under besøget mødtes Jackson med finansministeren og kom i audiens hos kongen. Da Jackson vendte tilbage til øerne blev han modtaget som en helt – også selvom han havde ikke kunne få håndfaste løfter om reformer fra de danske politikere med sig hjem til øerne.
 
Det var dog ikke alle i Danmark og på De Vestindiske Øer, der var lige begejstrede for Jacksom reformkrav og rejse til Danmark.
 
I Danmark omtalte satirebladet ”Svikmøllen” Jacksons besøg med dette billede og denne kommentar:
 
”Hamilton Jacksons hjemkomst forvandler sort fortvivlelse til lyse forhåbninger”
Kilde:

Tegning fra bladet Svikmøllen fra 1915. Tegnet af Robert Storm Petersen. Lånt fra Det Kongelige Bibliotek. Opstillet under Danske Samling, Satiriske blade 1915-1918.

Kilde 10: På øerne hylder man D.H. Jackson
Statue af arbejdslederen D.H. Jackson, der kæmpede for at forbedre forholdene på øerne.
 
I 1915-1916 var mange af øens sorte arbejdere begyndt at organisere sig i fagforeninger. De kæmpede for bedre vilkår og højere løn. Da plantagejerne nægtede at hæve lønnen for de sorte arbejdere på Skt. Croix i 1915-1916, gik arbejderne i en omfattende strejke på flere måneder. I spidsen for de de strejkende landarbejdere stod den veluddannede sorte fagforeningsleder, David Hamilton Jackson. Plantageejerne frygtede en gentagelse af oprøret i 1878, og Danmark sendte krigsskibet Valkyrien til øerne for derved at forsøge at forhindre et oprør. De strejkende bøjede sig ikke og det endte med, at plantageejerne måtte gå med til at nedsætte arbejdstiden og hæve lønnen.
 
Arbejderlederen har opnået heltestatus på øerne og bliver stadig mindet for sit arbejde for pressefriheden på den officielle fridag, the Liberty Day, Frihedens Dag, som også omtales som David Hamilton Jackson Day.
 
Nedenfor ses en statue af Jackson på St. Croix.
Kilde:
Kilde 11: Senere vurdering af Jackson og storstrejken i 1916
I en bog fra 1965 vurderes arbejderlederen David Hamilton Jackson og de begivenheder, der førte til strejken på De Vestindiske Øer i 1916. I bogen omtales også den vestindiske avis, The Herald, som Jackson var med til oprette.
Kilde:

“For St. Croix havde krigen [1. Verdenskrig] afgørende betydning, idet sukkerpriserne steg voldsomt, og da sukkermarkerne netop det år tegnede til at give rekordudbytte, synes alt at love lyst for den største af øerne.

Planternes optimisme og forhåbninger blev dog snart slået ned ved de af negeragitatoren, den tidligere lærer på ’Peters Farm’, Hamilton Jackson fremkaldte uroligheder, som resulterede i en almindelig landarbejderstrejke. (…)

I Frederiksted på vestsiden af St. Croix startede man et særligt agitationsorgan ’The Herald’, der først og fremmest bragte hadefulde angreb på de danske embedsmænd, men samtidig berettede man om den for længst tilbagelagte slavetids grusomheder. Her var danskhaderen, skrædderen Cornelius Crowe, i første række blandt agitatorens mænd.

Det var også skrædderen og enkelte andre negerførere, der fik samlet midler til at sende den veltalende Hamilton Jackson til Danmark, hvor han efter bedste evne søgte at gøre hvidt til sort, og hvor han åbenbart fik for lidt for store meninger om sig selv og de følger, hans besøg ville få for de vestindiske landarbejdere. »Guvernøren og hans embedsmænd ville ikke mere være i stand til at skade arbejdernes retfærdige sag«, skrev han i ’The Herald’. (…)”

Ordforklaring:

Agitator: en person, der forkynder politiske budskaber. I denne kontekst er ordet brugt i en negativ betydning.

Udklip af avisforside fra The Herald fra 1915.

Uddrag fra Ernst Mentze: Danmarks sidste tropeland, St. Thomas, St. Croix og St. Jan øerne i det caraibiske hav som blev solgt til U.S.A 1916. Det Berlingske Trykkeri, 1965, side 20.

Billede: avisforside af avisen “The Herald”, som udkom på i Vestindien fra 1915-1925. Avisforsiden er fra d. 1. november 1915. Klik på billedet for at se en større version i en ny fane.

Avisen kan tilgås via denne side

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close