Dette undervisningsforløb handler om konspirationsteorier. Hvordan opstår de og hvorfor er de så udbredte?
Forløbet henvender sig til 7.-9. klassetrin, og lektionsplanen kan downloades nederst på siden.
Præsentation og begrundelse
Konspirationsteorier er populære som aldrig før. Populærkulturen og internettet bliver oversvømmet med teorier om, hvem der i virkeligheden stod bag 9/11, at vacciner medfører autisme, og at muslimer vil omdanne Europa til et kalifat.
Men hvordan opstår konspirationsteorier, og hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med dem? Konspirationsteorier udgiver sig for at være sandheden, og de anvender de idealer om videnskabelighed, kritisk stillingtagen og argumentation, som vi gerne vil have, at vores elever skal lære. Men videnskabeligheden og kritikken bruges ofte til at dække over motiver, der kan være svære at gennemskue. Et tværfagligt forløb om konspirationsteorier kan således opøve elevernes evner til at genkende, analysere og forholde sig kildekritisk til politisk propaganda og til at få forståelse for mekanismerne bag mere generelle manipulationer online.
Forløbet skal give eleverne konkrete redskaber til at analysere konspirationsteorier og værktøjer til at skelne mellem konspirationer og konspirationsteorier, herunder hvordan teoritekster om konspirationsteorier kan anvendes i analysen og fortolkningen af konspirationsteorier. Arbejdet med en konspirationsteori er ikke et spørgsmål om at søge at modbevise den, men at identificere den som en konspirationsteori, som er opstået på et bestemt tidspunkt i historien. En konspirationsteori kan ikke anvendes om en kilde til en hændelse eller til at beskrive en historisk udvikling. Den siger derimod noget om, hvordan nogle grupper tolker nogle bestemte begivenheder eller samfundsudviklinger.
Forløbet er udarbejdet af Rikke Alberg Peters.
Foto: Wikimedia Commons
Undervisningsforløb
Problemstilling
Hvordan opstår konspirationsteorier, hvorfor tror nogle mennesker på konspirationsteorier, og hvordan har de udviklet sig gennem tiden?
Kompetenceområde/-mål
Historie
Kronologi og sammenhæng
Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger.
- Eleven kan forklare historiske foran¬dringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt
- Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt
Historiebrug
Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.
- Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte
- Eleven har viden om historiske fortællingers brug i et samtids- og fremtidsrettet perspektiv
Kildearbejde
Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger.
- Eleven kan forklare valget af kildekritiske begreber til analyse af historiske spor, medier og udtryksformer
- Eleven har viden om kildekritiske begreber
- Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger
- Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt historiske kilders formål og struktur
Samfundsfag
Politik
Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger
- Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger
- Eleven har viden om politiske ideologier og grundholdninger
Materialer
- Brockhoff, Maria: ”Konflikter og konspirationer”, Kritik nr. 197, Gyldendal 2010.
- DR2 Tema om Konspirationsteorier, spilletid: 149 min. 14.9.2013, mitCFU.dk
- Hoffmann, Thomas: ”Hvorfor opstår konspirationsteorier”, Videnskab.dk, 11. september, 2008.
- Kabel, Kristine: ”Konspirationsteorier”, Faktalink 2003, opdateret af journalist Michelle Arrouas, marts 2017.
- ”Konspirationsteori”, Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi
- Peters, Rikke Alberg: ”Konspirationsteorier i historieundervisningen – sådan!” HistorieLab, 2.1.2017 .
- Peters, Rikke Alberg: ”Konspirationsteorier og alternative forklaringer”, Turbulens.net, 23.3.2018.
- Rasmussen, Kasper Lippert: ”Forunderlige og foruroligende sammensværgelser.” Kritik nr. 186, Gyldendal 2007.
- Spilde, Ingrid: ”Hvem tror på konspirationsteorier?”, Videnskab.dk, 9. maj 2012.
- Thorup, Mikkel: ”Sandheden vil sætte os fri”, Slagmark – tidsskrift for idéhistorie nr.69, 2014.
- Vollmund, Christian og Mads Aamand Hansen: ”Hvem stod bag. Konspirationsteorier, skjulte magter og alternative forklaringer”, Frydenlund 2014.
