Ved 16-tiden nåede nazisterne på deres march til Højskolehjemmet, hvor deres møde skulle afholdes. På første politiforstærkninger fra Aabenraa og Kolding nåede frem lidt før kl. 16.30.
Uden for Højskolehjemmet opstillede nazisterne to vagter, som begge bar skrårem og hjelm. Vagten blev opstillet til fotografering på politistationen efter Spadeslaget.
Det var forbudt at bære uniform. Derfor anholdt politiet de to vagter uden for Højskolehjemmet. Vagterne satte sig til modværge, og uroen uden for Højskolehjemmet fik forsamlingen til at strømme ud. Fotoet viser anholdelsen af den ene vagt.
Kildesættet om Politivold eller nazivold
Kilderne i dette kildesæt handler om det, der skete lige efter anholdelsen af vagterne, hvor politi og nazister kom i slagsmål.
Opgaven
Din opgave er at undersøge, hver der angreb hvem. Var det:
- Politiet, der gik til angreb på nazisterne inde i salen?
Eller
- Nazisterne, der angreb politiet?
Når du har læst over vurderet de fire kilder kildekritisk (brug evt. et arbejdsark pr. kilde), skal du skrive din version af, hvad der foregik. Husk også at skrive, hvorfor du mener, at tingene hænger sådan sammen.
Kildekritiske værktøjer
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Artikel i avisen Fædrelandet
Uddrag af Fædrelandets artikel den 9. december 1940, “Sønderjyllands SA i kamp med politiet. Navnet på journalisten er ikke oplyst. Det fremgår heller ikke af artiklen om journalisten var til stede, eller om han spurgte sig for. Fædrelandet var det danske nazistpartis avis.
[…] Ved 16-tiden indledtes mødet på Højskolehjemmet, hvortil SA var marcheret i sluttet trop. En halv time efter, at mødet var begyndt forsøget ca. 30 betjente at trænge ind i mødelokalet.
En af SA’erne blev overfaldet af politiet, hvorfor der straks blev udkommanderet til hjælp for kammeraten. Der opstod da et almindeligt slagsmål mellem politiet og vore SA-folk. Herunder blev tre SA’er slået i jorden af politiet. Og da to af dem forsøget at rejse sig igen, blev betjentene ved med at slå løs med knipler. Herunder mistede politiet tre hjelme, imens fortsatte mødet uforstyrret til afslutningen ved 18-tiden.
Billede 1
Billede 2
Kilde 2: Artikel i avisen Jydske Tidende
Uddrag af en artikel i Jydske tidende den 10. december 1940. Journalistens navn fremgår ikke, og det oplyses ikke, om journalisten var til stede. Jyske Tidende blev udgivet i Kolding og var en del af Det Konservative Folkepartis presse.
Clausen-folkene er nazisterne, navngivet efter deres leder Fritz Clausen.
Spadehug mod politiet
[…] Politiet anholdt de uniformerede vagtposter og puttede dem ind i “Salatfadet”. Men Clausen-folkene på Højskolehjemmet opdagede, at deres vagtposter var taget i forvaring af politiet, gik de over til angreb. Bevæbnede med spader stormede de op til gaden, hvor politiet modtog dem med gummiknipler.
Under håndgemænget faldt der knubs til begge sider. Clausen-folkene tog deres “sårede” med sig, da de trak sig tilbage til Højskolehjemmet. Arbejder-Samaritterne (i dag Dansk Folkehjælp) behandlede […] de sårede betjente. Tre af betjentene måtte dog hen på amtssygehuset til undersøgelse og behandling […]. Det viste sig, at den ene af dem havde fået et brud på den ene hånds lillefinger samt en flænge i underarmen efter et spadehug. De andre havde fået forskellige skrammer.
Kilde 3: Afhøring af Jonny Tiedemann
Uddrag af Haderslev Politis rapport med afhøringen af Jonny Friederich Tiedemann den 8. december 1940. Under mødet var Jonny Tiedemann på et tidspunkt gået udenfor for at tisse. Han stod i alleen foran Højskolehjemmet, da det kom til sammenstød mellem politi og SA-tropper.
[…] Mens han opholdt sig her (i alleen for at tisse) […] kom det til sammenstød mellem SA-stormtropper og politiet. SA-tropperne gik imod politiet bevæbnede med lange spader. Anholdte (Jonny Tiedemann) greb nu en lille feltspade, der lå på jorden og ilede sine kammerater til hjælp.
Under fremrykningen mod politiet brugte såvel anholdte som hans kammerater spaderne imod politiet. Da der var et ret kraftigt sammenstød, rullede en politihjelm pludselig hen for fødderne af ham, og han tog den op. Anholdte ved ikke, om det var ham, der slog hjelmen af politibetjenten, eller om det var en af hans SA-kammerater. Han tør dog ikke benægte dette, da han var meget ivrig i sit angreb på politiet. […]
Kilde 4: Politiassistent Tofts rapport
Uddrag af politiassistent Tofts seks sider lange rapport “angående uroligheder i Haderslev i anledning af offentligt møde på Højskolehjemmet”. Rapporten er dateret søndag den 8. december 1940. Politiassistent Toft var til stede foran Højskolehjemmet, da kampene mellem nazisterne og politiet brød ud.
[…] De pågældende nazister satte sig dog kraftigt med slag og spark til modværge. En fløjte skingrede længere ned i indkørslen, hvorefter en meget stor trop af med spader bevæbnede deltagere i nazistmødet stormede frem for at forsøge at befri deres kammerater. Efter ordre blev der nu af det tilstedeværende politi trukket stave, og politiet gik løs på de fremstormende nazister, og det kom til et regulært slagsmål, idet nazisterne brugte både og korte og lange spader og enkelte gummistave til at hugge ind på politiet.
Herunder blev tre politibetjente fra Aabenraa såret i hånd og arm og måtte på […] samaritter- stationen og få en foreløbig forbinding, hvorefter de førtes til amtssygehuset til videre behandling.
Under slagsmålet blev flere nazister slået ned med stave. Flere betjente, blandt dem undertegnede, der blev ramt på underarmen af en spade, dog uden at der skete nævneværdig skade.
Der blev foretaget to anholdelser af nazister. Politiet måtte efter en kort kamp på grund af den store overmagt fra nazisternes side og disses bevæbning med spader, trække sig tilbage uden for indgangsporten, hvor de gjorde holdt. Der blev givet ordre til at trække pistolerne. På den måde lykkedes det at holde nazisterne indenfor portene. […]
