Med dette tema bliver dine elever klogere på cyklens udvikling, Danmark som cykelland, markedsføring og reklamer om cyklen, Vejle, børn og cykling samt andre spændende kilder om cyklens historie. Kildebankstemaet henvender sig til 7.-9. klassetrin.
Kort om cyklens udvikling
Ordet ”cykel” kommer fra det engelske ”cycle”. Det er en forkortelse af” bicycle”, som betyder tohjulet. Ordet ”cycle” har sin oprindelse fra det græske ”kyklos”, som betyder ”ring” eller ”kreds”.
Den italienske kunstner og opfinder Leonardo da Vinci (1452-1519) tegnede en cykel, men han byggede den ikke. De første cykler var såkaldte løbe- eller sparke-cykler, eller draisiner, som blev bygget i jern eller træ i begyndelsen af 1800-tallet. Navnet fik de efter opfinderen tyskeren Karl Friederich Drais.
Løbecyklen kunne opnå en god fart. I et rekordforsøg i 1818 hold køreren en gennemsnitsfart på 15 km/t på en strækning på 37 km
De havde flere navne bl.a. Velocipede. Det er sammensat af de latinske ord ‘velox’ og ‘pes’ der betyder ‘hurtig’ og fod’. Løbecyklen fik øgenavne som ”hobbyhesten”.
Cykel fra cirka år 1820.
Bedre cykler
Frem mod midten af 1800-tallet blev løbecyklen forbedret. For bedre at kunne holde balancen udviklede man også cykler med tre og fire hjul. I 1860’erne kom der pedaler på forhjulet – og med en bremseanordning på baghjulet. Cyklerne blev efterhånden bygget af jern.
Det næste store skridt i udviklingen af cyklen var den såkaldte ”væltepeter”, der kom til Danmark i 1870’erne. Da pedalerne var fastmonteret på forhjulet, kunne man selvfølgelig køre stærkere, jo større forhjulet var. Der blev bygget cykler, hvor forhjulet havde en diameter på 150 cm. Ulempen var, at det var svært at komme op på den høje cykel. Og så væltede den let – som navnet fortæller. Og da den ikke var så lige til at cykle på, blev der oprettet cykelskoler.
I 1880’erne blev cykler med kædetræk udviklet. Den gik – måske ikke uden grund – under navnet sikkerheds-cyklen. Det første cykler havde faste dæk. I 1890’erne fik cyklerne luftfyldte dæk. I begyndelsen af 1900-tallet kom de første cykler med gear, og de fik frihjul.
Udviklingen af cyklen gik hurtigt. Omkring 1920 blev cyklen sat i masseproduktion, og prisen faldt. Men i perioden fra 1920’erne til 1950’erne var der ikke den store udvikling. I 1950’erne drømte mange om at få bil. Kun arbejdere, der ikke havde råd til bil, måtte klare sig med ”jernhesten”. Interessen for at cykle faldt markant. Fra 1970’erne steg interessen for cykler igen. Det hang bl.a. sammen med oliekrisen i begyndelsen af 1970’erne og en større miljøbevidsthed. Der blev udviklet helt nye typer som minicykler, BMX’er og andre avancerede cykeltyper.
At være cyklist i 1800-tallet
Før cyklen fik frihjul og effektive bremser i begyndelsen af 1900-tallet, var cykling en risikabel måde at transportere sig på. Rundt om i landet blev der indført lokale regler for, hvordan man måtte cykle. Således bestemte den københavnske politivedtægt, at man skulle trække ned ad bakker og gennem byer, fordi man var til fare for gående og andre trafikanter. Og der vankede en bøde på 10 kr., hvis man overtrådte den bestemmelse.
Det blev også lovpligtigt med lys på cyklen, når der var mørkt. De første cykellys var olielygter. De blev efterfulgt af stearinlys-lygter og siden af elektriske lygter.
Cykler til alle
De første cykler var håndværksarbejde. I begyndelsen af 1900-tallet blev cykler fremstillet på fabrikker. Det betød, at de blev billigere, og at flere og flere fik råd til at cykle. Det blev populært at cykle – også i de korte ferier man havde. Og der blev udgivet flere bøger om cykelture. Også i udlandet blev Danmark karakteriseret som et cykelland, fx fortalte en amerikansk turistfilm fra 1930 om københavnernes ”national habit of cycling”.
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Udvikling af cyklen
Det er lidt mere end 200 år siden, at den første cykel blev opfundet. Især i 1800-tallet gik udviklingen stærkt.
Kilde a)
Løbecykel o. 1820.
Kilde b)
Løbecykel o. 1820.
Kilde c)
Løbecykel o. 1820.
Kilde d)
Løbecykel o. 1820.
Spørgsmål
- Hvor stærkt tror du, at man kunne køre på hver af de fire cykler?
- Hvordan tror du, at det har været at cykle på hver af de fire cykler sammenlignet med nutidens cykler?
Kilde 2: Reklamer for cykler
Fra slutningen af 1800-tallet blev det populært at cykle. Men en cykel var dyr, så det var langt fra alle der havde råd. Her er en række reklamer for cykler fra omkring år 1900.
Kilde a)
Reklame for cykel fra 1932.
Kilde b)
Tysk reklame fra 1930’erne.
Kilde c)
Fransk reklame o. 1900.
Kilde d)
Hollandsk reklame.
Kilde e)
Britisk reklame o. 1900.
Kilde f)
Slutningen af 1800-tallet.
Kilde g)
O. 1900.
Kilde h)
Fransk reklame fra 1898.
Spørgsmål
- Hvor stærkt tror du, at man kunne køre på hver af de fire cykler?
- Hvordan tror du, at det har været at cykle på hver af de fire cykler sammenlignet med nutidens cykler?
Kilde 3: Danmark som cykelland
Avisen Politiken arrangerede hvert år cykelløb for de unge. I Sommeren 1922 vandt den 16-årige isenkræmmer-lærling Willy Falck Hansen løbet. Politikens redaktør Cavling holdt i den anledning en tale, hvor han priste cyklen.
”At vi i Danmark har knæsat cyklen som uundværlig, er ikke nogen tilfældighed. Det hænger sammen med landets klima, med vores særegne naturforhold, der gennem enhver pore præger os i karakter og sind.
Det danske temperament har som særpræg omskiftelighed. Og omskiftelighedens land er landet med […] den mørke vinter, den lyse sommer, dale og bakker med vekslende vinde, med dybe skove og flade marker, med drivende skyer og lys og skygge i hastig tagfat over bølgende agre. Og med et folk af glade drømmere, der smiler for at skjule deres tårer. […]
Dette land og dette folk måtte med usædvanlig styrke gribe et bevægelsesredskab som Cyklen. […]
Cyklen er en god arbejdshest, den er også en køre-, ride- og væddeløbshest, der ikke i tide og utide snuser efter hakkelse og havre. Vi træder i pedalen og kører og rider og spadserer med det samme. […]
Cyklen giver efter for ethvert sanseindtryk. Den standser af sig selv ved bækken og finder af sig selv de gode stier i skoven. Den sætter fantasien i bevægelse og gør verden større. […]”
Spørgsmål
- Hvordan ser ophavsmanden (Cavling) sammenhængen mellem danskernes temperament, landet og cykling.
- Hvis du skulle holdt en tale, hvor du priste cyklen, hvad ville du så fremhæve?
Kilde 4: Cykelsang 1
Digteren og maleren Holger Drachmann skrev i 1890 Cycle-Sang, som blev bragt i Cycle Tidende.
Frem på det rullende hjul
højt over støvet og stik gennem regnen og blæsten;
hårdeligt spæge1) sit sul,
aldrig for byger i skjul,
ride for æren og kappes om prisen med ”hesten”!
Hesten er stålsat og rytteren med;
plads for cyklisten! Han ruller afsted.
Ser I den farende svend!
komme han gør for i nuet igen at forsvinde;
knæleddet krummes i spænd,
fast er hans blik og hans lænd;
plads for hans ganger og plads for hans ledsagerinde!
To-hjul og tre-hjul og holdt ved en kro;
verden har næppe nok rum for de to.
Ud i den vigende dag:
Fart henad veje og løb langs de flygtende lunde
Vale2) til vrøvlet dér bag!
Frihed selvfølgelig sag!
Styret i hånden og smil til de bjæffende hunde!
Forlæns og fremad så meget man vil;
baglæns – det kendercyklisten ej til!
Leve den rullende lyst!
Halvmilepæle3) bliver snart til stakitværkets spidser.
O, hvilken luft i mit bryst,
hør hvilken klang i min røst,
når jeg med klokken slår klemt d en kvie, som ”bisser”!
Bøller kan true med stok og med sten;
væk er cyklisten – i kraft af sit ben!
Snæver er snart denne jord,
flyve gør tiden, og dampen har lånt den sin vinge.
Iltogets fart er vel stor,
men det må følge sit spor;
cyklens behersker ej la’er sig af jernvejen tvinge,
hesten er stålsat og ryttere med;
plads for cyklisten! Han ruller afsted!
1) Spæge = slanke
2) Vale = farvel
3) Halvmilepæl = pæl der markerede en halv mil (1 mil = 1,6 km). Dengang målte man lange afstande i mil.
(Kilde: Cycle Tidende, marts 1890)
Spørgsmål
- Find eksempler på, hvordan cyklisten har det.
- Hvordan beskrives cyklen?
- Hvordan viser digtet, at dengang var det at cykle noget særligt.
- Se sidste strofe. Hvilke fordele har cyklen frem for toget.
- Hvad ville være stort set det samme, og hvad ville være anderledes, hvis man skulle skrive et tilsvarende digt i dag?
Kilde 5: Cykelsang 2
I 1935 udkom Poul Henningsens Danmarksfilm. Til den havde Bernhard Christensen skrevet Cykelsangen. I filmen hører man den, mens cyklerne kører gennem Københavns gader.
Færdslen er en fin balancekunst
ikke stritte mod dens rytme glid bare med!
Snorlige cykelstier skinnede nikkelstyr.
Cikelstier. Cykelstyr! Søde sko på pedaler.
Følg med trafikkens bølgehav
ta det som et solbad midt i ungdom og fart
se det hele som rytme alle ting går i gear
selv de gamle gyldne kirkespir!
Kupler svinger ganske langsomt rundt
Som jord i himmelrummet vi glider med.
Alting er flydende lev livet glidende.
Cykelspir sikke pir byen er som et svinghjul
Du er selv det glidne kamera.
Cyklen er dit centrum et helt univers.
Hvilen ligger i rytmen, det er lisom man sti’er
Svimmelt mellem snoede kirkespir!
(Kilde: Højskolesangbogen, nr. 401)
Spørgsmål
- Hvilken rolle spiller cyklen i klippet fra Danmarksfilmen?
- I klippet vises en række bygninger fra København. Hvilke kan du genkende?
- Hvilken oplevelse giver det at cykle ifølge sangen?
- Sammenlign med Holger Drachmanns cykelsang fra 1890. Hvilke forskelle og ligheder er der i oplevelsen af det at cykle?
- Overvej forklaringer på forskellene?
Kilde 6: Risiko ved cykling
Var det sundt eller farligt at cykle. Det var lægerne ikke enige om i slutningen af 1800-tallet.
a)
Professor dr. Oppolser fra Wien advarede om ”Velocipede-manien”. Velocipede var navnet på den cykel, der på dansk fik øgenavnet ”væltepeter”. Den havde et stort forhjul, hvor pedalerne var fast monteret og et mindre baghjul.
”Det lader til, at man endnu ikke har affundet sig med, at det høje dødeligheds-gennemsnitstal skal søges i den ivrige velocipede-sport. Det er bevist […] at ved køre velocipeden, udsættes alle muskler for en stærk overanstrengelse. Det fremkalder ofte ikke alene hypertrofi (ødelæggelse af muskel-fibre) af alle muskler og hjertet. Men følgen kan også føre til forskellige hjertesygdomme. Ikke sjældent fremkalder det også åreknuder.”
(Kilde: Flyveposten, 27. april 1869)
b)
Ifølge Vejle Amts Folkeblad anbefalede den ”kendte cykelkører” Dr. Sandre at køre med slør om ansigtet, når der var varmt. Det havde han selv gode erfaringer med.
”[…] I begyndelsen generede sløret ganske vist noget, men man vænner sig snart til det. Et mørkt slør, helst i forbindelse med en Stanley-hat*) bør foretrækkes. Sløret anbringes, så det både dækker ansigt og hals.
Faren for solstik er da ganske udelukket. Og det kvantum støv, der ellers indåndes, formindskes betydeligt. Øjenbetændelse på grund af små insekters indflyven undgås. Og sløret varmer ikke meget, så heller ikke her er der ulemper ved denne – rigtignok endnu ikke moderne hovedbeskyttelse.”
*) Stanley-hat = en tropehjelm eller solhjelm
(Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 12. august 1899)
Spørgsmål
- Hvilke fordele og ulemper og farer var der ifølge kilderne ved at cykle?
- Der er ingen tvivl om, at dr. Oppolser var overbevist om, at det var farligt at cykle. Hvordan kan han være nået frem til den konklusion?
Kilde 7: Sundt at cykle
At cykle var noget nyt omkring 1900-tallet. De fleste læger mente, at cykling var godt for helbredet.
a)
I Vejle Amts Folkeblad skrev lægen A. M. Heiberg en artikel om at cykle. Cyklen var ikke blot et ”vigtigt befordringsmiddel”, der kunne bringe en hurtigt fra sted til sted og ud i naturen. At cykle var også godt for helbredet.
”Glæden ved naturen vækker hos ethvert sundt menneske en lys og fornøjet stemning, der får en til at glemme anstrengelserne […]
Visse benmuskler må udføre hovedparten af arbejdet. Mange andre muskler må dog medvirke. […]
Ved en ordentlig holdning, når man sidder på kørehjulet, så de øverste dele af lungerne kan komme til helt at virke efter deres bestemmelse, er cykling også en udmærket øvelse for åndedræts-virksomheden.
Også hjertet bliver mere udholdende og mindre let til at blive træt. Hele blodomløbet gavnes. […].”
(Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 28. juli 1906)
b)
En tysk videnskabsmand, professor Fürbringer, har for nylig offentliggjort en afhandling om mavelidelser. Han fremhæver deri, at cykling utvivlsomt har en helbredende indflydelse på nervøse mavesygdomme.
”Af særlig gavnlig virkning er her muskelbevægelsen i frisk luft. Luft-følelsen ved den hurtige fart gennem rummet, det forøgede stofforbrug samt den massage som tarmene får. Alt dette tilsammen har en gavnlig indflydelse på hele organismen.
Før en cykeludflugt bør man ikke indtage et større måltid, og man må ikke køre for meget op ad bakke. […] Modvind bør så vidt muligt undgås. Så snart man mærker forstyrrelse i åndedrættet og hjerte-virksomheden, bør man stige af cyklen.
Iagttager man disse forsigtighedsregler, vil en tur på 4-5 mil (1 mil = 1,6 km) have en helbredende indflydelse på mavelidelsen. […]”
(Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 2. april 1902)
Spørgsmål
- Se kilde a. Hvad er ifølge ophavsmanden (A. M. Heiberg) det gode ved at cykle?
- Hvad mener du, at en læge nu om dage ville nævne som det sunde ved at cykle?
- Se kilde b. Diskuter kildens råd. Hvad kan måske passe, og hvad mener du er forkert?
Kilde 8: Statistik om cykling
a)
Søjlerne viser hvor mange, der i forskellige aldersgrupper bruger cykelhjelm i 2020.
b)
Søjlerne viser, hvor ofte folk cykler i forskellige europæiske lande. Tallene er fra 2013.
(Kilde: Rådet for Sikker Trafiks cykelhjelmstællinger. 2020).
Kilde: TNS Opinion for Europa Kommissionen. 2013.
Spørgsmål
- Se kilde a. Hvad kan være forklaringen på, at jo ældre børn og unge bliver, des færre bruger cykelhjelm?
- Hvorfor mon kun halvdelen af voksne bruger cykelhjelm?
- Se kilde b. Hvad kan være forklaringen på forskellene på, hvor meget man cykler i de forskellige lande?
Kilde 9: Børn og cykling
I 1950’erne og 1960’erne fik flere og flere råd til bil. Mange veje blev gjort bredere og asfalteret. Selv om biltrafikken steg voldsomt, var det sjældent, at der blev anlagt cykelstier. At cykle blev derfor farligere. En avis bragte denne advarsel.
”Det er uforsvarligt af forældre at sende trafikalt umodne børn alene ud på cykelferie i Danmark i øjeblikket. Tilsyneladende gør mange forældre sig ikke klart at forholdene på vore landeveje er helt anderledes nu, end dengang forældrene var børn.[…]
Børn i 12-13 års alderen er afgjort alt for umodne til at kunne klare sig selv på cykel i den stærke ferietrafik. […]
Efter opfattelsen i Rådet for større Færdselssikkerhed bør børn overhovedet ikke køre på cykel, før de er fyldt 10 år.”
(Kilde: Folkebladet for Randers og Omegn, 5. juli 1967)
Spørgsmål
- Biltrafikken steg voldsomt i 1950’erne og 1960’erne. Hvorfor mon myndighederne ikke anlagde cykelstier dengang, når de alligevel gjorde vejene bedre egnede til bilisterne?
- De fleste børn får en cykel og kan cykle, før de begynder i skolen. Hvorfor gælder Rådet for større Færdselssikkerhed ikke længere?
- Hvad kan være forklaringen på, at man i de seneste 10-20 år har anlagt flere cykelstier i Danmark? (I 2020 var der ca. 10.000 km cykelsti)
Kilde 9: Børn og cykling
I 1950’erne og 1960’erne fik flere og flere råd til bil. Mange veje blev gjort bredere og asfalteret. Selv om biltrafikken steg voldsomt, var det sjældent, at der blev anlagt cykelstier. At cykle blev derfor farligere. En avis bragte denne advarsel.
”Det er uforsvarligt af forældre at sende trafikalt umodne børn alene ud på cykelferie i Danmark i øjeblikket. Tilsyneladende gør mange forældre sig ikke klart at forholdene på vore landeveje er helt anderledes nu, end dengang forældrene var børn.[…]
Børn i 12-13 års alderen er afgjort alt for umodne til at kunne klare sig selv på cykel i den stærke ferietrafik. […]
Efter opfattelsen i Rådet for større Færdselssikkerhed bør børn overhovedet ikke køre på cykel, før de er fyldt 10 år.”
(Kilde: Folkebladet for Randers og Omegn, 5. juli 1967)
Spørgsmål
- Biltrafikken steg voldsomt i 1950’erne og 1960’erne. Hvorfor mon myndighederne ikke anlagde cykelstier dengang, når de alligevel gjorde vejene bedre egnede til bilisterne?
- De fleste børn får en cykel og kan cykle, før de begynder i skolen. Hvorfor gælder Rådet for større Færdselssikkerhed ikke længere?
- Hvad kan være forklaringen på, at man i de seneste 10-20 år har anlagt flere cykelstier i Danmark? (I 2020 var der ca. 10.000 km cykelsti)
Kilde 10: Cyklen som markedsføring
The Monocle er en serie rejseguides bl.a. til forskellige byer i verden. I 2007 kom bogen om København med dette forsidebillede:
The Monocle Travel Guide Series.
Spørgsmål
- Hvorfor mon man har valgt at lade en tegning af vikinger og en Christiania-cykel pryde forsiden?
- Hvad giver cyklen turisterne mulighed for?
- Overvej et design af turist-reklame for dit sted, hvor cyklen indgår.
