I denne tematik kan du filde kilder til, hvordan forholdene for de sorte indbyggere på De Dansk Vestindiske Øer var efter slaveriets ophør i 1848. Her er blandt andre også kilder til, hvordan overgangen fra at være slave til at være fri arbejder blev bestemt ved en lov hjemme i Danmark.
Her er også kilder til det oprør, der brød ud blandt øens sorte befolkning i 1878 og den store strejke blandt øernes arbejdere i 1916.
Kildebankstemaet henvender sig til 7.-9. klassetrin.
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Arbejdsreglement for de fri sorte på øerne
Kilde:
Provisorisk [midlertidig] anordning til at bestemme forholdene mellem landejendomsbesiddere og de frie arbejdere af landbefolkningen. (…).
Opsigelse af tjeneste, såvel fra arbejdsherrens [plantageejeren]som arbejderens side, må kun finde sted en gang om året, i løbet af august måned. (…).
Ingen arbejder må driste sig til at bestemme, hvad gerning han vil udføre, eller vægre sig ved [sige nej til] at forrette det arbejde, der anvises ham, medmindre han udtrykkeligt er fæstet for [ansat til et] et vist slags arbejde. (…).
Arbejdsdagene skulle være, som hidtil, alene de 5 dage i ugen og de samme som førhen. Det sædvanlige plantagearbejde skal begynde med solens opgang og ende ved dens nedgang, således, at der gives en fritime til frokost [morgenmad], og to middagstimer fra 12 til 2. (…).
Arbejderne skulle indtil videre få følgende vederlag [betaling, løn]:
a) Brugen af et hus eller beboelseslejlighed, for dem og deres børn (…).
b) Brugen af et stykke jord, 30 fod i Qvadrat [ca. 3 m2) (…).
c) En ugentlig løn af 15 Cents om dagen til enhver arbejder af 1ste klasse, 10 Cents til enhver arbejder af 2den klasse, og 5 Cents til en arbejder af 3die klasse, for enhver arbejdsdag at regne. (…)
Arbejdere, der forgribe sig på nogen befalingshavende [angriber den ansvarshavende] på plantagen eller som sammenrotte sig for at hæmme eller standse arbejdet, eller enes om at afholde sig derfra, og bryde deres forpligtelser, skulle straffes efter loven(…).
Ingen arbejder må, uden ejerens eller forvalterens særlige tilladelse, tilegne sig træ, træs, urter, frugter eller deslige, henhørende til plantagen, ej heller må han tilegne sig sådant fra andre plantager således som stjæle sukkerrør eller brændekul. (…).”
Kilden er et bearbejdet uddrag af arbejdsreglementet af 26. januar 1849, Labour Act of 1849.
Kilde 2: Oprøret i 1878
Kilde:
”Natten mellem 1. og 2. oktober kom der ordre til militæret om hurtigst muligt at afsende en patrulje til Frederiksted, hvor (…) der skulle være udbrudt uroligheder blandt negerne.
Jeg fik ordre af kompagnichefen til af føre patruljen, som bestod af 6 ryttere og 18 mand fodfolk på 2 vogne. (…) Jeg skulle så vidt muligt undsætte fortet i Frederiksted, hvor politiet skulle være belejret. Fra Kingshill så vi tydeligt ild i retning af Frederiksted (…) og jo nærmere jo klarere blev det for os, at hele byen brændte. I udkanten af byen hørte vi en voldsom larm og skrigen blandet med tuden i konkylier og knaldene af de sprængte rom- og petroleumsfade.
Det begyndte at blive dag. Jeg rykkede fodfolket frem samlet foran parat til at give salver [skyde] og rytterne umiddelbart efter med ordre til at gøre indhug.
Der stod en del negre langs vejen, men de forsvandt ind i sukkerstykkerne, og vi rykkede uden modstand ind i fortet og besatte det. Negrene samlede sig uden for, og vi rykkede ud med fodfolket og afgav en salve. Herefter rykkede vi ind i byen og afgav salver i de gader, hvor det var anledning til det. Negrene blev fordrevet, men samlede sig hele dagen i hobe på 3-500 mand. […]
Der blev de følgende dage indbragt 3-400 fanger. Som afskrækkende eksempel blev de mest aktive negre dømt til døden og skudt.”
Kilden er en bearbejdet udgave af et uddrag af: Ulrik Lauridsen. Fra Dansk Vestindien til Ribe – i min farfars fotospor. 2016
Kilde 3: Billeder af oprøret i dansk ugeblad
Kilde:
Kilde 4: Oprørslederen Queen Mary
Kilde:
Tegning af Ch. E. Taylor, Leaflets from the Danish Westindies, 1888. Kilden er lånt fra Rigsarkivet.
Kilde 5: Analyse af de 3 "Negeropstande"
Kilde:
(…) har der været tre negeropstande paa vore vestindiske Øer. Den første fandt sted næppe et halvt år efter, at den ovenstaaende barbariske, men af tidsforholdene nødvendiggjorte forordning udkom [Gardelins slavereglement], og den var den blodigste og langvarigste af dem alle. Den udbrød den 13de november 1733 paa St. Jan og endte først, efter at øen havde været i oprørernes hænder og udelukkende besiddelse i 6 måneder.
Den anden opstand fandt Sted paa St. Croix den 2den juli 1848, men endte mere roligt og fredeligt, i det intet menneskeliv blandt de hvide gik tabt. Den tredje og sidste fandt Sted på St. Croix den 2den og 3die december 1878, hvor kun en hvid mand, en tyskfødt planter ved navn Fontaine, måtte lade livet, maaske ved egen uagtsomhed.
Vi må jo alle ønske, at regeringen, der har taget sagen i hånd, også må vide at finde de rette midler til at føre den sorte mands liv og tankegang ind i et spor, hvorved i al fald den opvoksende generation frelses fra dens trælletilstand [slavetilstand], der lige så meget er en følge af gammel slendrian [dovneri] som af, at den rette humanitet ikke har besjælet de mænd, der havde i deres magt at føre denne sag igjennem. (…)”
Artikel fra Geografisk Tidsskrift, Bind 4 (1880).
Kilde 6: Arbejderbolig
Kilde:
Billedet er lånt fra Museet for Søfart.
Kilde 7: Børnehjem
Kilde:
Billedet er udlånt af M/S Museet for Søfart, billedarkivsamlingen.
Kilde 8: Skoleklasse
Kilde:
Billedet er udlånt af Museet for Søfart.
Kilde 9: Satiretegning af arbejdslederen D.H. Jackson
Kilde:
Tegning fra bladet Svikmøllen fra 1915. Tegnet af Robert Storm Petersen. Lånt fra Det Kongelige Bibliotek. Opstillet under Danske Samling, Satiriske blade 1915-1918.
Kilde 10: På øerne hylder man D.H. Jackson
Kilde:
Kilde 11: Senere vurdering af Jackson og storstrejken i 1916
Kilde:
“For St. Croix havde krigen [1. Verdenskrig] afgørende betydning, idet sukkerpriserne steg voldsomt, og da sukkermarkerne netop det år tegnede til at give rekordudbytte, synes alt at love lyst for den største af øerne.
Planternes optimisme og forhåbninger blev dog snart slået ned ved de af negeragitatoren, den tidligere lærer på ’Peters Farm’, Hamilton Jackson fremkaldte uroligheder, som resulterede i en almindelig landarbejderstrejke. (…)
I Frederiksted på vestsiden af St. Croix startede man et særligt agitationsorgan ’The Herald’, der først og fremmest bragte hadefulde angreb på de danske embedsmænd, men samtidig berettede man om den for længst tilbagelagte slavetids grusomheder. Her var danskhaderen, skrædderen Cornelius Crowe, i første række blandt agitatorens mænd.
Det var også skrædderen og enkelte andre negerførere, der fik samlet midler til at sende den veltalende Hamilton Jackson til Danmark, hvor han efter bedste evne søgte at gøre hvidt til sort, og hvor han åbenbart fik for lidt for store meninger om sig selv og de følger, hans besøg ville få for de vestindiske landarbejdere. »Guvernøren og hans embedsmænd ville ikke mere være i stand til at skade arbejdernes retfærdige sag«, skrev han i ’The Herald’. (…)”
Ordforklaring:
Agitator: en person, der forkynder politiske budskaber. I denne kontekst er ordet brugt i en negativ betydning.
Udklip af avisforside fra The Herald fra 1915.
Uddrag fra Ernst Mentze: Danmarks sidste tropeland, St. Thomas, St. Croix og St. Jan øerne i det caraibiske hav som blev solgt til U.S.A 1916. Det Berlingske Trykkeri, 1965, side 20.
Billede: avisforside af avisen “The Herald”, som udkom på i Vestindien fra 1915-1925. Avisforsiden er fra d. 1. november 1915. Klik på billedet for at se en større version i en ny fane.
