Aargang 0
Karen
Hvilken vej vælger rektors datter?
Karen bliver født som datter af en gymnasielærer – senere rektor – på Katedralskolen i embedsmandsbyen Viborg. Da hun bliver født, er det ikke mange år siden, de første kvinder har fået lov at tage studentereksamen. Selv for piger fra veluddannede hjem er det endnu langt fra nogen selvfølge at få en formel uddannelse.
Følg med i Karens liv og se, hvilke valg hun tager.
Karens fødsel
Fra kirkebogen får vi det første indtryk af det miljø, Karen fødes ind i.
Karen blev født i Sct. Ibs Gade 16, hvor familien boede på 1. sal.
Foto i Lokalhistorisk Arkiv, Viborg
Kig i "Kirkebog 1900"
a) Hvem var Karens forældre og faddere?
b) Sammenlign med de andre nyfødte børns forældre og faddere på kirkebogssiden. Hvordan adskilte børnene sig fra hinanden?
c) Hvilken betydning havde det, hvem ens forældre og faddere var? Er det stadig sådan i dag?
Kirkebog 1900
Læsevenlig udgave
Kirkebøgerne er en vigtig kildetype, når der skal laves undersøgelser om den danske befolkning. Her findes samtlige fødsler, konfirmationer, vielser og dødsfald, for fødslernes vedkommende uanset om man er medlem af folkekirken eller ej.
Hjemmet 1901
I 1901 foretages en folketælling, hvor alle landets borgere bliver optalt og registreret. Her er Karen for første gang med.
Det hvide hus er Sct. Mathias Gade 47. Træet står i Latinerhaven, Katedralskolens botaniske have. Foto i Lokalhistorisk Arkiv, Viborg
Kig i "Folketælling 1901"
a) Hvor boede Karens familie? Prøv at lave et streetview på adressen, som den ser ud i dag. Ligger huset der stadigvæk?
b) Hvor mange medlemmer var der i Karens husstand, og hvem var de?
c) Læg mærke til, hvor mange af husstandens medlemmer, der havde et erhverv (arbejde), og hvor mange der ikke havde. Er det også sådan i din husstand?
d) Læs om “Folketællinger”: Kan man se, om Karen fik yngre søskende? Begrund dit svar.
Folketælling 1901
Læsevenlig udgave
Sammen med kirkebøgerne er folketællingerne et vigtigt redskab, når der skal laves undersøgelser af den brede danske befolkning. Da de ikke blot er optællinger, men en registrering af alle danskere på en bestemt dag med ca. 10 års mellemrum, er folketællingerne en uvurderlig kilder til en lang række forskningsområder, lige fra social mobilitet til slægtsforskning.
Læs temaet "Socialklasser i byerne"
e) Hvad er et socialt hierarki?
f) Kig på, hvem der boede i Karens hus i folketællingen. Hvor hørte familierne hjemme i det sociale hierarki?
g) I temateksten står, at det ikke kun var økonomi, der bestemte, hvor i det sociale hierarki man hørte hjemme. Tror du også, at det var sådan i Karens hus? Er det stadig sådan i dag?
I byerne var fire grupper: arbejdsgivere, funktionærer, arbejdere og offentligt ansatte. Der var store forskelle mellem grupperne, men også inden for hver gruppe var der forskel på ‘høj og lav’, både når det gjaldt indtjening og anseelse.
Arbejdsgiverne omfattede den rige industrimagnat og den lille håndværksmester. Funktionærerne var en voksende gruppe. Det var en følge af industrialisering og urbanisering. Større virksomheder fordrede mellemledere af alle slags – og med stor forskel i indtjening.
De offentligt ansatte strakte fra den laveste kontorist til kontorchefen i departementet.
Det store skel i arbejderklassen bestod mellem faglærte og ufaglærte arbejdere. De faglærte havde med stærke fagforeninger i ryggen tilkæmpet sig tålelige lønforhold, mens de ufaglærte haltede bagefter.
Kvinderne var ofte ufaglærte i industrien og generelt ringere betalte end mændene.
Nederst i hierarkiet var fattighjælpsmodtagere. Der kunne i princippet alle havne – som følge af sygdom, forsørgers død eller arbejdsløshed.I byerne var fire grupper: arbejdsgivere, funktionærer, arbejdere og offentligt ansatte.
Udforsk…
Hvor industrialiseret var Viborg omkring år 1900? Brug f.eks. artiklerne “Industrialiseringen i Danmark” og “Viborg” på Wikipedia, suppleret med artiklen “Viborg” her. Beskriv virksomhederne i byen og vurder, om det i forhold til andre danske byer var en – for den tid – moderne, industrialiseret by.
Hjemmets økonomi i Karens barndom
Familien Olsen lever af faderens indkomst. Men hans løn ændrer sig i tidens løb – af flere forskellige årsager.
Kig i “Forestilling 1908”
a) Hvordan havde Karens fars karriere udviklet sig?
b) Hvilke grunde var der til, at han fik stillingen som rektor i 1908?
Forestilling 1908
Læsevenlig udgave
Forestillinger er en kildetype, der stammer tilbage fra dengang, hvor kongen bestemte alt: Enevælden fra 1660 til 1849. Kongen havde sine embedsmænd til at undersøge sagerne for sig, før han tog en beslutning. Når embedsmændene havde undersøgt sagen, skrev de en forestilling til kongen. Heri foreslog de, hvad kongen skulle beslutte, og begrundede deres forslag ud fra deres viden om sagen.
Selv efter Enevælden fortsatte kongen formelt med at tage beslutning i en række sager – for eksempel i forbindelse med udnævnelse af kongelige embedsmænd. Når kongen havde erklæret sig enig i beslutningsforslaget – det gjorde han som regel – blev forestillingen sendt til ministeriet, som satte beslutningen i værk.
Kig i “Ligningsliste 1895”
c) Find Karens far på listen. Hvor meget tjente han, hvor meget skulle han betale skat af, og hvorfor skulle han ikke betale skat af det hele?
d) Undersøg, hvor meget de forskellige mænd i Sct. Ibsgade anslog at have i årsindtægt. Hvilke typer af erhverv var der flest penge i? Og i hvilke var der færrest?
e) Var Karens familie rig eller fattig i forhold til nabofamilierne?
Ligningsliste 1895
Læsevenlig udgave
Ligningslister er lister over kommunens skatteydere. De indeholder oplysning om anslået indtægt, navn, adresse og eventuelt en note om, hvor vidt skatten burde hæves eller sænkes i det enkelte tilfælde. Manden i husstanden betalte skat for hustruen, så der er kun én indførsel pr. husstand.
Oplysningen om indtægten (skattegrundlaget) var baseret på skatteyderens egen angivelse.
Læs temaet “Vareknaphed og prisstigninger”
f) Sammenlign prisstigningerne 1900-1925 med udviklingen i Karens fars løn, der er opgivet her (her er dog kun den del af indtægten, der blev beskattet): 1895: 2.050 kr., 1900: 2.750 kr., 1906: 3.700 kr., 1912: 5.500 kr., 1918: 7.446 kr., 1919: 9.097 kr., 1920: 10.245 kr., 1921: 12.300 kr., 1922: 12.691 kr. Du kan eventuelt lave et kurvediagram.
g) Kan du ud fra denne sammenligning sige, om lønnen steg på grund af inflationen (prisstigningerne), eller fordi Karens far blev forfremmet? Kom med dit bud.
h) Kan du se, om der var nogle år, der økonomisk set var bedre for familien Olsen end andre? Forklar hvorfor.
Danmark var neutral under første verdenskrig. Alligevel mærkede også danskerne til verdenskrigens følger: Der var vareknaphed og dyrtid. Nogle forstod at udnytte vareknaphed og dyrtid til deres egen fordel. Når priserne blev højere og højere, var det en fordel at være sælger. I byerne dukkede såkaldte gullash-baroner op. På landet var nogle tilsvarende gode til at udnytte hastige prisstigninger på f.eks fødevarer og jord og ejendom.
Udforsk…
Læs om kildetypen “Forestillinger”. Forestillingerne handler om, at der skal tages en beslutning – men den, der skriver forestillingen, er ikke den samme som den, der tager beslutningen. Det gælder også for forestillingen fra 1908 om Karens far: Hvem skrev, og hvem besluttede? Overvej, hvem af de to der har mest magt.
Diskuter det samme spørgsmål, overført til din egen samtid: Hvem har mest magt – embedsmanden, der fodrer politikeren med baggrundsoplysninger, eller politikeren, der træffer beslutningen?
Katedralskolen: hjem og skole
Da Karens far i 1908 bliver rektor, flytter familien ind i tjenesteboligen på Viborg Katedralskole.
Rektors lille lysthus i Latinerhavens hjørne. For
enden af havemuren ses Katedralskolens nu
gråmalede forhus. Privatfoto
Kig i “Plantegning 1805”
En plantegning er en nøjagtig tegning af et hus. Plantegningen her viser Karens hjem, som samtidig var den skole, hun senere kom til at gå på. Tegningen er fra 1805 – altså over 100 år før Karen flyttede ind med sin familie, men facaden og bygningerne var de samme.
Den venstre del af tegningen viser de fire længer i stueplan. I højre side ses en tegning af forhusets facade, og nederst kan du se førstesalen i forhuset. De andre tre længer havde kun en stueetage.
a) Hvad blev de forskellige dele af bygningen brugt til i 1805?
b) Hvor er skolens toiletter, og hvordan kan du se, hvordan skolen blev varmet op?
c) Tegn en plantegning over dit eget hus. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem, hvad rummene blev brugt til dengang og i dag?
Plantegning 1805
Læsevenlig udgave
Kig i “Synsforretning 1908”
Her blev rektorboligen gennemgået, da den blev overdraget til familien Olsen fra den tidligere rektor. Rektorboligen lå på 1. sal i forhuset (se eventuelt indretningen 100 år tidligere i Plantegningen fra 1805).
d) Hvor mange rum var der i den bolig, som Karen flyttede ind i som 8-årig?
e) Passer de med plantegningen fra 100 år tidligere?
f) Hvad blev rummene brugt til?
g) Hvordan skulle børneværelserne sættes i stand, inden hun flyttede ind?
h) Overvej, hvordan kilden er blevet til: Er det sandsynligt, at synsforretningen var rimelig – sådan at hverken den foregående rektor eller Karens far blev snydt?
Synsforretning 1908a
Læsevenlig udgave
Syn af en bil, altså bilsyn, eller af en lejlighed ved fraflytning kender vi også i dag. Formålet med en synsforretning er at konstatere, hvilken tilstand den synede genstand er i. Man skal sikre sig, at der ikke er skader. Hvis der er skader, skal man sikre sig, at skaderne bliver udbedret for den skyldiges regning. Man har ofte haft uvildige personer eller myndigheder til at foretage synene, så ingen af parterne kunne føle sig snydt.
Udforsk…
Ved folketællingen i 1911 bestod husstanden hjemme hos Karen af hendes forældre, hendes selv, to af hendes ældre søstre og en tjenestepige. Kombiner din viden om rektorboligens indretning og størrelse med oplysningerne i Statistisk Årbog 1925 (tabellerne 6, 33 og 34).
Hvor stort var rektorhjemmet set i forhold til den almindelige størrelse på lejligheder i provinsbyer af Viborgs størrelse (se tabel 6 og 33)?
Voksede Karen op med mere eller mindre plads omkring sig end hendes jævnaldrende (se tabel 6 og 34)?
Sammenlign tallene i tabel 34 med de forhold, du selv, dine klassekammerater og din omgangskreds bor under. Beskriv, hvordan dit hjem skulle være indrettet, hvis det faldt ind under Danmarks Statistiks definition af “overbefolket” fra 1925.
Karen begynder på katedralskolens yngste årgang – 1911
I 1911 består Karen optagelsesprøven til Viborg Katedralskole. Skolen er ikke blot et gymnasium, men også mellemskole. Her kan man begynde som 11-årig i det, der svarer til nutidens sjette klasse. Hvis Karen også kommer i gymnasiet, kan hun altså se frem til syv år på Katedralskolen.
Den store dag: optagelsesprøvedagen
på Viborg Katedralskole. Forældre og
elever venter på at komme til. Foto i
Lokalhistorisk Arkiv, Viborg
Kig i “Årsskrift 1912”
Af timeplanen (side 34) fremgår det, hvilke fag der blev undervist i på de forskellige årgange – og i hvor mange timer om ugen.
a) Hvilke fag havde Karen i 1. mellem?
b) Hvad havde hun flest timer i?
c) Sammenlign dit eget skema med timeplanen for det, der svarer til din årgang. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem dengang og nu – hvilke fag er der på skemaet, hvor meget fylder de, og hvad arbejder man med i timerne?
d) Hvorfor mon nogle fag kun var for drenge og andre kun for piger?
Årsskrift 1912
I 1900 dikterede Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at førstelæreren fra 1901 skulle føre en bog med et mangeartet formål: Regnskabsmæssige og faglige formål som undervisningsplaner og det undervisningsmateriale skolen brugte samt administrative formål som timefordeling og personaleoplysninger.
Da embedsbøgerne er så forskellige, er der også stor forskel på, hvad de kan bruges til.
Læs temaet “Skolegang”
e) Hvad var forskellen mellem at gå i skole i byen og på landet i Karens barndom?
f) Hvad var mellemskolen?
g) Overvej, hvordan Karens skolegang havde set ud, hvis hun var vokset op på landet – i for eksempel en præstefamilie, hvor der var tradition for at uddanne sig.
Grundlaget for skolegangen omkring 1900 byggede på en lov fra 1814. Med den var indført 7 års undervisningspligt. Børn skulle altså gå mindst 7 år i (folke-)skole.
I 1903 blev den såkaldte mellemskole indført. Formålet var at lette overgangen fra folkeskole til gymnasium. Mellemskolen omfattede 6.-9. klassetrin og blev kaldt 1., 2., 3. og 4. Mellem.
Mellemskole og gymnasium fandtes kun i byerne, og skulle et barn fortsætte sin skolegang efter det 7. skoleår, måtte det foregå i byen. Det krævede enten, at man var ekstra dygtig – eller at ens forældre havde råd til at betale opholdet i byen.
Derfor var det også undtagelsen, at børn på landet fik mere end 7 års skolegang.
Af hele årgang 1900 blev 3 % student i 1918. 3/4 af studenterne var drenge, 1/4 piger.
Læs temaet ”Skolegang”
h) Hvilket klassetrin ville Peter have gået på i 1914, hvis han havde boet på landet? Hvorfor?
Grundlaget for skolegangen omkring 1900 byggede på en lov fra 1814. Med den var indført 7 års undervisningspligt. Børn skulle altså gå mindst 7 år i (folke-)skole.
I 1903 blev den såkaldte mellemskole indført. Formålet var at lette overgangen fra folkeskole til gymnasium. Mellemskolen omfattede 6.-9. klassetrin og blev kaldt 1., 2., 3. og 4. Mellem.
Mellemskole og gymnasium fandtes kun i byerne, og skulle et barn fortsætte sin skolegang efter det 7. skoleår, måtte det foregå i byen. Det krævede enten, at man var ekstra dygtig – eller at ens forældre havde råd til at betale opholdet i byen.
Derfor var det også undtagelsen, at børn på landet fik mere end 7 års skolegang.
Af hele årgang 1900 blev 3 % student i 1918. 3/4 af studenterne var drenge, 1/4 piger.
Rektor Olsen, Karens far
Karens far, rektor Olsen, er via sin stilling og sin personlighed en person, som gør indtryk på mange af Katedralskolens elever. En af eleverne, Frits Schjøtt, fortæller i 1962 om rektor Olsen.
Rektor Olsen med langpibe i
lænestolen – men uden
Statstidende. Foto i
Lokalhistoriske Arkiv, Viborg
Kig i “Erindringer 1962”
Du kan eventuelt nøjes med at læse frem til første stjerne – lige efter portrættet af rektor Olsen – samt artiklens allersidste afsnit.
a) Hvad står der om rektor Olsens udseende? Sammenhold med fotografiet af ham ovenfor.
b) Hvordan beskrives han som person?
c) Tror du, alle Frits Schjøtts klassekammerater har samme billede af rektor som han? Nævn nogle eksempler, hvor de kan have været uenige.
d) Overvej, hvordan det var for Karen både at være rektor Olsens elev og datter.
Erindringer 1962
Erindringer er personers gengivelse typisk af begivenheder, som de mere eller mindre selv har oplevet.
Dagligdag på Katedralskolen – 1912
Elever er skolernes råstof. Derfor gør skolerne sig store anstrengelser for at holde styr på deres elever i dagligdagen.
Det gælder også Viborg Katedralskole i begyndelsen af 1900-tallet. Her føres der såkaldte “dagbøger” for hver enkelt klasse.
Kig i “Skoledagbog 1912”
a) Hvilke begivenheder blev der skrevet noget om?
b) Hvem var det, der skrev i dagbogen?
Skoledagbog 1912
Læsevenlig udgave
I dag ville vi kalde skoledagbogen for en forsømmelsesprotokol.
Lærerne skulle dagligt føre tilsyn med, om eleverne mødte op, som de skulle. Hvis de ikke gjorde det, skulle læreren anføre, om eleven havde en lovlig grund til forsømmelsen, eller det var pjæk. Mange skoledagbøger blev ført skematisk, så de var nemme at overskue. Andre blev ført i fritekstform, og det gav læreren rum til nogle gange at skrive oplysninger om elever, der ikke blot handlede om tilstedeværelse, sygdom eller pjæk.
Kig i "Erindringer 1962"
c) Hvordan foregik det ifølge avisartiklen, når dagbogen blev ført? Sammenlign med dagbogens indhold og overvej, om det altid var sådan, det foregik?
Erindringer 1962
Erindringer er personers gengivelse typisk af begivenheder, som de mere eller mindre selv har oplevet.
Udforsk…
I første spalte på avisartiklens anden side – lige over annoncen “Berømte malerier kidnappet” – citeres rektor Olsen (“-Aarle og silde…”). Læs citatet og det efterfølgende afsnit hen til stjernen.
Hvilken læringskultur stod rektor Olsen for? Sammenlign den læringskultur med den, som du selv er vokset op i, og som er fremherskende på din skole.
Studentereksamen – 1918
Efter sin mellemskoleeksamen fortsætter Karen i Katedralskolens gymnasieklasser. Her vælger hun den nyoprettede nysproglige linje, hvor man lærer de moderne sprog (engelsk, tysk og fransk). Tidligere fandtes på skolen kun den klassisk-sproglige (latin og oldgræsk) og den naturvidenskabelige linje.
Alle Katedralskolens elever i gården, foråret
1918 – året, hvor Karen bliver student.
Foto i Lokalhistorisk Arkiv, Viborg
Kig i “Matrikel 1911-1918”
Heri får du at vide, hvilken skole Karen gik på, før hun begyndte i mellemskolen på Katedralskolen som 11-årig.
a) Hvad er det for en skole? Undersøg via nettet og fortæl om den.
b) Hvordan klarer Karen sig gennem sin tid på skolen (6 er den højeste karakter, 0 den laveste)?
Matrikel 1911-1918
Læsevenlig udgave
En ‘matrikel’ er et gammelt ord for ‘elevfortegnelse’. I matriklerne indføres lister over skolens elever, så den har styr på, hvem der går der. Det er nødvendigt at hensyn til den daglige administration. Elever er jo skolens råmateriale.
I matriklerne/elevfortegnelserne findes som oftest oplysninger om elevens navn, alder og forældre, så man kan identificere den enkelte elev. Tit er der også oplysninger om elevens forløb på skolen, ligesom der for højere skoler kan være oplysninger om, hvor eleven tidligere har gået i skole.
Kig i “Eksamensprotokol 1918”
c) Hvordan klarede Karen sig til studentereksamen sammenlignet med hendes klassekammerater?
d) Kig på de elever i klassen, der klarede sig dårligst, og dem, der klarede sig bedst. Kan en del af årsagen til deres resultater forklares med deres sociale baggrund?
Eksamensprotokol 1918
Læsevenlig udgave
Eksamensprotokoller indeholder oplysninger om, hvordan det er gået den enkelte elev til de forskellige typer af eksamener, som vedkommende har været til. Protokollerne blev udfærdiget for såvel mellem- og real- som for gymnasieskolerne.
Eksamensprotokollerne er ofte den letteste indgang til at se en samlet oversigt over, hvordan skoleforløbet – i præstationsmæssig sammenhæng – tegnede sig for den enkelte elev.
Udforsk…
Som det fremgår af temateksten om skolegang, blev ca. 3% af de unge, der blev født i Danmark i år 1900, sidenhen studenter. Læs Danmarks Statistiks temaside om social arv og uddannelse.
Overvej – med eksamensprotokollen fra 1918 som eksempel – forældrenes betydning for børnenes uddannelse for 100 år siden og sammenlign den med betydningen nu om dage. Hvilke andre faktorer kan have indflydelse på, hvordan unge mennesker klarer sig uddannelsesmæssigt?
Karen flytter hjemmefra og uddanner sig
Efter sin studentereksamen skal Karen finde ud af, hvad hun vil fremover. Valget falder på en uddannelse som bibliotekar – måske inspireret af den omfattende og meget gamle bogsamling på Viborg Katedralskole?
Karen, forrest, på arbejde på Frederiksberg
Bibliotek 1934. Foto i Frederiksberg
Stadsarkiv, Frederiksberg
Kig i “Elevfortegnelse 1920-1921”
a) Beskriv den årgang, som Karen går på skolen sammen med. Du kan komme ind på hendes medstuderendes køn, uddannelsesmæssige baggrund og erfaring med biblioteksarbejde.
Elevfortegnelse 1920-1921
En ‘matrikel’ er et gammelt ord for ‘elevfortegnelse’. I matriklerne indføres lister over skolens elever, så den har styr på, hvem der går der. Det er nødvendigt at hensyn til den daglige administration. Elever er jo skolens råmateriale.
I matriklerne/elevfortegnelserne findes som oftest oplysninger om elevens navn, alder og forældre, så man kan identificere den enkelte elev. Tit er der også oplysninger om elevens forløb på skolen, ligesom der for højere skoler kan være oplysninger om, hvor eleven tidligere har gået i skole.
Kig i “Den danske Bibliotekarstand”
b) Karen står under efternavnet Pullich. Fortæl hvordan Karens arbejdsliv formede sig.
c) Sammenhold de to kilder og prøv at regne ud, hvor lang tid Karens uddannelse til bibliotekar tog.
Den danske Bibliotekarstand
Udforsk…
Læs artiklen “Folkebibliotekerne i Danmark” (indtil ”Folkebiblioteket efter årtusindeskiftet”).
Statens Biblioteksskole bliver oprettet i 1920 – det år hvor Karen påbegyndte bibliotekaruddannelsen netop her. Samme år kom der en bibliotekslov. Hvor befandt bibliotekerne sig henne i deres udvikling, dengang Karen trådte ind i den verden? Hvilken udvikling er der siden sket?
Hvad skete der med erhvervet “bibliotekar” i årtierne omkring Karens indtræden i faget? Er det en udvikling, som kendes fra andre erhverv?
Ægteskab 1925
I 1925 bliver Karen gift på Frederiksberg Rådhus med sin mand gennem de næste mange år. Vielsen bliver registreret i den kommunale ægteskabsbog.
Frederiksberg Rådhus, hvor Karen blev gift i
1925. Foto i Frederiksberg Stadsarkiv,
Frederiksberg
Kig i “Ægteskabsbog 1925”
a) Hvad får du at vide om brudeparret – Hvor gamle var de, hvad levede de af og hvor boede de?
b) Hvorfor boede de ikke sammen?
c) Læg mærke til, hvad der står i ægteskabsbogen om Karens “Livsstilling”. Passer dette med, hvad du fik at vide om hendes liv i det forrige livsafsnit? Overvej, hvad der kan være årsag til, at Karens livsstilling angives, som den gør.
Ægteskabsbog 1925
Læsevenlig udgave
I ægteskabsbøgerne registreres de borgerlige vielser på samme måde, som de kirkelige vielser registreres i kirkebøgerne. De to typer af arkivalier supplerer altså hinanden.
Muligheden for at blive borgerligt viet af en ikke-religiøs myndighed blev indført i 1851, men det var først i 1923, man frit kunne vælge den borgerlige vielse frem for den kirkelige. Herefter blev langt flere end tidligere borgerligt viet.
Læs temaet “Borgerlige ægteskaber”
d) Hvordan har borgerlige ægteskaber udviklet sig gennem tiden?
e) Hvilke grunde kunne der være til at blive borgerligt viet i 1925?
f) Hvilke grunde er der i dag til at blive henholdsvis kirkeligt og borgerligt viet?
I 1849 blev der med grundloven indført fuld religionsfrihed i Danmark. Ikke desto mindre kunne man stadig kun blive gift af en præst. Hvis man ville giftes, måtte man altså omkring folkekirken. Denne skævhed rettede man op på i 1851, hvor det blev muligt at blive borgerligt viet af en ikke-religiøs myndighed, hvis man havde særlige grunde til det – f.eks. hvis man ikke var medlem af folkekirken.
Det var langt de fleste, så det var i de følgende mange år meget få, der blev borgerligt viet. Men i 1923 kom der en ny lov, der gjorde det muligt for at alle frit at vælge den borgerlige vielse, og det betød en vældig stigning i antallet af borgerlige vielser.
Karens historie
Du skal nu skrive Karens historie ved hjælp af spørgsmålene her på siden. Brug dine notater fra arbejdet med kilderne, mens du skriver, og genlæs kilden, når du har behov for dét. For at beskrive Karens liv vil du også nogle gange blive nødt til at gætte. Der er mange ting, vi ikke har kilder til og derfor aldrig kan få at vide. Hvor meget legede et barn f.eks. med sine søskende?
Det er ok at gætte – det bliver uddannede historikere også nødt til – det vigtige er bare, at du hver gang begrunder dine gæt i noget, du faktisk ved fra kilderne. Man må nemlig gerne gætte “med kilderne”, men ikke “imod kilderne”. Hvis kilderne f.eks. viser, at et barn arbejdede fra 14 til 18 hver eftermiddag efter skole, vil dette være at digte med kilden: “Han legede ikke så meget med sine søskende, fordi han var nødt til at arbejde ved siden af skolen”, mens dette vil være at digte imod kilden: “Han elskede sine mindre søskende og legede med dem hver dag efter skole”. Men husk – det er også i orden at skrive f.eks.: “Man kan ikke vide noget om, hvor meget han legede med sine søskende”, hvis du slet ikke kan finde noget spor i kilderne.
Inden du går i gang, skal du kigge billederne i de forskellige livsafsnit igennem. Måske er der noget, du kan støtte dig til, eller noget, du direkte kan bruge som kilde til Karens barndom eller ungdom. Husk også på muligheden for at læse temateksterne igen. De siger noget om rammerne for barnet og dets historie.
God fornøjelse!
Foto i privateje.
I modsætning til sin mor fik Karen en uddannelse, og hun fik også en erhvervsmæssig karriere: hun uddannede sig til bibliotekar og i 1924 blev hun ansat på Frederiksberg Bibliotek, hvor hun tilbragte resten af sit arbejdsliv – og sluttede som overbibliotekar. Hun blev i 1925 gift med arkitekt Tage Erik Pullich, som hun fik en søn med, og hun nåede også at få børnebørn, inden hun døde i 1978.
Spørgsmål til Karens historie
Karens fødsel
Hvem er Karens forældre og faddere? Hvordan har faren og moren det i den første tid med Karen? Er der andre omkring hende end forældrene – hvem?
Hjemmet 1901
Hvor bor Karen og hvem bor i huset ud over hendes familie? Er der nogen andre børn at lege med? Er der også børn, hun ikke leger med?
Hjemmets økonomi i Karens barndom
Hvad betyder det for Karens liv, at hendes far bliver rektor, da hun er 8 år? Hvordan har hun det med ham?
Katedralskolen – hjem og skole
Hvordan er det hjem, Karens familie bor i på skolen? Hvordan så hendes værelse ud? Hvor i huset var hun i løbet af dagen, og hvor meget tænkte hun over, at hun boede på en skole? Var hun glad for at møde eleverne på skolen, eller prøvede hun at undgå dem? Hvem er hendes søskende, og hvordan har hun det med dem?
Karen begynder på katedralskolens yngste årgang i 1911
Hvordan er det for Karen at begynde på den skole, hvor hun selv bor? Hvad var hendes yndlings- og hadefag? Fortæl, hvad hun lavede i en helt almindelig dansktime.
Rektor Olsen, Karens far
Hvordan havde Karen det som ung med sin far, og hvordan var det for hende at bo på en skole, hvor hendes far var rektor?
Dagligdag på skolen 1912
Fortæl om en helt almindelig dag i Karens liv. Hvem er hendes bedste venner? Hvad laver hun i sin fritid? Hvordan forløber skoledagen? Hvad er det bedste og det værste på dagen ifølge Karen?
Fortæl hvordan Karens familie klarer sig økonomisk før og under Første Verdenskrig. Hvad ved Karen om krigen, og hvad tænker hun om den?
Studentereksamen 1918
Hvorfor vælger Karen den nysproglige linje? Hvad siger hendes far til det? Hvordan klarer hun sig i gymnasiet, og hvordan har hun det i klassen? Er hendes forældre stolte af hende? Hvor er Karen, når hun tager væk fra skolen?
Karen flytter hjemmefra og uddanner sig
Hvornår og hvorfor flytter Karen hjemmefra? Hvor kommer hun til at bo, og hvad laver hun i dagens løb?
Ægteskab 1925
Fortæl, hvordan Karen møder sin mand, og hvem han er. Hvorfor bor de ikke sammen, da de bliver gift? Hvorfor vælger de at blive borgerligt viet frem for kirkeligt?
Afslutning
Hvordan går det Karen videre i livet?
