Aargang 0
Karen
Hvilken vej vælger rektors datter?
Karen bliver født som datter af en gymnasielærer – senere rektor – på Katedralskolen i embedsmandsbyen Viborg. Da hun bliver født, er det ikke mange år siden, de første kvinder har fået lov at tage studentereksamen. Selv for piger fra veluddannede hjem er det endnu langt fra nogen selvfølge at få en formel uddannelse.
Følg med i Karens liv og se, hvilke valg hun tager.
Peters fødsel
Peter kommer til verden på Frederiksberg Fødehjem. I kirkebogen får du det første indblik i Peters familieforhold.
Frederiksberg Fødehjem blev oprettet
i 1896 som et sted, hvor ubemidlede kvinder
kunne modtage fødselshjælp. Manden bag var
professor Frantz Howitz, hvorfor stedet også
blev kaldt Howitz’ Fødehjem. Her ses patientstuen
omkring år 1900. Foto i Frederiksberg Stadsarkiv
Kig i "Kirkebog 1900"
a) Hvem var Peters forældre og faddere, hvilke erhverv havde de, og hvor boede de?
b) Hvilken stilling indtog en prokurist i et firma? Prøv f.eks. at google ordet, hvis du ikke ved det.
Kirkebog 1900
Læsevenlig udgave
Kirkebøgerne er en vigtig kildetype, når der skal laves undersøgelser om den danske befolkning. Her findes samtlige fødsler, konfirmationer, vielser og dødsfald, for fødslernes vedkommende uanset om man er medlem af folkekirken eller ej.
Læs temaet "Socialklasser i byen"
c) Hvilket socialt udgangspunkt havde Peter?
I byerne var fire grupper: arbejdsgivere, funktionærer, arbejdere og offentligt ansatte. Der var store forskelle mellem grupperne, men også inden for hver gruppe var der forskel på ‘høj og lav’, både når det gjaldt indtjening og anseelse.
Arbejdsgiverne omfattede den rige industrimagnat og den lille håndværksmester. Funktionærerne var en voksende gruppe. Det var en følge af industrialisering og urbanisering. Større virksomheder fordrede mellemledere af alle slags – og med stor forskel i indtjening.
De offentligt ansatte strakte fra den laveste kontorist til kontorchefen i departementet.
Det store skel i arbejderklassen bestod mellem faglærte og ufaglærte arbejdere. De faglærte havde med stærke fagforeninger i ryggen tilkæmpet sig tålelige lønforhold, mens de ufaglærte haltede bagefter.
Kvinderne var ofte ufaglærte i industrien og generelt ringere betalte end mændene.
Nederst i hierarkiet var fattighjælpsmodtagere. Der kunne i princippet alle havne – som følge af sygdom, forsørgers død eller arbejdsløshed.
Læs mere om socialklasserne i byerne
Hjemmet
Kirkebogen afslører, at familien ved Peters fødsel bor på Sortedamsgade nr. 9, 4. sal. Her finder vi også familien i 1901.
På den anden side af Dronning Louises bro følger Sortedamsgade søerne. Var det mon en eksklusiv adresse i 1901? Foto i Københavns Museum
Kig i "Folketælling 1901"
a) Hvem var ejendommens beboere, og hvad arbejdede de med hver især?
b) Er der noget, de har til fælles?
c) Var de mon rige eller fattige?
d) Kilden fortæller om forskellige ting, der skete for Peters mor og far i årstallet 1899. Hvilke? Hvorfor mon de flyttede til Sortedamsgade dette år?
Folketælling 1901
Læsevenlig udgave
Sammen med kirkebøgerne er folketællingerne et vigtigt redskab, når der skal laves undersøgelser af den brede danske befolkning. Da de ikke blot er optællinger, men en registrering af alle danskere på en bestemt dag med ca. 10 års mellemrum, er folketællingerne en uvurderlig kilder til en lang række forskningsområder, lige fra social mobilitet til slægtsforskning.
Familien
Familien Bang flytter lidt rundt i København. Fælles for adresserne er, at det er herskabslejligheder rigt udstyret med de nyeste teknologiske vidundere som elektrisk lys, telefon og sågar en fonograf – en tidlig udgave af en grammofon.
I 1911 bor familien på Adolphsensgade 2, 2. sal (eller gør de?). Herfra flytter de til Østerbrogade 138 (også benævnt Strandboulevarden 151) og i 1916 er de på adressen Carl Johansgade 1.
Kig i “Folketælling 1911” og “Folketælling 1916”
a) Hvem var det egentlig, der boede i forhuset, 2.sal i 1911? Hvor var moren? Og hvor mon Peter var?
b) Hvordan så husstanden ud i 1916?
c) Hvor arbejdede Peters far i 1911, og hvordan kom han på arbejde?
d) Find ruten fra hans hjem i 1911 på en korttjeneste og lav et streetview af arbejdspladsens adresse. Hvad ligger der i dag? Hvilke ændringer er der mon sket siden 1911?
e) I 1916 indeholder folketællingen også oplysninger om lønnen. Hvad tjente Peter far? Sammenlign hans løn med de andres i ejendommen: Hvad tjente bagermesteren, montøren, overretssagføreren osv.?
Vurderingsfortegnelse 1904
Læsevenlig udgave
Vurderingsfortegnelse 1904
Læsevenlig udgave
Sammen med kirkebøgerne er folketællingerne et vigtigt redskab, når der skal laves undersøgelser af den brede danske befolkning. Da de ikke blot er optællinger, men en registrering af alle danskere på en bestemt dag med ca. 10 års mellemrum, er folketællingerne en uvurderlig kilder til en lang række forskningsområder, lige fra social mobilitet til slægtsforskning.
Læs temaet ”Vareknaphed og prisstigninger”
f) Hvilke årsager kan der være til den store forskel i indkomst blandt beboerne i ejendommen Carl Johansgade 1?
Danmark var neutral under første verdenskrig. Alligevel mærkede også danskerne til verdenskrigens følger: Der var vareknaphed og dyrtid. Nogle forstod at udnytte vareknaphed og dyrtid til deres egen fordel. Når priserne blev højere og højere, var det en fordel at være sælger. I byerne dukkede såkaldte gullash-baroner op. På landet var nogle tilsvarende gode til at udnytte hastige prisstigninger på f.eks fødevarer og jord og ejendom.
Læs mere om vareknaphed og prisstigninger
Udforsk…
Sammenlign indkomstforholdene i den ejendom, som Peter bor i, med den ejendom, Volmer bor i (se Volmer, barndommen). Illustrer grafisk eller på anden måde forskellene i indkomstforhold år 1916.
Læs evt. temaerne under Demokrati under udvikling: Syndikalisternes svar og uroligheder i 1918.
Vurdér – f.eks. sammen med “Volmer-gruppen” – hvorfor nogle af nutidens politikere, på højre- og venstrefløj, advarer mod tiltag, der skaber øget social ulighed i samfundet. Kan du selv nævne historiske – eller gerne moderne (og gerne også både danske og internationale) – eksempler på, at social ulighed kan skabe uro. Kan det have andre former end social uro?
På kostskole
Alt er ikke rosenrødt i Peters liv. Hverken Peter eller hans mor bor hjemme hos faren i 1911. Moren har et dårligt helbred, og Peter bliver, ligesom sin bror, sendt på kostskole. Som 9-årig kommer han på den nyoprettede kostskole i Nærum. Det er ikke de traditionelle skolefag, der har hans største interesse.
10 årige Peter var blevet sendt på kostskole.
Her et billede af ham, mens der måske læses lektier.
Foto i B&O Mediacenter
Kig i “Brev 1910”
a) Hvad handler brevet om?
b) Fortæller brevet noget om Peters person som 10-årig, i så fald hvad?
c) Hvordan var Peters skrift og sprog i forhold til din skrift og dit sprog som 10-årig?
d) Hvis du havde boet på en kostskole som 10-årig, hvad ville dit brev så have handlet om? Ville det have lignet Peters? Hvorfor/hvorfor ikke?
Brev 1910
Læsevenlig udgave
Et brev er en typisk kildetype. Det kan være det dokument, som en privatperson skriver til en anden. Og det kan være et brev, der skrives fra en offentlig myndighed til en anden myndighed. Eller til eller fra en privatperson.
Breve er tit gode kilder, fordi de som regel er skrevet tæt ved de begivenheder, der bliver beskrevet. Man skal dog stadig være opmærksom på den særlige situation, som brevskriveren har siddet i, når man vurderer brevets kildeværdi.
Hjem igen til mellem- og realskole
Som 14-årig kommer Peter hjem og starter i mellemskolen på privatskolen Østersøgades Gymnasium. Han er nået til 3. mellem, svarende til 8. klassetrin.
Kig i “Embedsbog 1914-1916”
a) Hvordan beskrev rektor Peters indsats i 3. og 4. mellem?
b) Hvorfor gik Peter mon i skole med to yngre elever i 4. mellem?
c) Hvilke forskelle og ligheder er der mellem Peters skema og et skema fra en 8.-9. klasse i dag?
d) Hvilke forskelle er der på de bøger, Peters klasse skulle læse, og nutidens?
Embedsbog 1904
Læsevenlig udgave
I 1900 dikterede Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at førstelæreren fra 1901 skulle føre en bog med et mangeartet formål: Regnskabsmæssige og faglige formål som undervisningsplaner og det undervisningsmateriale skolen brugte samt administrative formål som timefordeling og personaleoplysninger.
Da embedsbøgerne er så forskellige, er der også stor forskel på, hvad de kan bruges til.
Kig nu i "Eksamensprotokol 1917"
e) Peter får realeksamen i 1917. Karakterskalaen gik fra 0 til 6 med 6 som højeste karakter og med 3 og derunder som dumpekarakterer. I kolonnen “Kvotient”, finder du gennemsnitskarakteren. Hvordan placerede Peter sig i klassen?
f) Hvilke fag var han bedst til?
g) Hvad viser kilden om klassens sammensætning af piger og drenge, og hvorfor tror du fordelingen var sådan?
Eksamensprotokol 1917
Læsevenlig udgave
Eksamensprotokoller indeholder oplysninger om, hvordan det er gået den enkelte elev til de forskellige typer af eksamener, som vedkommende har været til. Protokollerne blev udfærdiget for såvel mellem- og real- som for gymnasieskolerne.
Eksamensprotokollerne er ofte den letteste indgang til at se en samlet oversigt over, hvordan skoleforløbet – i præstationsmæssig sammenhæng – tegnede sig for den enkelte elev.
Læs temaet ”Skolegang”
h) Hvilket klassetrin ville Peter have gået på i 1914, hvis han havde boet på landet? Hvorfor?
Grundlaget for skolegangen omkring 1900 byggede på en lov fra 1814. Med den var indført 7 års undervisningspligt. Børn skulle altså gå mindst 7 år i (folke-)skole.
I 1903 blev den såkaldte mellemskole indført. Formålet var at lette overgangen fra folkeskole til gymnasium. Mellemskolen omfattede 6.-9. klassetrin og blev kaldt 1., 2., 3. og 4. Mellem.
Mellemskole og gymnasium fandtes kun i byerne, og skulle et barn fortsætte sin skolegang efter det 7. skoleår, måtte det foregå i byen. Det krævede enten, at man var ekstra dygtig – eller at ens forældre havde råd til at betale opholdet i byen.
Derfor var det også undtagelsen, at børn på landet fik mere end 7 års skolegang.
Af hele årgang 1900 blev 3 % student i 1918. 3/4 af studenterne var drenge, 1/4 piger.
Udforsk…
Forestil dig, at du gennemgik samtlige af rektors embedsbøger for Østersøgades Gymnasium for perioden 1910-1918. Hvilke historiske undersøgelser kunne man foretage på baggrund af de oplysninger, som denne kilde indeholder?
Uddannelse
Peter er fra barnsben glad for mekanik, og han har blik for elektricitetens mange anvendelsesmuligheder. Efter skolen kommer han i smedelære og får sit smedebevis. Hans ambitioner er dog ikke blevet indfriet. En af de nye uddannelser i 1900-tallet frister ham. Og i 1924 er det tid til eksamen på Aarhus teknikum.
Kig i "Eksamensprotokol 1924" og "Karakterskalaer siden 1788"
a) Hvilken karakter svarer Peters eksamensgennemsnit ca. til efter den skala, som vi anvender i dag, se evt. Undervisningsministeriets side om bl.a. 7-trins-skalaen
Bemærk: Aarhus Teknikum anvendte ikke den gængse skala, når et “ug” skulle omsættes til et tal. Her blev ug omsat til 7, og ikke til 8 som efter den officielle tabel (1919). Det betyder, at man til Peters gennemsnit skal lægge 1 for at få den “rigtige” værdi.
Eksamensprotokol 1924
Læsevenlig udgave
Karakterskalaer siden 1788
Eksamensprotokollerne blev ført efter de samme retningslinjer som omtalt for mellemskolen, realskolen og gymnasiet – se evt. beskrivelsen for Eksamensprotokol.
Læs temaet "Tekniske uddannelser"
b) Hvordan vil du karakterisere Peters uddannelse på Aarhus Teknikum? Traditionel eller moderne?
c) Hvilken indflydelse havde industrialiseringen på Peters karrierevalg? Hvad var han mon blevet til, hvis han var født 50 år tidligere?
d) Hvilken indflydelse havde hans forældres baggrund og status i samfundet?
e) Hvordan var det mon gået ham, hvis han havde været barn i en fattig familie i byen? på landet?
Allerede siden 1829 havde det været muligt at uddanne sig til civilingeniør på Danmarks Polytekniske Højskole – i dag Danmarks Tekniske Universitet. Civilingeniørerne var dog få og kom primært til at spille en rolle inden for forskning.
Tekniske skoler tilbød teoretisk undervisning til håndværkere, og vandt stærkt frem fra midten af 1800-tallet. Undervisningen betød et vigtigt kvalitativt løft af håndværksfagene.
Det var dog ikke helt nok. Omkring år 1900 havde man brug for folk, der kunne matche industriens voksende krav om ledere og mellemledere.
I 1905 så Odense Tekniske Skoles Maskinbygnings-Teknikum dagens lys. Her kunne håndværkere med svendebrev og praktisk erfaring videreuddanne sig. Efter Odense fulgte Århus elektroteknikum i 1915 og et bygningsteknikum i Horsens i 1915, Københavns elektroteknikum fra 1922, Helsingør Skibsbygningsteknikum fra 1933, husbygningsteknikum i Ålborg fra 1935. Teknika havde således fået hjemme i landets mest udprægede industribyer.
På dannelsesrejse
Ligesom mange andre fremadstormende ingeniører tager Peter efter sin eksamen på dannelsesrejse til USA. Det er mod USA, man retter blikket, når det gælder ny teknologi og nyorganisering af arbejdsprocesser.
Allerede inden rejsen til USA var det teknikken,
der havde Peters interesse. Selv ikke da han i 1923
var i sommerhus med familien, kunne han lade de
tekniske eksperimenter ligge. Foto i B&O Mediacenter
Kig i "Brev 1925"
a) Hvad var det, Peter bad sin far om?
b) Hvorfor havde han så travlt med “selv at komme i gang”?
c) Hvad fortæller brevet dig om Peters personlighed?
Brev 1925
Et brev er en typisk kildetype. Det kan være det dokument, som en privatperson skriver til en anden. Og det kan være et brev, der skrives fra en offentlig myndighed til en anden myndighed. Eller til eller fra en privatperson.
Breve er tit gode kilder, fordi de som regel er skrevet tæt ved de begivenheder, der bliver beskrevet. Man skal dog stadig være opmærksom på den særlige situation, som brevskriveren har siddet i, når man vurderer brevets kildeværdi.
Læs temaet ”Elektricitetens århundrede”
d) Hvordan kan man forklare, at der skete et boom i elproduktionen netop i Peters ungdom?
e) Blandt de opfindelser der kræver elektricitet: Hvilke har haft størst betydning for den måde, verden ser ud i dag?
f) I 1925 var radio kun for de få, men 15 år senere, i 1940, var der en radio i 80 % af alle danske hjem. Hvordan tror du Peter i 1925 forestillede sig, at radioens udbredelse ville gå?
Omkring år 1900 var el stadig kun for de få, uanset om det gjaldt belysning, transport eller kraft til håndværk og industri, men pionertiden var ved at være omme. Industrialiseringen omkring år 1900 bar præg af introduktionen af ny teknologi – væsentligst baseret på anvendelsen af elektricitet.
Hjem til Danmark
Helt i tråd med intentionerne bag sin uddannelse vil den unge teknikumingeniør nu selv påtage sig en selvstændig og overordnet stilling inden for den elektrotekniske industri. Men hvordan kommer han videre?
Kig nærmere på “Aktie 1926”
a) Hvordan skaffede Peter kapital til det firma, han var med til at grundlægge?
b) Hvad var firmaets navn?
c) Hvad hed kompagnonen (hans navn står til venstre for Peters)?
Aktie 1926
En aktie er en andel af en virksomhed. At udstede andele og sælge disse andele eller aktier er en måde at skaffe penge til en virksomhed.
Kig i “Eksamensprotokol 1924”
d) Find oplysninger om kompagnonen. Hvor stammede han fra?
e) Slå stedet op på www.denstoredanske.dk. Hvorfor tror du, at det netop var her, de i 1925 grundlagde deres firma?
Eksamensprotokol 1924
Læsevenlig udgave
Eksamensprotokollerne blev ført efter de samme retningslinjer som omtalt for mellemskolen, realskolen og gymnasiet – se evt. beskrivelsen for Eksamensprotokol.
Ekspansion
Allerede i 1927 er pladsen på deres virksomhed for trang. Den har nu ca. 30 medarbejdere. Peter og Svend ønsker at udvide ved at bygge en ny fabrik.
At pladsen var trang var der ingen tvivl om. Her
er det loftet på Quistrup i 1925, hvor Peter og Svend
havde deres første værksted. Peter betjener maskinen
længst til højre. Foto i B&O Mediacenter
Kig i ”Realregister 1927”
a) Hvor købte Peter og Svend jord og hvem købte de den af?
b) Hvor lang tid gik der, før de købte jord igen, og hvor meget sådan cirka i forhold til det første køb?
c) Hvad siger denne udvikling om virksomhedens succes?
Realregister 1927
Læsevenlig udgave
I realregistrene finder man – gård for gård og hus for hus – de handler og andre tinglysninger, der er sket på hver enkelt ejendom. Realregistrene var indtil 1927 grundstammen i den registrering af ejendomsoplysninger og tinglysninger, der fandt sted.
Registrene er søgemiddel til skøde- og panteprotokollerne, som indeholder den fulde ordlyd af handler og andre aftaler.
Markedsføring og konkurrence
Peter og Svend er optaget af at få deres ideer ført ud i livet, men markedsføring og design ligger dem heller ikke fjernt.
Når der kommer nye forbrugsvarer på markedet, støder de ofte sammen med eksisterende produkter, og der opstår en skærpet konkurrence.
Kig på “B & O produkter” (1926 – 1934)
a) Hvilken udvikling var der i produkternes design? Lav en søgning på Bang og Olufsen og deres design. Giv et lille rids af designets udvikling frem til i dag.
b) Spillede Peter og/eller Svend selv en rolle i denne udvikling?
B&O-produkter
Kig på “Annoncer 1928”
c) Hvilke to firmaer udkæmpede annoncekrig? Lav en søgning og se, om du kan finde noget om, hvordan det gik den konkurrerende virksomhed.
d) Hvad var det, de var uenige om – i forhold til hvad den bedste type radio er?
e) Hvilke virkemidler benyttede de sig hver især af for at fremme deres produkt? Er der nutidige virksomheder, som benytter sig af samme virkemidler?
f) Hvilke befolkningsgrupper henvendte reklamerne sig til?
g) Hvilken producent fik ret – hvilken af radiotyperne blev den mest almindelige?
Annoncer 1928
Repræsenterer umiddelbart meget af det, man søger at undgå ved en kilde…
Udforsk…
Vurder B&O-designet i forhold til udviklingen i dansk design generelt.
Kan man sige, at B&O-designet var i tråd med kulturradikale strømninger i mellemkrigstiden? Hvis ja, på hvilken måde?
Virksomheden
Peter Bang udfylder i 1935 et spørgeskema om virksomheden og returnerer det til Danmarks Statistik.
Fra 1925, hvor værkstedet var på loftet på Quistrup, og så frem til 1938, hvor dette foto er fra, udviklede virksomheden sig meget, både i form af produkter, men også i omfanget af produktion. Foto i B&O Mediacenter
Kig i “Erhvervstælling 1935”
a) Hvem var ansat i virksomheden?
b) Hvordan var fordelingen mellem kvinder og mænd, og hvilke opgaver havde de hver især?
c) Hvordan kan denne fordeling forklares? Måske kan det være en hjælp at læse temaet om skolegang.
Erhvervstælling 1935
Det håndskrevne med “oversættelse”
En erhvervstælling er en tilbagevendende registrering af de enkelte virksomheders produktionsforhold, herunder omsætning, maskinel, energiforbrug og arbejdskraft.
Læs temaet om ”Industrialiseringen”
d) Hvordan synes du, B&O levede op til de karakteristika, der er opstillet for industri? Begrund svaret.
e) Hvad kan der siges om industriens produktivitet, når man sammenholder stigningen i antal industriarbejdere fra 1900-1950 med den værdistigning, som fandt sted for industrien i perioden 1900-1950?
Fra midten af 1800-tallet øjnes den udvikling, der omformede Danmark fra et traditionelt, teknisk tilbagestående landbrugsland til et af verdens rigeste og mest moderne samfund.
Omkring år 1900 var industriens udvikling i Danmark stadig i sin vorden, men de teknologiske nybrud, som industrialiseringen allerede havde frembragt, gav dog næring til en stor grad af optimisme ikke mindst blandt en helt ny stand af industriens mænd.
Industri er karakteriseret ved: en fremstillingsvirksomhed med 6 ansatte eller derover, anvender maskiner, der benytter mekanisk kraft, produktionen foregår på en fabrik, og produkterne masseproduceres.
I år 1900 arbejdede godt 90.000 i industrien. I 1950 var tallet 300.000. Værdien af produktionen blev i samme periode mere end syvdoblet.
Industriens bagside var usunde arbejdsforhold, arbejdsulykker og forurening.
Læs mere om industrialiseringen
Udforsk…
Overvej hvorfor virksomheden skulle udfylde skemaer som dem, Peter Bang udfyldte.
Diskuter hvilken betydning septemberforliget 1899 havde for dagligdagen på B&O 1935 – fra henholdsvis et arbejdsgiver- og et arbejderperspektiv.
Samtidens skildring af Peter og Svends indsats
I 1937 blev virksomheden beskrevet af den lokale forfatter, Johannes Buchholtz.
Kig i “Essay 1937”
a) Hvad fortæller kilden om Peter og Svend som mennesker?
b) Hvordan blev deres ide om at producere radioer ifølge kilden modtaget i samtiden?
c) Hvordan beskriver kilden Peter og Svends første radioforsøg. Hvad menes f.eks. med: “Det hele mindede i ikke ringe grad om en altertavle, og det var jo også den nye store radiogud som dyrkedes”?
d) Hvornår er kilden skrevet i forhold til de begivenheder, den skildrer?
e) Hvad fortæller den os om den udvikling, der er sket i den mellemliggende periode?
f) Hvad anser forfatteren som årsagen til virksomhedens succes? Er du enig?
g) Læg mærke til forfatterens forestilling om fremtiden: “Et indbygget vækkeur, som kalder på dig, når der er noget for din smag? Folk vil ha det let. Apparatet skal helst tænke og handle for dem.” Er det gået sådan med udviklingen af elektroniske apparater?
Essay 1937
Se erindringer…
Peters historie
Du skal nu skrive Peters historie ved hjælp af spørgsmålene her på siden. Brug dine notater fra arbejdet med kilderne, mens du skriver, og genlæs kilden, når du har behov for dét. For at beskrive Peters liv vil du også nogle gange blive nødt til at gætte. Der er mange ting, vi ikke har kilder til og derfor aldrig kan få at vide. Hvor meget legede et barn f.eks. med sine søskende?
Det er ok at gætte – det bliver uddannede historikere også nødt til – det vigtige er bare, at du hver gang begrunder dine gæt i noget, du faktisk ved fra kilderne. Man må nemlig gerne gætte “med kilderne”, men ikke “imod kilderne”. Hvis kilderne f.eks. viser, at et barn arbejdede fra 14 til 18 hver eftermiddag efter skole, vil dette være at digte med kilden: “Han legede ikke så meget med sine søskende, fordi han var nødt til at arbejde ved siden af skolen”, mens dette vil være at digte imod kilden: “Han elskede sine mindre søskende og legede med dem hver dag efter skole”. Men husk – det er også i orden at skrive f.eks.: “Man kan ikke vide noget om, hvor meget han legede med sine søskende”, hvis du slet ikke kan finde noget spor i kilderne.
Inden du går i gang, skal du kigge billederne i de forskellige livsafsnit igennem. Måske er der noget, du kan støtte dig til, eller noget, du direkte kan bruge som kilde til Peters barndom eller ungdom. Husk også på muligheden for at læse temateksterne igen. De siger noget om rammerne for barnet og dets historie.
God fornøjelse!
Peter Bang som voksen. Fotoet er et privat portrætfoto, men årstal og fotograf kendes ikke. Det er stillet til rådighed via Struer Museum/Wikimedia Commons
Spørgsmål til Peters historie
Peters fødsel 14. marts 1900
Fortæl om Peters forældre og faddere. Hvilke fællestræk har fadderne? Hvad taler de om, når de mødes?
Hjemmet
Hvordan er Peters hjem indrettet, indtil han er 11? Har han sit eget værelse, og hvordan ser det ud? Hvem bor ellers i bygningen, og er der andre børn at lege med?
Familien
Fortæl om farens arbejde i Illum, og beskriv hans tur på arbejde en morgen gennem byen. Fortæl også om Peters mor i Stubbekøbing. Hvordan har hun det der? Har Peter kontakt til hende?
Kostskolen
Fortæl om Peters liv på kostskolen. Hvordan er det at blive afleveret på skolen første gang som 9-årig? Har han hjemve? Hvordan bor han, og hvad laver han, når han har fri? Hvad synes han om at gå i skole? Hvem er “vi” i det brev han skriver hjem?
Hjem igen til mellem- og realskole
Hvilket fag er hans yndlingsfag, og hvilket bryder han sig mindst om? Hvordan har han det i klassen? Er han glad for at overstå sin eksamen, og hvad laver han i sin fritid?
Uddannelse
Fortæl om Peters tid som smedelærling. Er han glad for at være smed? Hvad forestiller han sig om sin fremtid? Hvordan har hans forældre det med hans karrierevalg? Hvad ved han om første verdenskrig, som raser i Europa? Hvad tænker han om den? Fortæl også, hvorfor han beslutter sig for at læse på teknisk skole, og hvordan han får det der.
Dannelsesrejse
Hvad oplever Peter i USA? Hvem bor han hos? Er det noget i USA, som giver ham de fremtidsplaner, han skriver om i brevet? Fortæl om Peters forhold til sin far på baggrund af brevet. Hvilken fremtid håber Peter på, at hans planer vil føre til?
Hjem til Danmark
Hvordan bliver Peter og Svend venner? Hvad laver de sammen? Hvornår beslutter de at ville lave en virksomhed? Hvordan får de Svends far til at bruge 1000 kr. på virksomhedens første aktie? Hvad tænker Peters forældre om planerne?
Ekspansion
Fortæl om virksomhedens første år. Hvad er Peter og Svends drømme for dens fremtid? Hvordan arbejder de sammen? Hvordan går det med på kun 1 år at blive chefer for 30 ansatte?
Markedsføring og konkurrence
Fortæl, hvordan Svend og Peter udtænker deres reklamer. Hvem køber deres radioer? Hvordan har de det med konkurrenter? Føler de sig truet?
Virksomheden
Fortæl om en almindelig arbejdsdag på fabrikken. Hvilke opgaver har Peter og Svend? Hvor meget tid har de til privatliv ved siden af arbejdet?
Samtidens skildring af Peter og Svends indsats
Hvordan oplever Peter den første gang, det lykkes ham at få stemmer ud af et radioapparat? Finder han det lige så magisk som forfatteren i essayet? Læser Peter essayet i 1937, og hvad synes han i så fald om det?
