Aargang 0
Mette Marie
Et typisk pigeliv på landet?
Den 9. maj år 1900 bliver Mette Marie Gundersen født. Hendes far er husmand ligesom mange andre. Husmænd var folk på landet, som ikke, eller kun lige, havde jord nok til at forsørge sig selv. Derfor måtte de ofte arbejde for andre rigere bønder – og mange måtte leve på grænsen til fattigdom.
Følg Mette Maries opvækst og se, hvordan det går hende.
Mette Maries fødsel
I kirkebogen får vi det første indblik i Mette Maries familieforhold.
Sådan så Brovst Stationsby ud i 1908 –
grusveje ind og ud af byen og landbrugsjord
grænsede helt op til byens huse.
Foto i Lokalhistorisk Arkiv for Brovst og Omegn
Kig i kirkebogen for Brovst Sogn 1900
a) Hvad fortæller kilden om Mette Maries forældre?
b) På hvilken måde skiller indførslen om Mette Marie sig ud fra de øvrige indførsler i kirkebogen?
Kirkebog 1900
Læsevenlig udgave
Kirkebøgerne er en vigtig kildetype, når der skal laves undersøgelser om den danske befolkning. Her findes samtlige fødsler, konfirmationer, vielser og dødsfald, for fødslernes vedkommende uanset om man er medlem af folkekirken eller ej.
Læs temaet "Socialklasser på landet"
c) Hvilket socialt udgangspunkt havde Mette Marie?
På landet var der jordejere og arbejdere. Gruppen af jordejere kan inddeles i de største (godsejere), de større (gårdejere) og de mindste (småbrugene). Den sidste gruppe omfattede både bolsmændene, der af og til kunne gå for at være gårdmand, parcellister og afbyggere, der lige havde så meget jord, at familien kunne leve af det, og husmanden, der ofte måtte supplere sin indtægt ved at tage arbejde for andre, f.eks. gårdejeren eller godsejeren i nabolaget.
Allernederst i hierarkiet var dog arbejderne: landarbejderne, daglejerne og tyendet (tjenestefolkene).
Hjemmet
I 1901 foretages en folketælling. For første gang er Mette Marie med.
Kig i "Folketælling 1901"
a) Hvor boede Mette Marie? Find byen på et kort, hvis du ikke ved, hvor den ligger.
b) Hvor mange søskende havde Mette Marie, og hvor gamle var de?
c) Hvilken trosretning fulgte familien?
d) Er der i folketællingen en forklaring på, hvorfor nogle af rubrikkerne i kirkebogen (“Mette Maries fødsel”) ikke blev udfyldt?
Folketælling 1901
Læsevenlig udgave
Sammen med kirkebøgerne er folketællingerne et vigtigt redskab, når der skal laves undersøgelser af den brede danske befolkning. Da de ikke blot er optællinger, men en registrering af alle danskere på en bestemt dag med ca. 10 års mellemrum, er folketællingerne en uvurderlig kilder til en lang række forskningsområder, lige fra social mobilitet til slægtsforskning.
Læs temaerne "Børnedødelighed og børnefødsler" og "Børns økonomiske betydning"
e) Hvilke årsager kan der være til, at husmænd fik mange børn på det tidspunkt, hvor Mette Marie blev født?
f) Hvilke årsager er der til, at nogen stadig får mange børn i dag?
Børnedødeligheden har tidligere været tårnhøj! I 1700-tallet døde 20-25% af børnene, inden de fyldte et år. Dårlig hygiejne, dårlig kost og en mangelfuld lægevidenskab var årsagerne bag den høje dødelighed. Det ændrede sig fra midten af 1800-tallet med kloakering i byerne og med bedre hygiejne.
Børns arbejdskraft kunne være en vigtig del af livsgrundlaget for en familie omkring år 1900.
I byen arbejdede 40 % af alle drenge i 9-10 årsalderen. De kunne have arbejde som bybude, mælkedrenge – og sågar i fabrikkerne. Først i 1913 blev børns arbejde i fabrikker forbudt.
Pigernes job var typisk at passe mindre søskende. Det gjorde det muligt for moren at gå på arbejde.
På landet arbejdede børn endnu mere. De gik kortere tid i skole og blev sågar undertiden sendt hjemmefra for at arbejde.
50 % af drengene i 9-10 års alderen havde et arbejde.
Dertil kom, at børn skulle sikre én en tålelig alderdom, sørge for husly, mad og brændsel. Folkepension eksisterede ikke, alderdomsforsørgelse var nyt – og kun en meget beskeden ydelse.
Udforsk…
Kan man i Folketællingen 1901 se, om Mette Marie fik mindre søskende? Begrund dit svar.
Kig på forældrenes tilflytningstidspunkt, børnenes fødested og endelig antallet af optalte personer. Hvordan vil du beskrive disse oplysninger?
Familiens husmandssted
Husmandsstanden var den store mellemgruppe i landbosamfundet, men hvor stort var et husmandssted egentlig, og hvor stort var udbyttet fra det?
Kig i “Vurderingsfortegnelse 1904”
a) Beskriv familiens ejendom og sammenlign den med andre husmandssteder. Ejede Mette Maries familie en stor gård?
b) Kig på husmandsstederne i Vurderingsfortegnelsen. Var der en sammenhæng mellem ejendommens areal og dens hartkorn, dvs. det høstudbytte man kunne forvente af ejendommen?
c) Hvad kan være forklaringen på denne sammenhæng eller mangel på samme?
d) Vurder, om husmandsstanden var en ensartet gruppe. Begrund dit svar.
Vurderingsfortegnelse 1904
Læsevenlig udgave
Vurderingsfortegnelser er en fortegnelse over ejendomme, gårde, husmandssteder, huse, i kommunen. Et udvalg har ejendom for ejendom vurdereret, hvor meget ejendommen er værd. Da mange forhold spiller ind på en ejendoms værdi, ikke kun størrelse, men også f.eks. beliggenhed, indeholder fortegnelsen mange oplysninger om ejendommen. Landbrugsjordens areal er vejet op imod, hvor god og frugtbar jorden er. Det sammenfattes i tønder “hartkorn”.
Læs temaet “Socialklasser på landet”
e) Hvilke befolkningsgrupper fandtes på landet i Mette Maries barndom?
f) Hvordan adskilte en husmands arbejdsdag sig fra en gårdejers?
g) Hvilken betydning har det haft for Mette Marie, at hun var husmandsdatter?
h) Hvordan havde hendes liv været anderledes, hvis hun havde været gårdmandsdatter?
På landet var der jordejere og arbejdere. Gruppen af jordejere kan inddeles i de største (godsejere), de større (gårdejere) og de mindste (småbrugene). Den sidste gruppe omfattede både bolsmændene, der af og til kunne gå for at være gårdmand, parcellister og afbyggere, der lige havde så meget jord, at familien kunne leve af det, og husmanden, der ofte måtte supplere sin indtægt ved at tage arbejde for andre, f.eks. gårdejeren eller godsejeren i nabolaget.
Allernederst i hierarkiet var dog arbejderne: landarbejderne, daglejerne og tyendet (tjenestefolkene).
Skolestart
Mette Marie bliver som 7-årig skrevet op til at gå i skole i Brovst Kirkeby Skole, hvor hun starter i den yngste klasse.
Kig i “Indskrivningsbog 1907”
a) Hvad skete der for Mette Marie d. 28. april 1907?
b) Hvornår blev Mette Marie vaccineret, imod hvad, og hvorfor er den information mon taget med i indskrivningsprotokollen?
Indskrivningsbog 1907
Læsevenlig udgave
Som i dag skulle børn førhen også skrives op når de skulle starte i skolen. Det blev gjort i en indskrivningsbog.
Kig i "Embedsbog 1904"
c) Hvilke ferier havde Mette Marie i løbet af året i yngste klasse? Minder det om de ferier, skolebørn har i dag? Hvorfor (ikke)?
d) Hvor lang var Mette Maries skoledag i yngste klasse, og hvorfor var der forskelligt skema for vinterhalvåret og sommerhalvåret?
e) Kig på det, Mette Marie skulle lære i dansk og matematik (regning). Er det mere eller mindre, end du skulle kunne, da du var 7-10 år?
f) Hvad handlede historiefaget om i Mette Maries skoletid, og hvad er forskellene til det historiefag, du kender?
Embedsbog 1904
Læsevenlig udgave
I 1900 dikterede Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at førstelæreren fra 1901 skulle føre en bog med et mangeartet formål: Regnskabsmæssige og faglige formål som undervisningsplaner og det undervisningsmateriale skolen brugte samt administrative formål som timefordeling og personaleoplysninger.
Da embedsbøgerne er så forskellige, er der også stor forskel på, hvad de kan bruges til.
Udforsk…
I indskrivningsbogen til skolen står, at Mette Marie var blevet vaccineret mod kopper (“Kokopper indpodede”). Læs indledningen til artiklen “Forordning om koppevaccination 1810“. Forklar for det første, hvorfor udtrykket “Kokopper indpodede” i indskrivningsprotokollen betyder, at Mette Marie var blevet vaccineret mod kopper.
Undersøg derefter ved at søge på nettet, hvordan nutidens debat om vaccination af børn i Danmark foregår. Hvem er for, og hvem er imod? Hvilke argumenter bruger parterne? Hvorfor kan de ikke blive enige? Er der en tilsvarende (dansk) debat om vaccinationsprogrammer i udviklingslandene?
I den ældste klasse
Da Mette Marie er 10 år, begynder hun i den ældste klasse i skolen.
Når skolen var overstået eller i ferierne, skulle man hjælpe til på gården. Børnene havde pligter og skulle hjælpe, hvor de nu kunne – her er nogle børn med til at grave kartofler op i begyndelsen af 1900-tallet. Foto i Fredensborg Bibliotek
Kig i "Embedsbog 1904"
a) Fortæl om et barns skema i ældste klasse. (Ældste klasse er i embedsbogen markeret med romertal II)
b) Hvilke fag undervistes de ældste børn i, og hvad var fagenes indhold?
c) Fortæller kilden noget om, hvad Mette Marie faktisk har lært i skolen?
Embedsbog 1904
Læsevenlig udgave
I 1900 dikterede Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at førstelæreren fra 1901 skulle føre en bog med et mangeartet formål: Regnskabsmæssige og faglige formål som undervisningsplaner og det undervisningsmateriale skolen brugte samt administrative formål som timefordeling og personaleoplysninger.
Da embedsbøgerne er så forskellige, er der også stor forskel på, hvad de kan bruges til.
Læs temaet "Børns økonomiske betydning"
d) Var der forskel på, hvor meget yngste og ældste klasse gik i skole fra 15. maj til 1. oktober, og hvorfor var der denne forskel?
Børns arbejdskraft kunne være en vigtig del af livsgrundlaget for en familie omkring år 1900.
I byen arbejdede 40 % af alle drenge i 9-10 årsalderen. De kunne have arbejde som bybude, mælkedrenge – og sågar i fabrikkerne. Først i 1913 blev børns arbejde i fabrikker forbudt.
Pigernes job var typisk at passe mindre søskende. Det gjorde det muligt for moren at gå på arbejde.
På landet arbejdede børn endnu mere. De gik kortere tid i skole og blev sågar undertiden sendt hjemmefra for at arbejde.
50 % af drengene i 9-10 års alderen havde et arbejde.
Dertil kom, at børn skulle sikre én en tålelig alderdom, sørge for husly, mad og brændsel. Folkepension eksisterede ikke, alderdomsforsørgelse var nyt – og kun en meget beskeden ydelse.
En sund og rask pige?
Da Mette Marie er 11 år, bliver hun syg, og hun bliver sågar indlagt på sygehuset i en periode.
Liggestuen på Gl. Brovst Sygehus omkring 1910.
Her har Mette Marie sandsynligvis tilbragt mange
timer. Foto i Lokalhistorisk Arkiv for Brovst og Omegn
Kig i "Skoledagbog 1912-1913" hver anden måned og frem
a) Hvad fortæller kilden om, hvornår og hvor længe hun var syg? (Mette Marie bliver her kaldt Marie, hun er nem at finde, hvis man kigger efter tegnet for sygdom (o) i skemaet)
Skoledagbog 1912-1913
I dag ville vi kalde skoledagbogen for en forsømmelsesprotokol.
Lærerne skulle dagligt føre tilsyn med, om eleverne mødte op, som de skulle. Hvis de ikke gjorde det, skulle læreren anføre, om eleven havde en lovlig grund til forsømmelsen, eller det var pjæk. Mange skoledagbøger blev ført skematisk, så de var nemme at overskue. Andre blev ført i fritekstform, og det gav læreren rum til nogle gange at skrive oplysninger om elever, der ikke blot handlede om tilstedeværelse, sygdom eller pjæk.
Kig i "Patientjournal 1912"
b) Hvad fejlede Mette Marie?
c) Hvor længe var hun indlagt?
Patientjournal 1912
Læsevenlig udgave
En patientjournal rummer oplysninger om en patients sygdomme og behandlingsforløb. De kan også indeholde oplysninger om evt. arvelige sygdomme i familien og om patientens opvækst og karakter. For lægen var det vigtige informationer, når årsagen til sygdommen skulle forklares.
Udforsk…
Hvornår kan vi på baggrund af skoledagbogen med sikkerhed sige, at “vores” Mette Marie er tilbage i skolen? Begrund dit svar.
Mette Marie får stemmeret
I 1908 får kvinder stemmeret ved de kommunale valg, men først efter en grundlovsændring i 1915 får landets kvinder mulighed for at stemme til rigsdagsvalg (Rigsdagen er en samlebetegnelse for Folketinget og Landstinget, fordi Danmark har et to-kammersystem indtil 1953).
Mange danskere har allerede længe ønsket stemmeret til kvinderne, og derfor kan grundlovsændringen ses som kulminationen på en lang kamp. Og kampen for at få medindflydelse må fortsætte, for ved det første valg i 1918 bliver kun 3 % af pladserne i Folketinget besat af kvinder. I Landstinget får kvinderne 7 % af pladserne i 1918.
Danske kvinders Valgretstog den 5. juli 1915, hvor over 12.000 kvinder markerede, at de nu havde fået stemmeret. Foto i Det Kongelige Bibliotek
Kig i "Grundloven 1915" (§ 29-39)
a) Hvem havde stemmeret (valgret) i 1915?
b) Hvem havde ikke stemmeret i 1915?
c) Fik Mette Maries mor stemmeret i 1915?
Grundloven 1915
Love opstiller nogle regler for, hvordan regering og folketing ønsker, at befolkningen lever og opfører sig. De beskriver med andre ord ikke virkeligheden, men magthavernes billede af en ideal virkelighed.
Kig i "Rigsdagstidende 1911"
d) Hvor fandt diskussionen mellem Ellinger og Berntsen sted?
e) Hvilke argumenter havde Ellinger for, at kvinder ikke burde have stemmeret i 1915?
f) Hvilke argumenter havde Berntsen for kvinders stemmeret i sit svar til Ellinger?
g) Beskriv med dine egne ord Ellingers syn på kvinder
Rigsdagstidende 1911
Rigsdagstidende udkom årligt fra 1848 til 1952/53. Indholdet er referater af debatter og forhandlinger i både Landsting og Folketing.
Udforsk…
Nu opfattes det som naturligt, at kvinder har stemmeret. Derimod er valgretsalderen jævnligt til diskussion: bør den være lavere?
På Dansk Ungdoms Fællesråds hjemmeside har en række fagfolk og politikere udtalt sig om, hvorfor det kan være en god ide at sænke valgretsalderen til 16 år. Læs også en modstanders indlæg (Benedikte Kiær i Herning Folkeblad): Hvad er argumenterne henholdsvis for og imod?
Første Verdenskrig i Brovst
Første Verdenskrig 1914-1918 udkæmpes i store dele af verden, mens Danmark holder sig neutral. Selv om Danmark ikke er direkte involveret i kamphandlinger, kan befolkningen på flere måder mærke, at det er krigs- og krisetid. Det kan man i Brovst.
Alt var reguleret under krigen, herunder også prisen på korn. Bønderne var meget utilfredse med at skulle sælge deres korn til en maksimalpris, når nu de måske burde kunne få mere. Modstanden fra bønderne har A. Thiess karikeret ved at fremstille dem som en part i skyttegravskrigen. Tegning i Blæksprutten, 1917
Kig i “Amtsnævnssag 1918”
a) Hvad var det, Søren P. Christensen bad Ernæringsrådet i København om?
b) Hvad svarede Ernæringsrådet (svaret findes kun i originaludgaven af kilden)?
c) Hvad krævede Ernæringsrådet af Søren P. Christensen?
Amtsnævnssag 1918
Læsevenlig udgave
Læs temaet “Landbefolkningens vilkår i Danmark”
c) Hvordan blev de danske landmænd påvirket af Første Verdenskrig?
d) Hvordan blev Mette Maries familie påvirket?
e) Hvad fortæller Ernæringsrådets svar om det system, der beskrives i temateksten?
Danmark var neutral under første verdenskrig. Alligevel mærkede også danskerne til verdenskrigens følger: Der var vareknaphed og dyrtid.
For bønderne betød verdenskrigen først og fremmest indskrænkninger i og kontrol af deres hidtidigt så frie erhverv.
Husmænd var da fattige?
Husmandsfamilierne havde ofte kun lige jord til, at familien kunne brødfødes. Mette Maries familie tilhørte husmandsstanden, og nu skal I undersøge, om påstanden nu også passer på hendes familie.
Kig i “Skøde- og panteprotokol 1915”
a) Beskriv ejendommen, som Mette Maries far, Morten Peter Gundersen, købte (du behøver ikke læse teksten, der er markeret med gråt).
Skøde- og panteprotokol 1915
Det var frem til 1927 i skøde- og panteprotokollerne, at aftaler om handler og andet vedrørende brugsforholdene på en ejendom blev indført. Man finder her den fulde ordlyd af aftalen, som parterne er blevet enige om.
Skøde- og panteprotokollerne er ført kronologisk, og kender man ikke datoen for en handel eller aftale, skal man bruge realregistreret først.
Kig i “Skøde- og panteprotokol 1916 og 1918”
b) Beskriv og sammenlign de to handler, som Mette Maries far lavede (du behøver ikke læse teksten markeret med gråt)
c) Brug Danmarks Statistiks prisberegner (link herunder) og undersøg, hvor stor denne fortjeneste er, hvis det var i dag, salget foregik?
d) Kan Mette Maries far kaldes en fattig landarbejder?
Danmarks Statistiks prisberegner (scroll et godt stykke ned på siden)
Det var frem til 1927 i skøde- og panteprotokollerne, at aftaler om handler og andet vedrørende brugsforholdene på en ejendom blev indført. Man finder her den fulde ordlyd af aftalen, som parterne er blevet enige om.
Skøde- og panteprotokollerne er ført kronologisk, og kender man ikke datoen for en handel eller aftale, skal man bruge realregistreret først.
Mette Marie bliver gift
Da Mette Marie er 23 år, står hun foran en ny forandring i sin tilværelse.
Kig i “Ægteskabsbog 1923”
a) Hvem var den mand, Mette Marie blev gift med?
b) Hvad fortæller kilden om Mette Maries beskæftigelse?
Ægteskabsbog 1923
Læsevenlig udgave
I ægteskabsbøgerne registreres de borgerlige vielser på samme måde, som de kirkelige vielser registreres i kirkebøgerne. De to typer af arkivalier supplerer altså hinanden.
Muligheden for at blive borgerligt viet af en ikke-religiøs myndighed blev indført i 1851, men det var først i 1923, man frit kunne vælge den borgerlige vielse frem for den kirkelige. Herefter blev langt flere end tidligere borgerligt viet.
Læs temaet “Borgerlige ægteskaber”
c) Hvilke grunde kan der have været til, at Niels Christian og Mette Marie blev borgerligt viet og ikke kirkeligt?
I 1849 blev der med grundloven indført fuld religionsfrihed i Danmark. Ikke desto mindre kunne man stadig kun blive gift af en præst. Hvis man ville giftes, måtte man altså omkring folkekirken. Denne skævhed rettede man op på i 1851, hvor det blev muligt at blive borgerligt viet af en ikke-religiøs myndighed, hvis man havde særlige grunde til det – f.eks. hvis man ikke var medlem af folkekirken.
Det var langt de fleste, så det var i de følgende mange år meget få, der blev borgerligt viet. Men i 1923 kom der en ny lov, der gjorde det muligt for at alle frit at vælge den borgerlige vielse, og det betød en vældig stigning i antallet af borgerlige vielser.
Familieforøgelse
I 1928 får Mette Marie sit første barn.
Kig i “Jordemoderprotokol 1928”
a) Hvordan var Mette Maries fødsel forløbet ifølge protokollen, og var barnet sundt og raskt?
b) Hvad kan du i kilden se, at man i 1928 holdt særligt øje med ved fødsler?
Jordemoderprotokol 1928
Læsevenlig udgave
I slutningen af 1700-tallet oprettedes den første autoriserede uddannelse for jordemødre.
Læs mere om jordemoderprotokoller
Kig i “Jordemoderprotokol 1928”
c) Var det almindeligt at få sit første barn som 27-årig i 1928? Hvad var gennemsnitsalderen for dem, der fødte første gang? (kig på kolonnerne 3 og 6 i protokollen)
d) Hvor mange almindelige fødsler er der angivet i protokollen, og hvor mange ualmindelige (uregelmæssige eller hvor “kunsthjælp” har været brugt)?
e) Var der nogen, der fødte med kejsersnit?
Jordemoderprotokol 1928
I slutningen af 1700-tallet oprettedes den første autoriserede uddannelse for jordemødre.
Læs mere om jordemoderprotokoller
Læs temaet “Børnedødelighed og børnefødsler”
Kig i “Statistisk Årbog 2011, tabel 20“: Statistisk Årbog 2011 (tabellerne finder du i slutningen af dokumentet).
f) Sammenlign gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Brovst og Øland jordemoderdistrikt 1928 med gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i 2005. Hvad kan være årsagerne til forskellen?
g) I dag kommer ca. 20-25 % af alle børn til verden med kejsersnit. Hvorfor var det så anderledes på Mette Maries tid?
Børnedødeligheden har tidligere været tårnhøj! I 1700-tallet døde 20-25% af børnene, inden de fyldte et år. Dårlig hygiejne, dårlig kost og en mangelfuld lægevidenskab var årsagerne bag den høje dødelighed. Det ændrede sig fra midten af 1800-tallet med kloakering i byerne og med bedre hygiejne.
Læs mere om børnedødelighed og børnefødsler
Mette Maries historie
Du skal nu skrive Mette Maries historie ved hjælp af spørgsmålene her på siden. Brug dine notater fra arbejdet med kilderne, mens du skriver, og genlæs kilden, når du har behov for dét. For at beskrive Mette Maries liv vil du også nogle gange blive nødt til at gætte. Der er mange ting, vi ikke har kilder til og derfor aldrig kan få at vide. Hvor meget legede et barn f.eks. med sine søskende?
Det er ok at gætte – det bliver uddannede historikere også nødt til – det vigtige er bare, at du hver gang begrunder dine gæt i noget, du faktisk ved fra kilderne. Man må nemlig gerne gætte “med kilderne”, men ikke “imod kilderne”. Hvis kilderne f.eks. viser, at et barn arbejdede fra 14 til 18 hver eftermiddag efter skole, vil dette være at digte med kilden: “Han legede ikke så meget med sine søskende, fordi han var nødt til at arbejde ved siden af skolen”, mens dette vil være at digte imod kilden: “Han elskede sine mindre søskende og legede med dem hver dag efter skole”. Men husk – det er også i orden at skrive f.eks.: “Man kan ikke vide noget om, hvor meget han legede med sine søskende”, hvis du slet ikke kan finde noget spor i kilderne.
Inden du går i gang, skal du kigge billederne i de forskellige livsafsnit igennem. Måske er der noget, du kan støtte dig til, eller noget, du direkte kan bruge som kilde til Mette Maries barndom eller ungdom. Husk også på muligheden for at læse temateksterne igen. De siger noget om rammerne for barnet og dets historie.
God fornøjelse!
Foto i dk-gravsten.dk. Fotograf: Ib Hejlesen
Da vi slipper Mette Marie, er hun lige i starten af 30erne og har fået to børn. Det sidste spor efter Mette Marie finder vi på kirkegården i Brovst – her ligger hun begravet og fra gravstenen kan vi se, at hun blev hele 93 år. Hendes indlæggelse og sygdom som ung fik tilsyneladende ikke nogen betydning for hendes videre liv. Vi ved ikke, hvad der skete i den mellemliggende periode. Måske forlod hun Brovst og kom tilbage som en gammel dame. Måske forlod hun aldrig den by og egn, hvor hun blev født.
Spørgsmål til Mette Maries historie
Fødsel 9. maj 1900
Fortæl om Mette Maries forældre og hjem ud fra oplysningerne i kirkebogen og fotografiet af Brovst fra 1908.
Hjemmet
Fortæl om Mette Maries opvækst. Hvordan er det at have så mange ældre søskende? Hvem passer hende, og hvordan ser hendes dag ud som lille pige? Hvad betyder det for Mette Maries barndom og liv i Brovst, at hendes familie er baptister? Hvordan har det været at vokse op på et tidspunkt, hvor det ikke var sjældent, at nogen i søskendeflokken døde, før de blev voksne?
Familiens husmandssted
Hvordan er det at vokse op som husmandsdatter? Hvordan havde Mette Marie det med de andre børn i byen – var der forskel på børn af gårdmænd og børn af husmænd?
Skolestart
Fortæl om en skoledag i Mette Maries liv. Hvordan kommer hun i skole? Er hun glad for at være der? Hvordan er det kun at have én lærer? Hvad laver hun i sine ferier?
I den ældste klasse
Er der stor forskel på at gå i yngste og ældste klasse på hendes skole? Hvordan forestiller Mette Marie sig, at hendes liv ville se ud, når hun afslutter skolen?
En sund og rask pige?
Fortæl om Mette Maries sygdomsforløb. Hvordan er det at være indlagt om 12-årig? Savner hun sit hjem? Savner hun skolen? Er hun glad for at komme i skolen igen – kan hun følge med?
Mette Marie får stemmeret
Hvordan får Mette Marie at vide, at der er indført stemmeret for kvinder? Hvad synes hun om det? Hvad synes hendes far, mor og søskende hver især om det? Har Mette Marie tænkt sig at stemme, når hun bliver gammel nok? Hvorfor (ikke)?
Første verdenskrig i Brovst
Fortæl hvordan Mette Marie oplever verdenskrigen. Hvad ved og tænker hun om den? Hvor meget ved hun om landmændenes vilkår og den kontrol af dem, der også er på hendes hjemstavn? Hvilket forhold har hun til politikere og embedsmænd? Hvad tænker hun om karikaturtegningen, hvis hun ser den?
Mette Marie bliver gift
Fortæl om Mette Maries liv, fra hun gik ud af skolen. Hvad har hun lavet siden? Hvornår flytter hun hjemmefra, og hvor meget kontakt bevarer hun til sine forældre og søskende? Hvordan møder hun sin mand, og hvordan er han? Bor de sammen, før de bliver gift? Hvordan fejrer de bryllup?
Familieforøgelse
Fortæl om Mette Maries fødsel, og hvordan hun oplever det at blive mor. Hvordan har hun det med sin mand? Hvordan ser en almindelig dag ud i deres hjem? Hvordan går det dem videre i tilværelsen?
