Written by 13:55 Aargang 0

Mette Marie

Følg Mette Maries opvækst og se, hvordan det går hende.

Mette Marie

Aargang 0

Mette Marie

Et typisk pigeliv på landet?

Den 9. maj år 1900 bliver Mette Marie Gundersen født. Hendes far er husmand ligesom mange andre. Husmænd var folk på landet, som ikke, eller kun lige, havde jord nok til at forsørge sig selv. Derfor måtte de ofte arbejde for andre rigere bønder – og mange måtte leve på grænsen til fattigdom.

Følg Mette Maries opvækst og se, hvordan det går hende.

Mette Maries fødsel

I kirkebogen får vi det første indblik i Mette Maries familieforhold.

Sådan så Brovst Stationsby ud i 1908 –
grusveje ind og ud af byen og landbrugsjord
grænsede helt op til byens huse.
Foto i Lokalhistorisk Arkiv for Brovst og Omegn

Kig i kirkebogen for Brovst Sogn 1900

a) Hvad fortæller kilden om Mette Maries forældre?

b) På hvilken måde skiller indførslen om Mette Marie sig ud fra de øvrige indførsler i kirkebogen?

Kirkebog 1900

Læsevenlig udgave

Kirkebøgerne er en vigtig kildetype, når der skal laves undersøgelser om den danske befolkning. Her findes samtlige fødsler, konfirmationer, vielser og dødsfald, for fødslernes vedkommende uanset om man er medlem af folkekirken eller ej.

Læs mere om kirkebøger

Læs temaet "Socialklasser på landet"

c) Hvilket socialt udgangspunkt havde Mette Marie?

På landet var der jordejere og arbejdere. Gruppen af jordejere kan inddeles i de største (godsejere), de større (gårdejere) og de mindste (småbrugene). Den sidste gruppe omfattede både bolsmændene, der af og til kunne gå for at være gårdmand, parcellister og afbyggere, der lige havde så meget jord, at familien kunne leve af det, og husmanden, der ofte måtte supplere sin indtægt ved at tage arbejde for andre, f.eks. gårdejeren eller godsejeren i nabolaget.

Allernederst i hierarkiet var dog arbejderne: landarbejderne, daglejerne og tyendet (tjenestefolkene).

Læs mere om socialklasser på landet

Hjemmet

I 1901 foretages en folketælling. For første gang er Mette Marie med.

Kig i "Folketælling 1901"

a) Hvor boede Mette Marie? Find byen på et kort, hvis du ikke ved, hvor den ligger.

b) Hvor mange søskende havde Mette Marie, og hvor gamle var de?

c) Hvilken trosretning fulgte familien?

d) Er der i folketællingen en forklaring på, hvorfor nogle af rubrikkerne i kirkebogen (“Mette Maries fødsel”) ikke blev udfyldt?

Folketælling 1901

Læsevenlig udgave

Sammen med kirkebøgerne er folketællingerne et vigtigt redskab, når der skal laves undersøgelser af den brede danske befolkning. Da de ikke blot er optællinger, men en registrering af alle danskere på en bestemt dag med ca. 10 års mellemrum, er folketællingerne en uvurderlig kilder til en lang række forskningsområder, lige fra social mobilitet til slægtsforskning.

Læs mere om folketællinger

Læs temaerne "Børnedødelighed og børnefødsler" og "Børns økonomiske betydning"

e) Hvilke årsager kan der være til, at husmænd fik mange børn på det tidspunkt, hvor Mette Marie blev født?

f) Hvilke årsager er der til, at nogen stadig får mange børn i dag?

Børnedødeligheden har tidligere været tårnhøj! I 1700-tallet døde 20-25% af børnene, inden de fyldte et år. Dårlig hygiejne, dårlig kost og en mangelfuld lægevidenskab var årsagerne bag den høje dødelighed. Det ændrede sig fra midten af 1800-tallet med kloakering i byerne og med bedre hygiejne.

Læs mere om børnedødelighed og børnefødsler

Børns arbejdskraft kunne være en vigtig del af livsgrundlaget for en familie omkring år 1900.

I byen arbejdede 40 % af alle drenge i 9-10 årsalderen. De kunne have arbejde som bybude, mælkedrenge – og sågar i fabrikkerne. Først i 1913 blev børns arbejde i fabrikker forbudt.

Pigernes job var typisk at passe mindre søskende. Det gjorde det muligt for moren at gå på arbejde.

På landet arbejdede børn endnu mere. De gik kortere tid i skole og blev sågar undertiden sendt hjemmefra for at arbejde.

50 % af drengene i 9-10 års alderen havde et arbejde.

Dertil kom, at børn skulle sikre én en tålelig alderdom, sørge for husly, mad og brændsel. Folkepension eksisterede ikke, alderdomsforsørgelse var nyt – og kun en meget beskeden ydelse.

Læs mere om børns økonomiske betydning

Udforsk…

Kan man i Folketællingen 1901 se, om Mette Marie fik mindre søskende? Begrund dit svar.

Kig på forældrenes tilflytningstidspunkt, børnenes fødested og endelig antallet af optalte personer. Hvordan vil du beskrive disse oplysninger?

Familiens husmandssted

Husmandsstanden var den store mellemgruppe i landbosamfundet, men hvor stort var et husmandssted egentlig, og hvor stort var udbyttet fra det?

Kig i “Vurderingsfortegnelse 1904”

a) Beskriv familiens ejendom og sammenlign den med andre husmandssteder. Ejede Mette Maries familie en stor gård?

b) Kig på husmandsstederne i Vurderingsfortegnelsen. Var der en sammenhæng mellem ejendommens areal og dens hartkorn, dvs. det høstudbytte man kunne forvente af ejendommen?

c) Hvad kan være forklaringen på denne sammenhæng eller mangel på samme?

d) Vurder, om husmandsstanden var en ensartet gruppe. Begrund dit svar.

Vurderingsfortegnelse 1904

Læsevenlig udgave

Vurderingsfortegnelser er en fortegnelse over ejendomme, gårde, husmandssteder, huse, i kommunen. Et udvalg har ejendom for ejendom vurdereret, hvor meget ejendommen er værd. Da mange forhold spiller ind på en ejendoms værdi, ikke kun størrelse, men også f.eks. beliggenhed, indeholder fortegnelsen mange oplysninger om ejendommen. Landbrugsjordens areal er vejet op imod, hvor god og frugtbar jorden er. Det sammenfattes i tønder “hartkorn”.

Læs mere om vurderingsfortegnelser

Læs temaet “Socialklasser på landet”

e) Hvilke befolkningsgrupper fandtes på landet i Mette Maries barndom?

f) Hvordan adskilte en husmands arbejdsdag sig fra en gårdejers?

g) Hvilken betydning har det haft for Mette Marie, at hun var husmandsdatter?

h) Hvordan havde hendes liv været anderledes, hvis hun havde været gårdmandsdatter?

På landet var der jordejere og arbejdere. Gruppen af jordejere kan inddeles i de største (godsejere), de større (gårdejere) og de mindste (småbrugene). Den sidste gruppe omfattede både bolsmændene, der af og til kunne gå for at være gårdmand, parcellister og afbyggere, der lige havde så meget jord, at familien kunne leve af det, og husmanden, der ofte måtte supplere sin indtægt ved at tage arbejde for andre, f.eks. gårdejeren eller godsejeren i nabolaget.

Allernederst i hierarkiet var dog arbejderne: landarbejderne, daglejerne og tyendet (tjenestefolkene).

Læs mere om socialklasser på landet

Skolestart

Mette Marie bliver som 7-årig skrevet op til at gå i skole i Brovst Kirkeby Skole, hvor hun starter i den yngste klasse.

Kig i “Indskrivningsbog 1907”

a) Hvad skete der for Mette Marie d. 28. april 1907?

b) Hvornår blev Mette Marie vaccineret, imod hvad, og hvorfor er den information mon taget med i indskrivningsprotokollen?

Indskrivningsbog 1907

Læsevenlig udgave

Som i dag skulle børn førhen også skrives op når de skulle starte i skolen. Det blev gjort i en indskrivningsbog.

Læs mere om indskrivningsbøger

Kig i "Embedsbog 1904"

c) Hvilke ferier havde Mette Marie i løbet af året i yngste klasse? Minder det om de ferier, skolebørn har i dag? Hvorfor (ikke)?

d) Hvor lang var Mette Maries skoledag i yngste klasse, og hvorfor var der forskelligt skema for vinterhalvåret og sommerhalvåret?

e) Kig på det, Mette Marie skulle lære i dansk og matematik (regning). Er det mere eller mindre, end du skulle kunne, da du var 7-10 år?

f) Hvad handlede historiefaget om i Mette Maries skoletid, og hvad er forskellene til det historiefag, du kender?

Embedsbog 1904

Læsevenlig udgave

Brovst Kirkeby Skole_Embedsbog 1901-1931, s. 17b-20b

I 1900 dikterede Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at førstelæreren fra 1901 skulle føre en bog med et mangeartet formål: Regnskabsmæssige og faglige formål som undervisningsplaner og det undervisningsmateriale skolen brugte samt administrative formål som timefordeling og personaleoplysninger.

Da embedsbøgerne er så forskellige, er der også stor forskel på, hvad de kan bruges til.

Læs mere om embedsbøger

Udforsk…

I indskrivningsbogen til skolen står, at Mette Marie var blevet vaccineret mod kopper (“Kokopper indpodede”). Læs indledningen til artiklen “Forordning om koppevaccination 1810“. Forklar for det første, hvorfor udtrykket “Kokopper indpodede” i indskrivningsprotokollen betyder, at Mette Marie var blevet vaccineret mod kopper.

Undersøg derefter ved at søge på nettet, hvordan nutidens debat om vaccination af børn i Danmark foregår. Hvem er for, og hvem er imod? Hvilke argumenter bruger parterne? Hvorfor kan de ikke blive enige? Er der en tilsvarende (dansk) debat om vaccinationsprogrammer i udviklingslandene?

I den ældste klasse

Da Mette Marie er 10 år, begynder hun i den ældste klasse i skolen.

Når skolen var overstået eller i ferierne, skulle man hjælpe til på gården. Børnene havde pligter og skulle hjælpe, hvor de nu kunne - her er nogle børn med til at grave kartofler op i begyndelsen af 1900-tallet. Foto i Fredensborg Bibliotek

Når skolen var overstået eller i ferierne, skulle man hjælpe til på gården. Børnene havde pligter og skulle hjælpe, hvor de nu kunne – her er nogle børn med til at grave kartofler op i begyndelsen af 1900-tallet. Foto i Fredensborg Bibliotek

Kig i "Embedsbog 1904"

a) Fortæl om et barns skema i ældste klasse. (Ældste klasse er i embedsbogen markeret med romertal II)

b) Hvilke fag undervistes de ældste børn i, og hvad var fagenes indhold?

c) Fortæller kilden noget om, hvad Mette Marie faktisk har lært i skolen?

Embedsbog 1904

Læsevenlig udgave

I 1900 dikterede Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at førstelæreren fra 1901 skulle føre en bog med et mangeartet formål: Regnskabsmæssige og faglige formål som undervisningsplaner og det undervisningsmateriale skolen brugte samt administrative formål som timefordeling og personaleoplysninger.

Da embedsbøgerne er så forskellige, er der også stor forskel på, hvad de kan bruges til.

Læs mere om embedsbøger

Læs temaet "Børns økonomiske betydning"

d) Var der forskel på, hvor meget yngste og ældste klasse gik i skole fra 15. maj til 1. oktober, og hvorfor var der denne forskel?

Børns arbejdskraft kunne være en vigtig del af livsgrundlaget for en familie omkring år 1900.

I byen arbejdede 40 % af alle drenge i 9-10 årsalderen. De kunne have arbejde som bybude, mælkedrenge – og sågar i fabrikkerne. Først i 1913 blev børns arbejde i fabrikker forbudt.

Pigernes job var typisk at passe mindre søskende. Det gjorde det muligt for moren at gå på arbejde.

På landet arbejdede børn endnu mere. De gik kortere tid i skole og blev sågar undertiden sendt hjemmefra for at arbejde.

50 % af drengene i 9-10 års alderen havde et arbejde.

Dertil kom, at børn skulle sikre én en tålelig alderdom, sørge for husly, mad og brændsel. Folkepension eksisterede ikke, alderdomsforsørgelse var nyt – og kun en meget beskeden ydelse.

Læs mere om børns økonomiske betydning

En sund og rask pige?

Da Mette Marie er 11 år, bliver hun syg, og hun bliver sågar indlagt på sygehuset i en periode.

Liggestuen på Gl. Brovst Sygehus omkring 1910. Her har Mette Marie sandsynligvis tilbragt mange timer. Foto i Lokalhistorisk Arkiv for Brovst og Omegn

Liggestuen på Gl. Brovst Sygehus omkring 1910.
Her har Mette Marie sandsynligvis tilbragt mange
timer. Foto i Lokalhistorisk Arkiv for Brovst og Omegn

Kig i "Skoledagbog 1912-1913" hver anden måned og frem

a) Hvad fortæller kilden om, hvornår og hvor længe hun var syg? (Mette Marie bliver her kaldt Marie, hun er nem at finde, hvis man kigger efter tegnet for sygdom (o) i skemaet)

Skoledagbog 1912-1913

Skoledagbog 1912-1913

I dag ville vi kalde skoledagbogen for en forsømmelsesprotokol.

Lærerne skulle dagligt føre tilsyn med, om eleverne mødte op, som de skulle. Hvis de ikke gjorde det, skulle læreren anføre, om eleven havde en lovlig grund til forsømmelsen, eller det var pjæk. Mange skoledagbøger blev ført skematisk, så de var nemme at overskue. Andre blev ført i fritekstform, og det gav læreren rum til nogle gange at skrive oplysninger om elever, der ikke blot handlede om tilstedeværelse, sygdom eller pjæk.

Læs mere om skoledagbøger

Kig i "Patientjournal 1912"

b) Hvad fejlede Mette Marie?

c) Hvor længe var hun indlagt?

Patientjournal 1912

Patientjournal 1912

Læsevenlig udgave

En patientjournal rummer oplysninger om en patients sygdomme og behandlingsforløb. De kan også indeholde oplysninger om evt. arvelige sygdomme i familien og om patientens opvækst og karakter. For lægen var det vigtige informationer, når årsagen til sygdommen skulle forklares.

Læs mere om patientjournaler

 

Udforsk…

Hvornår kan vi på baggrund af skoledagbogen med sikkerhed sige, at “vores” Mette Marie er tilbage i skolen? Begrund dit svar.

Mette Marie får stemmeret

I 1908 får kvinder stemmeret ved de kommunale valg, men først efter en grundlovsændring i 1915 får landets kvinder mulighed for at stemme til rigsdagsvalg (Rigsdagen er en samlebetegnelse for Folketinget og Landstinget, fordi Danmark har et to-kammersystem indtil 1953).
Mange danskere har allerede længe ønsket stemmeret til kvinderne, og derfor kan grundlovsændringen ses som kulminationen på en lang kamp. Og kampen for at få medindflydelse må fortsætte, for ved det første valg i 1918 bliver kun 3 % af pladserne i Folketinget besat af kvinder. I Landstinget får kvinderne 7 % af pladserne i 1918.

Danske kvinders Valgretstog den 5. juli 1915, hvor over 12.000 kvinder markerede, at de nu havde fået stemmeret. Foto i Det Kongelige Bibliotek

Danske kvinders Valgretstog den 5. juli 1915, hvor over 12.000 kvinder markerede, at de nu havde fået stemmeret. Foto i Det Kongelige Bibliotek

Kig i "Grundloven 1915" (§ 29-39)

a) Hvem havde stemmeret (valgret) i 1915?

b) Hvem havde ikke stemmeret i 1915?

c) Fik Mette Maries mor stemmeret i 1915?

Grundloven 1915

Grundloven 1915

Love opstiller nogle regler for, hvordan regering og folketing ønsker, at befolkningen lever og opfører sig. De beskriver med andre ord ikke virkeligheden, men magthavernes billede af en ideal virkelighed.

Læs mere om love som kilder

Kig i "Rigsdagstidende 1911"

d) Hvor fandt diskussionen mellem Ellinger og Berntsen sted?

e) Hvilke argumenter havde Ellinger for, at kvinder ikke burde have stemmeret i 1915?

f) Hvilke argumenter havde Berntsen for kvinders stemmeret i sit svar til Ellinger?

g) Beskriv med dine egne ord Ellingers syn på kvinder

Rigsdagstidende 1911

Rigsdagstidende 1911

Rigsdagstidende udkom årligt fra 1848 til 1952/53. Indholdet er referater af debatter og forhandlinger i både Landsting og Folketing.

Læs mere om rigsdagstidende

Udforsk…

Nu opfattes det som naturligt, at kvinder har stemmeret. Derimod er valgretsalderen jævnligt til diskussion: bør den være lavere?

Dansk Ungdoms Fællesråds hjemmeside har en række fagfolk og politikere udtalt sig om, hvorfor det kan være en god ide at sænke valgretsalderen til 16 år. Læs også en modstanders indlæg (Benedikte Kiær i Herning Folkeblad): Hvad er argumenterne henholdsvis for og imod?

Tæt på kilden - Mette Marie

Træn brugen af kildekritiske begreber, mens du kigger nærmere på en kilde: I denne quiz finder du til hvert spørgsmål et lille udsnit af kilden “Rigsdagstidende 1911”. Udsnittet skal du nærlæse for at kunne besvare spørgsmålet.

Ved at zoome ind på kilden vil du måske opdage, at kilder godt kan være førstehåndskilde til én ting, men andenhåndskilde til noget andet. Eller at en kilde heller ikke er enten troværdig eller utroværdig. Der kan godt være troværdige oplysninger i selv en tendentiøs andenhåndskilde. Alt afhænger af det spørgsmål, man stiller til kilden.

Forudsætningen for at løse quizzen er, at du i forvejen har læst kilden i sin helhed. Det kan være en god ide også at have læst om kildetypen (“Rigsdagstidende”).

Er du lidt usikker på de kildekritiske begreber kan du f.eks. se fire små film og/eller læse Faktaark om de kildekritiske grundbegreber eller – mere udførligt – Den lille guldbog om kildekritik.

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg giver samtykke til, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med denne oplysningserklæring og er indforstået med, at mine oplysninger behandles sikkert og fortroligt og slettes efter endt anvendelse. Jeg er indforstået med, at jeg kan trække mit samtykke tilbage ved at skrive til denne mailadresse historielab@ucl.dk, hvorefter behandlingen af mine personoplysninger stopper og slettes.

Close