Kildebanksemnet omhandler temaet Cykelløb – banecykling, landevejscykling mm. Til emnet knytter sig ni kilder og dertilhørende spørgsmål.
Cykelløb
Tour de France er uden tvivl det mest berømte og prestigefyldte cykelløb i verden, men det er ikke det ældste. Det første officielle cykelløb i Danmark blev afholdt i 1869 – og cyklerne var dengang velocipeder fransk) eller populært på dansk blot ”væltepeter”.
I 1888 åbnede en cykelbane i Ordrup og i 1883 kom der en bane i nærheden af Tivoli. Den største bane blev anlagt omkring 1900 ved Helsingør.
Langt op i 1800-tallet var cykler var håndbyggede og dyre. Derfor var cykelsport forbeholdt de velhavende. Men efterhånden som man begyndte at fremstille cyklerne på fabrikker, faldt prisen, og cykelsport blev for den brede befolkning. I 1898 blev en af de ældste cykelklubber, Arbejdernes Bicykle Club, oprettet, og de fleste af dens medlemmer kom fra arbejderklassen.
Landevejscykling
De første konkurrence i landevejscykling fandt sted før år 1900. Det første verdensmesterskab blev afholdt i Chicago i 1893. Et stadig berømt cykelløb Paris-Roubaix blev gennemført første gang i 1896. Fyen Rundt, der fortsat afholdes, blev første gang kørt i 1895.
Seksdagesløb og andre banecykling
Der skiftes på et seksdagesløb i London i 2011.
Banecykling er en sportsgren, der som navnet fortæller, køres på en specialbygget bane. Cyklerne har fast nav og ingen bremser. Banecykling havde sin storhedstid i begyndelsen af 1900-tallet, hvor der var 25-30 cykelbaner rundt om i landet. Thorvald Ellegaard var en af Danmarks mest berømte baneryttere. Han vandt mere end 900 løb på omkring 150 baner rundt om i verden.
I dag er der tre store nyere indendørs-baner i henholdsvis Ballerup, Odense og Silkeborg, samt en ældre udendørs-bane i Aarhus.
Seksdagesløb foregår typisk på en cirkulær bane. To cyklister skal på skift cykle i seks døgn. Det første seksdagesløb blev afviklet i London i 1878. I Danmark begyndte man at køre seksdagesløb i 1930’erne. I en årrække blev det afviklet i Forum i København. I 1951 forsøgte man også med et 10-dages cykelløb (se Kilde 8).
Kom i gang med kilderne
Kilde 1: Velocipede-løb
Det blev hurtigt populært med cykelløb. Billedet fra 1868 viser et velocipede-løb for kvinder, der blev afholdt i Paris.
Velocipede kvinde-race i 1868.
Spørgsmål
- Hvilket indtryk giver billedet af kvindernes cykelløb?
- Hvor egnet er kvindernes påklædning til cykelløb?
- Hvorfor mon kvinderne er klædt sådan på?
- Hør Velocipede-Galop fra 1869 (3 min.). Hvordan mener du, at melodien passer med oplevelsen af at køre på velocipede?
Kilde 2: Danmarksløbet
Bornholmeren Rasmus V. Lunge vandt Danmarksløbet i 1889. Blæksprutten bragte denne tegning og medfølgende tekst om begivenheden.
”Sejrherren i Danmarksløbet blev Rasmus V. Lunge. Han tilbagelagde de 200 danske Mil på 55 timer 2 Minutter og 7 1/9 Sekund. […]. Under Løbet nød han ikke andet end lidt klar bouillon, der blev sprøjtet ind i ham, mens der pumpedes luft i ringene. Hans rekord har hævet Danmarks navn op i niveau med de mest fremskredne nationer. Aldrig vil vi glemme, hvad vi skylder Rasmus V. Lunge. Når han om et par måneder er kommet sig efter den sunde og oprivende tur, vil en kreds af ansete mænd og kvinder udbede sig tilladelse til at lade ham male i cykelolie og ophænge i det nationalhistoriske museum på Frederiksborg Slot.”
(Kilde: Blæksprutten 1889)
Spørgsmål
- Hvilke virkemidler bruger tegneren Axel Thiess (1860-1926) for at gør lidt grin med Rasmus V. Lunge og cykling?
- Hvordan modtages han af dyrene og af menneskene?
- Det nationalhistoriske museum på Frederiksborg Slot har bl.a. billeder af store begivenheder fra Danmarkshistorien. Hvordan kan du se, at teksten er satirisk?
Kilde 3: Cykeludflugt med damer
I 1890’erne blev det for alvor moderne at cykle – hvis man altså havde råd til en cykel. Mange syntes dog stadig, at det var latterligt at cykle. Axel Thiess (1860-1926) lavede denne tegning til Blæksprutten i 1894.
Spørgsmål
- Hvordan påvirker cykling folks udseende?
- Hvad har cyklen betydet for folks valg af påklædning?
- Hvordan kan du se, at tegneren synes, at cykling er latterlig?
- Ville en vittighedstegning med samme budskab kunne gå i dag? Hvorfor?
Kilde 4: Mesterrytteren Thorvald Ellegaard
Thorvald Ellegaard (1877-1954) er den største cykelryttere, Danmark har haft. Han var aktiv i mere end 30 år, vandt næsten 1000 løb heraf seks VM-titler, tre EM-titler og 24 DM-titler.
Kilde a)
”Som meddelt er atter en dansk sportsmands navn fløjet over kloden. Thorvald Ellegaard vandt i går verdensmesterskabet i cykling over 1000 meter. Det er nu sjette gang, at Ellegaard erobrere dette mesterskab, noget ganske enestående.
Det, at en sportsmand i så mange år holder sin fine form, er det allerbedste bevis for, hvor fin en idrætsmand han virkelig er.”
(Kilde: Randers Amtsavis, 20. juni 1911)
Kilde c)
”I morgen er det 25 år siden vort berømte bysbarn Thorvald Ellegaard havde sin debut som cykelrytter. […]
Det var med en ikke ringe spænding, at man i år ventede gensynet med Ellegaard på cykelbanen i Ordrup. Verdensmesteren er jo ikke mere nogen årsunge, og 25 år som væddeløbscyklist er ikke så helt lille et tidsrum. Men Ellegaard forbavsede atter sine landsmænd i de jubilæumsløb, Dansk Bycykle Klub havde arrangeret til hans ære. Han præsenterede et par af sine berømte slutspurter, som får alle konkurrenter til at sakke agter ud.”
(Kilde Fyens Stiftstidende, 25. maj 1920)
Spørgsmål
- Overvej eksempler på, hvad der ville var anderledes i mediernes omtale af Thorvald Ellegaard, hvis det var i dag han havde vundet så mange sejre.
- I dag har en cykelrytter ikke så lang en karriere som Ellegaard. Hvad kan være forklaringen på det?
- Se Kilde b. Hvilke ligheder og forskelle er mellem banecykling dengang og nu?
Kilde 5: Til Seksdagesløb
Forfatteren Johannes V. Jensen (1873-1950) skrev Til Seksdagesløb for Politiken i 1934.
”Straks man kommer ind ser man en spinkel stribe cyklister stryge forbi på langsiden og piske ind i svinget. Her ligger de fuldstændigt på siden, så stejl er kurven. […] Feltet har fart på, hu, i et nu er de ude af svinget og på ret køl igen, ned ad langsiden på den anden side. […]
Brøl fra en højttaler holder underrettet om programmet. Et orkester fylder rummet med musik. En melodi med et fløjtet omkvæd, hvor publikum lader sig hører i megafonen, mange gange forstørre, en kæmpesanger, fuldkommen ujordisk. Men det han siger kender vi. Man er glad for ham også. […]
Rytterne kørte hektisk. En sidste ophidselse. Synligt ømme bagi. Skubbet af den ene ende over på den anden på sadlen. Med smertende øjne og hænderne værkende af at holde på styret. Lappet her og der med klude […]
en skare cyklister jagede hinanden. Man fik et stærkt indtryk af kårene, som de er i vor tid. Konkurrencen, det hårde, hensynsløse kapløb. Sådan kaster man sig ud, når man er ung. Sådan slider man på kræfterne. […]”
(Kilde: Johannes V. Jensen: Mariehønen. Myter. 1934)
Spørgsmål
- Hvilket indtryk får man af stemningen til seksdagesløbet?
- Hvad mener ophavsmanden (Johannes V. Jensen) mon med det sidste afsnit?
- Mener du at det også passer på den tid, du lever i? Begrund.
Kilde 6: Stemningen
Der blev holdt 6-dagesløb flere steder i Danmark. De fleste og mest populære blev afholdt i Forum i København.
Kilde a)
Det tredje 6-dagesløb blev beskrevet sådan i Aarhus Amtstidende.
”Det tredje 6-dagesløb i Københavns Forum sluttede i aftes under vanvittig tilslutning. 9.000 mennesker sad pakket som sild i en tønde. Men der blev dog plads til at gestikulere med arme og ben.
Folk stod og skreg som vilde, når parret Werner Grundahl-Hansen og belgieren Billiet spurtede og fejede deres konkurrenter til side. De sidste fem minutter var enerverende. Der jagtedes banen rundt omgang efter omgang, men Grundahl-Billiet gav sig ikke. I et sus røg de over mållinjen […].
Hele Forum var en heksegryde af begejstring over den unge danske rytter.”
Spørgsmål
- Hvilken stemning giver kilderne af stemning i Forum?
- Se kilde a. Hvilke ord ville være anderledes i en cykelreportage fra i dag?
Kilde 7: Snyd
Seksdagesløbene var jævnligt ramt af snyd og beskyldninger om det samme. I 1935 faldt der dom i en sag om injurier i forbindelse med Seksdagesløbene.
”I byretten i København faldt der i går dom i de fire injuriesager, der var anlagt mod cykelrytteren Axel Gervin. På løbesedler var han fremkommet med ærekrænkende beskyldninger over for cykelsportens arrangører, ledere og professionelle ryttere.
I to af sagerne blev Axel Gervin frifundet, idet man gav ham medhold i, at de første 6 dagesløb i Forum kunne betegnes som svindel, og at Thorvald Ellegaard havde betalt ryttere for at vinde løbet om det gyldne armbind.”
(Kilde: Aarhus Amtstidende, 13. marts 1935)
Spørgsmål
- Find oplysninger om Axel Gervins karriere som cykelrytter på internettet.
- Hvem var Thorvald Ellegaard, der blev dømt for bestikkelse?
- Også i dag er der jævnligt sager om snyd i forskellige sportsgrene. Hvorfor?
Kilde 8: 10-dages cykelløbet i Forum
Kilde 9: VM i landevejscykling i år 1949
Spørgsmål
- Speakeren hævder, at løbet ikke var spændende – uden yderligere forklaringer. Hvad mener du, kan være begrundelsen for den vurdering?
- Hvad ser du af forskelle og ligheder mellem landevejscykling i 1949 og i dag?
