Skattevæsen
Den ældste grund til, at magthaverne i et samfund kan ønske sig en registrering af befolkningen, er ganske enkel: Det giver mulighed for at opkræve skatter. Længe gik skatterne til præstens, godsejerens og kongens underhold (og krigsførelse). Men skatterne ændrede mere og mere formål og karakter - til en vis grad i takt med, at Danmark blev et mere og mere demokratisk samfund. Skatterne skulle tjene til det fælles bedste. Og måden at beregne skat på kunne være med til at udligne de værste sociale uligheder i samfundet.
Industrialiseringen
Industrialiseringen havde betydning for, hvordan befolkningen fordelte sig mellem land og by. De sociale strukturer i byerne var under forandring, men også på landet skete der ændringer.Retsvæsen
I grundloven fra 1849 bliver magten delt i tre: Den lovgivende (folketinget), den udøvende (regeringen) og den dømmende (domstolene).Første verdenskrig
Danmark var neutral under første verdenskrig 1914-1918. Landet blev dog blev i høj grad også berørt af krigen. Vareknaphed og prisstigninger satte dagsordenen for befolkningen i byerne, og på landet greb regeringens regulerende hånd ind overalt. Sønderjylland mellem dansk og tysk Især blev Sønderjylland påvirket af verdenskrigen. Sønderjylland var nemlig siden 1864 tysk, og sønderjyder måtte som tyske soldater deltage i krigen. I hele perioden indtil 1920, hvor Sønderjylland blev genforenet med Danmark, spillede kampen mellem dansk og tysk kultur en vigtig rolle i hverdagen.Befolkning
Denne gruppe af kildetyper er kendetegnet ved, at de i forskellig grad beskriver den danske befolkning. Befolkningens sammensætning og fordeling er én type af undersøgelse, som kan foretages på baggrund af kilderne. En anden type er undersøgelser om det enkelte menneske. I kilderne kan man finde oplysninger om hver eneste dansker fra omkring 1700 til i dag. De nyeste oplysninger er dog ikke tilgængelige endnu.Andet
Under denne kilde kan du læse om kilderne: Aktier, annoncer, breve, erindringer, essays, forestillinger, fotos, rigsdagstidende, statistisk Årbog og synsforretninger.Sønderjylland mellem dansk og tysk
Efter Danmarks nederlag til preusserne (tyskerne) i 1864 måtte Danmark afstå Nordslesvig – det nuværende Sønderjylland – til Det Tyske Rige. Indlemmelsen i Det Tyske Rige betød indførelse af preussisk (tysk) administration i området med både modernisering og demokratisering til følge. Bl.a. blev den dømmende og den udøvende magt adskilt. Nordslesvig var nu en udkant af det store tyske rige, og den økonomiske udvikling blev svækket. Der skete en stor udvandring fra området, og byerne voksede kun langsomt. Selvom industrialiseringen også begyndte i Nordslesvig, var det kun i Flensborg, at den for alvor slog igennem.Køn og seksualitet under opbrud 1900-1925
Mentale grænser flyttede sig også. Nogle af dem havde med køn og seksualitet at gøre.Tidslinje: Danmark 1900-1925
Tidslinje: Danmark 1900-1925 er i og for sig ikke et tema. Som navnet antyder, vil det her være muligt at få et kronologisk overblik.
